Debatindlæg, Klimapolitik, PME, Vind og Sol

Sol og vind i december

I forlængelse af artiklen om Danmarks elforsyning d. 30 november, kan vi her se et par eksempler på, hvordan den danske energiforsyning klarede sig et par juledage i 2021.

Fig. 1 viser situationen selve juleaftensdag, d. 24. december. Her startede vi med en meget beskeden produktion fra vindmøllerne om natten, men fra kl. 3 tog vinden til og toppede midt på dagen, hvor møllerne producerede 4,3 GW. Hertil kom ovenikøbet 57 MW solenergi (0,057 GW). Om eftermiddagen faldt vindstyrken igen og om aftenen fik vi kun ca. 1,4 GW fra møllerne. Kraftvarmeanlæggene, baseret på biomasse, gas og kul lå på et niveau omkring 2 GW hele døgnet. Som vi også så i den foregående artikel passede produktionen kun nøjagtigt med forbruget på to tidspunkter, ca. kl. 6 om morgenen og kl. 15 om eftermiddagen. I mellem de to tidspunkter havde vi overskud, der måtte eksporteres. Resten af døgnet, herunder kl. 17, hvor alle juleænderne og flæskestegene kom i ovnene, havde vi underskud, der måtte dækkes ved import fra vores nabolande.

Fig. 1: Danmarks strømforsyning 24. december 2021. Kilde: Energinet

Fig. 2 viser så situationen tre dage før. Her er billedet et andet. Man har skruet kraftigt op for kraftværkerne, der ligger omkring 3 GW hele døgnet. Årsagen er let at få øje på. Vindmøllerne bidrog ikke med noget af betydning. Kl 1 om natten lå deres samlede produktion således på 117 MW, hvilket svarer til knap 2 % af deres kapacitet. I løbet af dagen steg produktionen til godt det dobbelte, og så var vi oppe på 5 % af kapaciteten. På intet tidspunkt var vores hjemlige strømforsyning i nærheden af forbruget, så der måtte importeres alle 24 timer. Importen toppede omkring kl. 14, med næsten 2 GW, eller 40 % af forbruget.

Fig. 2: Danmarks strømforsyning 21. december 2021. Kilde: Energinet

Figurerne viser med al ønskelig tydelighed, at vindmøller ikke på egen hånd kan stå for Danmarks energiforsyning. Havde vi bygget de bebudede 10 GW ude i Nordsøen, således at den samlede kapacitet næsten ville være 3 gange den nuværende, ville vi stadigvæk d. 21/12 kun kunne dække 9-10 % af forbruget. D. 24/12 ville vi igen stå med mangel på strøm morgen og aften, men til gengæld have et kolossalt overskud midt på dagen, svarende til 3 gange forbruget.

Hvis nabolandene ikke kan eller vil hjælpe os, må vi falde tilbage på kraftværkerne, og enten udlede fossil CO2 eller bruge ikke-bæredygtig biomasse i store mængder.

Hvornår vil nogen tage de faktiske problemer med “den grønne omstilling” alvorligt?

Del på de sociale medier

9 Comments

  1. Ingrid Schmall

    Guter Artikel, der genau die Unwägbarkeiten von Wind und Sonnenstrom problematisiert.
    Falls jemand jetzt auf Batterien verweist, muss man sagen, dass es keine ausreichend großen Batterien gibt und Anlagen wie die Wasserstofferzeugung per Wasser Elektrolyse vielleicht nicht nach Belieben mit Wind und Sonne an und abgeschaltet werden können, und natürlich aufs ganze gesehen einen sehr geringen Wirkungsgrad haben.

  2. Tor Egil Bye

    Hele scenariet i denne vind- og solbaserede energiomstilling er baseret på den forudsætning, at der vil være tilgængelig energi fra nabolande når man står og mangler den. Efterhånden som man udfaser atomenergi, lukker naturgas, olie og kulbaserede energikilder, vil forsyningssikkerheden blive alvorligt truet. Hvad sker der når 50 mill. elbiler plugger ind om aftenen, i vindstille vejr? You ain’t seen nothing yet!

  3. Jens Chr. Andersen

    Jeg kan ikke finde hoved og hale i energi produktion og -forbrug, der er så mange tal som florerer.
    Kære Søren Hansen kan du venligst lave en opstilling, f.eks. af hvor meget strøm som produceres med vind/sol, hvor meget med kraftværker, små og store, og hvor meget med import, ud fra hvor meget strøm som forbruges og hvor meget energi totalt som forbruges, og alt sammen på årsbasis. På forhånd tak.

  4. Hans Henrik Hansen

    “Figurerne viser med al ønskelig tydelighed, at vindmøller ikke på egen hånd kan stå for Danmarks energiforsyning”
    – netop! DR berettede i går med begejstring om en ny skotsk havvindmøllepark, hvis produktion angiveligt skulle dække 40% af ‘husstandenes’ forbrug…men ikke et kvæk om ‘dækningen’ under vindstille (eller stærk storm!).
    Vedr. 24. december kunne det iøvrigt være mega-interessant at vide, til hvilken pris, ‘eksporten’ (kl. 6 – 15) blev afsat, henholdvis hvor meget ‘importen’ i døgnets resterende timer kostede!?

  5. Michael Johansen

    Folk vågner vel op, når det bliver dagligdags kost, at strømmen går nu og da som i et u-land.

    • Flemming Rasmussen

      FAKTA er, at Danmark har en af de absolut mest stabile elforsyninger i hele verden – trods den store andel af vind og sol. Så jeg forstår ikke helt denne – holdningsbaserede – modstand imod VE?

      • Søren Hansen

        Modstanden mod vindenergien (+ sol) er ikke “holdningsbaseret”, men begrundet i realiteterne. Det går godt lige nu, og det skyldes, at nabolandene stadigvæk er i stand til at holde hånden under vores forsyning, selvom vores egen produktion svinger helt vildt. 1. januar i år var vi i den situation, at vi kl. 11 importerede 1300 MW, mens vi otte timer senere, kl. 19, havde behov for at eksportere 2200 MW. Det er et mirakel at nabolandene kan håndtere disse udsving, men i fremtiden, når vi selv og alle andre har mange flere vindmøller installeret, bliver det umuligt. Se denne artikel, hvoraf det fremgår at Tyskland i en ikke så fjern fremtid kunne komme op på at skulle importere og eksportere uhyrlige mængder af energi, som ingen udefra kan hjælpe dem med. Vind og sol kommer aldrig til at danne rygraden i en stabil energiforsyning.
        https://klimarealisme.dk/2021/12/26/tysklands-energiewende/

  6. Erling Petersen

    Særdeles illustrativ artikel og figurer. Tak for det.

Skriv et svar til Ingrid Schmall Cancel

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*