Klimarealisme i medierne, Storme, Oversvømmelser og Tornadoer

Orkanerne i følge NOAA

Året 2020 slog en ny rekord vedrørende antallet af navngivne storme og orkaner i Atlanterhavet. Der var 30, og da de navngives alfabetisk, løb man tør for begyndelsesbogstaver og måtte tage det græske alfabet til hjælp. Men var det virkeligt en rekord? Lad os se hvad selveste NOAA, den amerikanske Nationale Hav- og Atmosfære-Administration, har at sige om det.

I 2020 blev USA ramt af ikke færre end 13 orkaner og heraf gik de 6 i land i Lousiana. Skaderne løb op i 7 milliarder dollars alene i USA. Antallet af dødsfald i alle ramte lande tilsammen nåede op på 240.

Fig. 1: Banerne som 2020’s tredive navngivne storme og orkaner fulgte

Fig. 1 viser de baner alle 30 orkaner fulgte. Ikke alle nåede i land, som man kan se.

Fig. 2: Det årlige antal af storme og orkaner i Atlanterhavet fra 1878 til nu

Fig. 2 viser antallet af storme og orkaner opgjort årligt siden 1870. Her ser man klart, at 2020 med de 30 tilfælde har slået rekorden. Man ser også, hvordan de sidste 30 år har haft en støt stigning i antallet af storme og orkaner.

Men fig. 2 viser ikke hele billedet, fordi den ikke siger noget om fordelingen mellem kraftigere (orkaner) og mindre kraftige (storme) begivenheder. Her bruger meteorologerne en anden målestok, den såkaldte akkumulerede storm-energi, som er en kombination af orkanens maksimale vindhastighed og så den tid, hvor orkanen er på fuld styrke. Bruger man det grundlag, som vist på fig. 3, bliver 2020 ikke mere et rekordår. Det kommer ind på en 13.-plads i perioden fra 1878 til nu. Der er heller ikke nogen udtalt stigning over de sidste 30 år. Specielt fra 2010 er der nærmest tale om et fald. Man kan også se en svingning over mange år, med toppe omkring 1880, 1950 og igen 2010. Ind i mellem er der perioder med noget lavere aktivitet.

Fig. 3: Den samlede årlige energi for storme og orkaner, 1878-2020

Så hvorfor bliver der så registreret flere begivenheder i de senere år, med rekord i antallet i 2020? Det er nok mere et resultat af teknologien til overvågning af storme og orkaner, end det er udtryk for noget, der virkeligt er foregået over årene. Vi har fået radar og satellitter, og i dag er der ikke nogen storm, selv langt ude i Atlanterhavet, der undgår at blive opdaget og talt med.

Men jo længere vi går tilbage i tiden, desto mere mangelfulde vil vores optegnelser være. Mange storme og orkaner blev måske slet ikke opdaget (hvis de forblev ude over havet) eller kun mangelfuldt registreret. Derfor er der ingen tvivl om, at der i fortiden (dvs. før ca. 1970) har været betydeligt flere begivenheder, end fig. 2 og 3 viser.

Fig. 4: Tætheden af skibsfart i Atlanterhavet i 3 perioder siden 1878. Hvide og blå områder er næsten ingen trafik.

Fig. 4 viser tætheden af skibsfart i Atlanterhavet i perioderne 1878-1914, 1915-1945 og 1946-1965. Hvid og blå farve indikerer meget beskeden trafik, men gul og rød er den mest tætte skibsfart. Man ser, at i perioden 1878-1914 er der store områder af Atlanterhavet, hvor den kun sjældent kom skibe, og sammenholdt med fig. 1 ser man, hvordan mange storme og orkaner helt kunne have undgået at blive opdaget.

Endeligt er det et faktum, at vi i dag har en meget præcist defineret grænse for, hvornår en vejrbegivenhed skal tælles med, det kræver en minimum-vindhastighed. Så præcise var man ikke før i tiden, og derfor kan en del storme, der var lige over grænsen, have endt med ikke at blive registreret.

Fig. 5: Storme og orkaner i Atlanterhavet, med en varighed på maks. 2 dage, 1878-2020

Det kunne også være tilfældet for de meget kortvarige storme, to dage eller mindre. De viser en dramatisk udvikling i gennem perioden, med en stærk stigning fra 1988 og frem, se fig. 5. Men igen er det nok mest udtryk for, at de kun i mindre omfang blev registreret længere tilbage i tiden. Syv af stormene i 2020 var netop af denne korte varighed, og det må anses for usandsynligt, at de ville være blevet registreret for 50 eller 100 år siden.

Man kan nu prøve at udarbejde en korrigeret kurve. Her fjerner vi alle de kortvarige storme vist på fig. 5 og dertil lægger vi et estimat på antallet af storme i fortiden, der ikke blev registreret. Det giver så en kurve, som vist på fig. 6. Nu stikker nutiden ikke ud fra fortiden, billedet viser ikke længere nogen udvikling over årene, hverken op eller ned. Antallet af storme i 2020 matcher nu antallet i 1887.

Fig. 6: Storme og orkaner med varighed over 2 dage. Antallene før 1972 er justeret op (blå toppe) for at kompensere for mangelfulde indberetninger

Det må konkluderes, at 2020 ikke var noget exceptionelt år, og der er ikke belæg for at hævde, at orkanerne over de seneste 30-50 år er vokset i antal og styrke som følge af katastrofale klimaforandringer. Det er der simpelthen ikke data, der underbygger.

https://noaanhc.wordpress.com/2021/06/30/was-2020-a-record-breaking-hurricane-season-yes-but

Del på de sociale medier

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*