Arktis, Debatindlæg

Klimaet i Grønland – fakta og propaganda

– Gæsteindlæg

Under COP15 (2009) så jeg en Deadline udsendelse, hvor studieværten Uffe Holm havde inviteret Sebastian Mernild i studiet. Det blev starten på min store interesse for klimaet i Grønland. Dengang som nu fortæller Sebastian Mernild den samme historie: Klimaet i Grønland accelererer. Det gør klimaet i Grønland ikke – det bølger.

FN’s Klimapanel, IPCC, har i mange år gjort den stigende udledning af CO2 til en trussel mod menneskeheden. Det har medierne i Danmark støttet – ikke mindst med forskningsbaserede skrækhistorier om klimaet i Grønland. I et læserbrev i Weekendavisen har jeg for nylig prøvet at imødegå denne propaganda, som ikke har hold i virkeligheden.

Titlen Den falske historie om Grønland blev af Weekendavisen rettet til Grønland smelter ikke. Ellers er der ikke rettet et komma.

Grønland smelter ikke

TV’s billeder af Indlandsisen, som kælver eller strømme af smeltevand fra indlandsisen, er naturlige hændelser, som finder sted hvert år.

Global opvarmning starter for alvor i 1973.

Ikke før i 1992 begynder det at blive varmere i Grønland. Allerede efter 2010 er det slut med varmen, for nu begynder det igen at blive koldere. Det fremgår af DMI’s målinger af gennemsnitstemperaturen i Grønland.


Forskere fra Københavns Universitet har påvist, at klimaet i Grønland hele tiden bølger. Snart er det varmt og snart er det koldt. Snart tager indlandsisen på og snart slanker isen sig.

Studiet for Sydøstgrønland omfatter perioden 1930-2012 og er offentliggjort i Nature. Studiet for Nordvestgrønland omfatter perioden 1980-2012. Studiet er offentliggjort i Science. I begge studier har man sammenlignet tidlige flyfotos med tilsvarende satellitbilleder af gletsjerne.


Forskerne offentliggjorde studierne i 2012, hvor afsmeltningen var størst. Alligevel forudså forskerne at indlandsisen i de kommende 8 år ville begynde at smelte mindre. Det holdt stik. Efter 2012 er den accelererende afsmeltning standset og i 2017 og 2018 begyndte indlandsisen igen at vokse. I år mister indlandsisen masse, så året indtager en 28. plads ud af de sidste 41 år. Kilde: PolarPortal.

Vandstanden i havene stiger ikke mere end tidligere. Havet stiger med 3,4 mm om året lineært og uden acceleration. Det fremgår af satellitmålinger fra NASA.

Årsmiddeltemperatur sammenligning Vestgrønland
Temperaturer ved forskellige vejrstationer, i Danmark, Færøerne og Grønland. Kilde: DMI

Påstanden om, at man i Grønland ser effekterne af global opvarmning, er falsk, men politikerne har desværre medvirket til det falske billede.

Anders Fogh Rasmussen, Lars Løkke Rasmussen, Helle Thorning Schmidt og Kristian Jensen har alle inviteret udenlandske statsledere til Grønland for at se effekterne af global opvarmning.

Klimaturene gik til Sydvestgrønland. Dansk og udenlandsk presse fulgte med. Mediedækningen var massiv, så offentligheden fik indtryk af, at global opvarmning især hærgede Grønland. Det var ikke sandt.

I DMI-rapporten, Klimaet i Grønland kan man læse, at det flere gange siden 1930 har været varmt i Sydvestgrønland. Tiåret 2001-2010 var godt nok det varmeste, men nu er det igen blevet koldere. Gennemsnitstemperaturen er i dag lavere end i 1930.

Statsminister Mette Frederiksen er ikke hoppet på forgængernes galej. Det forstår man godt, for i de sidste 11 år er det blevet koldere i Grønland.

https://www.dmi.dk/klima/temaforside-klimaet-frem-til-i-dag/klimaet-i-gronland/

Kilde: DMI
Please follow and like us:
Del på de sociale medier

4 Comments

  1. Ingrid Schmall

    Südgrönland liegt nicht einmal innerhalb des Polarkreises. Wie groß ist dort eigentlich die Solar”Konstante” und wie verändert sie sich im Jahreslauf?

  2. Jørgen Keinicke

    Klimaet i Arktis bølger ligesom i Grønland men mere afdæmpet. I de senere år er temperaturen i Arktis faldet med 1 gad C. Trenden viser en stigende temperatur siden 1967.

  3. Peter Villadsen

    Er det ikke lidt underligt at Grønland skulle være helt upåvirket af, dels at temperaturerne er steget mest i Arktis og at udbredelsen af isen i Arktis er faldet støt siden 1970.
    Grønland er altså “bare svingninger”, mens resten opvarmes.
    Højst mærkværdigt.

  4. Hans Henrik Hansen

    Fint indspark! 🙂

    Her lidt ældre stof om emnet fra samme avis:

    http://hansogoline.dk/netv/Gletschere.pdf

    Med hensyn til overskriften tror jeg nok, at Weekendavisen generelt forbeholder sig ret til at vælge denne – selvom skribenten naturligvis er velkommen med forslag(?). I det konkrete tilfælde ser der dog ikke ud til at have været (spalte)plads til “Den falske historie om Grønland”!?:

    https://imgur.com/a/RxUKF3j

Skriv et svar til Jørgen Keinicke Cancel

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

*