“Det formentligt ganske usandsynlige meget høje scenarie”

– Gæste-indlæg

Overskriften til dette indlæg drejer sig om IPCC’s scenarie RCP8.5. Enhver klimarealist vil vel nikke bekræftende til udtalelsen. Den stammer imidlertid ikke fra en klimarealist, men fra Eigil Kaas, professor og videnskabelig leder af Nationalt Center for Klimaforskning ved DMI. Formuleringen fremkom i et svar på et indlæg fra mig i Nordjyske Stiftstidende, hvor jeg havde kritiseret anvendelsen af RPC8.5 i DMI’s klimaatlas, som Eigil Kaas er øverste chef for. Vores nordjyske dagblad er ikke bange for klimarealistiske indlæg. 

DMI’s Klimaatlas har tidligere været omtalt her (DMI’s grundlag forkert, 20. juli 2020). Atlasset bruger to IPCC-scenarier, RCP4.5 og RCP8.5. Tallene står for hvor meget opvarmning af jorden, de vil medføre udtrykt i watt per kvadratmeter. RCP4.5 regner med ca. 3 graders stigning globalt set. RCP8.5 regner med 4,5 graders temperaturstigning eller betydeligt mere. Dette scenaries ophavsmænd har hele tiden anset det for en afviger i forhold til de øvrige scenerier. Det regner med langt større befolkningsvækst, en meget beskeden teknologisk udvikling og en femdobling af kulforbruget, der slet ikke kan forekomme med de tilgængelige reserver.

Det var disse utopiske forudsætninger, der for et par år siden fik de ikke just klimarealistiske forskere Zeke Hausfather og Glen P. Peters til at advare mod scenariets ”dystopiske fremtid”. Udviklingen er godt på vej i modsat retning, så at bruge RCP8.5 er at lade som om, vi udvikler os baglæns.   

IPCC er også blevet betænkelig ved scenariet, selv om omtalen af det optager meget plads i den nyeste vurderingsrapport fra 2021. I denne rapport hedder det:

Sandsynligheden for scenarier med høje udslip som RCP8.5 og SSP5-8.5 anses for lav i lyset af den seneste udvikling i energiforbruget (Hausfather og Peters 2020a, 2020b)… Studier, der analyserer mulige udslip uden ekstra klimapolitik, som den nyeste rapport fra IEA (Det Internationale Energiagentur) 2020 World Energy Outlook, bruger som anført politik tilnærmelsesvis konstante udledninger fra fossile energikilder og industri frem til 2070, som rundt regnet er på niveau med medium-scenarierne RCP4.5, RCP6 og SSP2-4.5.

Sandsynligheden for et RCP8.5 scenarie anses altså for lav. Eigil Kaas, derimod, er mere hård ved scenariet, når han omtaler det som ”det formentligt ganske usandsynlige meget høje scenarie.” Han mener imidlertid, at sceneriet skal medtages i klimaatlasset, så brugerne kan se det ved planlægning af meget dyre infrastrukturer (hospitaler og lign.) Det betragter han som rettidig omhu i DMI’s service over til samfundet.

Jeg mener, at RCP8.5 gør mere skade end gavn. Det maler et unødvendigt dystert billede af fremtiden og kan derved tvinge kommuner ud i løsninger, der er væsentlig dyrere end nødvendigt. Dertil giver det ekstra ammunition til skulkende gymnasieelever og ekstremistiske klimaaktivister, der demonstrerer og fremviser skilte med ”kun 10 år tilbage” (til dommedag). Der går en lige linje fra scenariets overdrivelser og til de talrige videoer på YouTube, hvor hele verden brænder, ismasserne vælter i havet, så storbyer drukner, hvor landskaber bliver skyllet væk og ørkener breder sig overalt.

Eigil Kaas er faktisk enig med mig i, at der er noget galt. Han skriver, ”at retorikken i den offentlige debat nogle gange bliver så skinger, at mange mennesker bliver decideret skræmte og måske handlingslammede.”

Brugerne af DMI’s Klimaatlas har svært ved at gennemskue forudsætningerne for de to anvendte scenarier. Debatten i Nordjyske begyndte, da avisen med udgangspunkt i min kritik præsenterede 8.5-scenariet i klimaatlasset for formanden for teknisk udvalg i Mariagerfjord kommune, der vil blive særligt hårdt ramt af oversvømmelser. Udvalgsformanden, Jørgen Hammer Sørensen, udbrød spontant: ”Det er deprimerende læsning”. Men fornuftigt nok tilføjede han: ”Det er jo blot prognoser, og personligt må jeg sige, at jeg ikke tror, det bliver helt så galt.”

Eigil Kaas burde have være til stede for at sige: ”Op med humøret, Jørgen. Der er tale om et formentligt ganske usandsynligt meget højt scenarie”.