Debatindlæg, Klimapolitik

Politikeren, der blev til grin

– Gæste-indlæg

Ekstremvejr er hverken blevet hyppigere eller voldsommere, det viser statistikken. Alligevel er ekstremvejr et effektivt propagandaværktøj, fordi medierne er med på legen. Et eller andet sted på kloden er der altid skovbrande, tørke, oversvømmelser, temperaturrekorder, orkaner eller sultkatastrofer.

Stormen Malik var på vej til Danmark. Det kan jeg bruge, tænkte Mai Mercado, som er medlem af Folketinget. Mai Mercado skrev på Facebook:

Mai Mercado blev til grin på de sociale medier, for den voksne dansker husker, at det engang imellem stormer, som det også gjorde, før politikerne begyndte at tale om klimaforandringer. I flere år har vi i øvrigt ikke haft en voldsom storm.

TV og landsdækkende aviser har derimod forbigået episoden i tavshed.
Det kan kun betyde, at medierne ligesom Mai Mercado mener, at klimaforandringer giver flere storme i Danmark. Det er der ikke noget som tyder på. Bare spørg den danske befolkning, som ser elektricitetsprisen stige, fordi der er for lidt vind til at drive vindmøllerne.

Mai Mercado fortæller også, at vi skal investere i klima for kommende generationers skyld. Det gør et stort flertal i Folketinget, som investerer milliarder efter milliarder i luftige klimaprojekter. For at skaffe pengene bliver Folketinget nødt til at gældsætte Danmark og overlade regningen til kommende generationer.

Hertil kommer EU’s genopretningsplan, som sender astronomiske milliardbeløb i lån og bidrag til Syd- og Østeuropæiske lande. Pengene skal bruges på grøn omstilling. Regningen sendes ligeledes i dette tilfælde til kommende generationer. Inflationen i euroområdet er i øjeblikket 5%. Pengene fra EU’s genopretningsplan er benzin på inflationsbålet.

Politiske beslutningstagere bør vide, at Danmark og EU kun står for en mindre del af verdens CO2-udledning. Hvad vi gør har stort set ingen betydning.

Del på de sociale medier

3 Comments

  1. Gunner Jensen

    Ja, sådan, så kunne vi igen være os selv værdige.

  2. Karin Egede

    Ja, vær med til at sætte STOP for LYNETTEHOLM, som gør mere skade end gavn ved at grave SLAM op, som der dumpes i KØGE BUGT og i min autodidakte optik, slet ikke kan blive “kystsikring” for København, måske lige det modsatte i 2070. Derfor har jeg foreslået, at der udskrives en Arkitekt-Videnskabs-Konkurrence, med emnet: Dæmning fra Nordhavn til Amager, Sluse-Port til skibe, Pumpestation til kontrold af havniveau i Københavns havn, samt et Helt Nyt Begreb: Flydende Beboelses-Havnebydel med gang- og cykelbroer til dæmningen, EL-Opladsnings-P-Plads til Delebiler og diverse SøSport-Klubhuse” – kun fantasien sætter grænse for hvordan, men i min optik vil et sådan projekt kunne blive et VARTEGN for Dansk Kulturarv, Dansk Industri & Videnskab, som vil kunne tiltrække international opmærksomhed og måske give nye brugbare løsninger, både Kunstnerisk, Arkitektonisk & Videnskabelig nødvendige opgaver andre steder, hvor eksempelvis havnebyer skal tilpasse sig havniveauet!? Som Albert Einstein sagde: Fantasi er bedre end Viden…. STOP LYNETTEHOLM, inden Danmark bliver helt til grin eller international forargelse!

    • Henning+Jensen

      Det kan være jeg ikke har fulgt ordentlig med, men hvad pokker har Lynetteholm at gøre med klima debat.?

Skriv et svar til Karin Egede Cancel

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*