Det er ikke længe siden, at vi skrev om udviklingen i orkaner på verdensplan. Det er et emne af stor interesse for klimaforskningen, fordi netop flere voldsomme orkaner ville være et rigtigt godt tegn på farlige klimaforandringer.
Kigger man umiddelbart på de historiske optegnelser, ser det ud til, at orkaner i det nordlige Atlanterhav er blevet hyppigere, når man sammenligner tal fra de seneste 30-40 år med dem 100 år tilbage i tiden. Der er dog almindelig enighed om, at denne sammenligning ikke er retvisende. I dag har vi satellitter, der overvåger hele området minutiøst, og selv ikke en lille og kortlivet orkan midt ude i havet vil undgå opdagelse. Sådan var det jo ikke for 100-150 år siden. Den gang var det kun besætningerne på skibe, der observerede, at der var en orkan, og der var forholdsvis få skibe på havet. Ovenikøbet brugte de normalt ret snævre sejlruter. Opdagelse af en orkan var derfor ret tilfældig, og der er ingen tvivl om, at mange af dem slet ikke blev set og registreret.
De fleste ædruelige forskere og institutioner, herunder NOAA, når da også frem til, at antallet af orkaner i Nordatlanten ikke har været stigende over de seneste 100-150 år.
Det er en torn i øjet på klimaalarmismen og nu er der godt nyt. En forsker har offentliggjort en artikel, hvoraf det fremgår, at antallet af orkaner i Nordatlanten har været stigende. Hvordan nåede han frem til det? Det var simpelt nok, i stedet for faktiske observationer har han benyttet sig af en computermodel, der simulerer orkaner.
Det fik klimaforskeren Roger Pielke Jr., til at tweete følgende kommentarer:
Helt fantastisk og noget trist
Observationer af orkanernes aktiviteter giver åbenbart ikke de rigtige tendenser.
Så denne nye artikel genopfinder historien ved at bruge historisk orkanstatistik fra modeller for at få de rigtige resultater.
Helt forudsigeligt følger grov misinformation.
Er det så langt vi er kommet med orkanforskningen?
Uansvarligt
Det nævnes ikke, at forfatteren driver et konsulentfirma, der sælger orkanforudsigelser baseret på modeller, og med brug af RCP8.5 scenariet
Brugen af modeller breder sig mere og mere i klimaforskningen. Det er især nyttigt i de tilfælde, hvor virkeligheden ikke rigtigt vil makke ret. Modellerne er f.eks. blevet brugt til at justere på fortidens temperaturer, så kurverne bedre viser en støt stigning, der stemmer overens med udviklingen i atmosfærens CO2-indhold. Modellerne bruges vist endda til at justere på de nutidige målte temperaturer, for at dække over, at mange vejrstationer er taget ud af drift eller viser utilfredsstillende resultater.
Men at bruge klimamodeller som dokumentation for at klimamodellerne korrekt simulerer klimaet synes at være en meget tvivlsom fremgangsmåde, rent videnskabeligt.
https://wattsupwiththat.com/2021/12/03/pielke-jr-slams-kerry-emanuels-latest/
Danish
Klimavidenskaben afskaffer virkeligheden og opfinder en ny.
Jeg troede spådomme hørte fremtiden til. Nu kan man tilsyneladende også spå om fortiden!
Det vil sige, at for at få fremtiden til at passe til sin spådom, må man justere fortiden.
Er der da slet ingen videnskabsfolk, der angriber den slags uredelighed?