Klimaadfærd, Klimarealisme i medierne

Ny sygdom: Klimaforandringer

En læge i Canada modtog under hedebølgen i juni måned i år en ældre herre som patient. I sygejournalen skrev lægen som årsag til mandens dårlige tilstand: ”Klimaforandringer”.

Der er ingen tvivl om, at hedebølgen var slem ved mange mennesker, især de fattige. Således var der folk, der boede i beboelsesvogne uden aircondition, det kunne naturligvis udvikle sig livstruende pga. de høje temperaturer om natten, især hvis beboerne i forvejen havde problemer med helbredet.

Andre led under røgen fra de skovbrande, der fulgte efter hedebølgen.

Situationen fik en flok læger til at starte en ny forening, med navnet ”Læger og sygeplejersker for klodens helbred”. Den skulle tjene til at mobilisere folk mod klimaforandringerne.

Der skal ikke på nogen måde rejses tvivl om, at hedebølgen var forfærdelig og en tragedie for mange mennesker. Men det er naivt at tro, at tilsvarende kan forebygges i fremtiden, bare vi bygger en masse vindmøller og solceller og nedbryder hele vores energiforsyning.

Ideen med at bruge ”klimaforandringer” som en lægefaglig diagnose blev ikke lige vel modtaget af alle, og der kom en del sarkastiske kommentarer på de sociale medier:

”Hej chef, jeg kommer ikke på arbejde i dag, fordi jeg har fået et slemt anfald af klimaforandringer”

”Det er lidt ligesom, hvis en brandmand anfører ’traumatisk barndom’ som årsag til en brand”

”At foreslå at ’klimaforandringer” er en virkelig tilstand, hvor man har problemer med helbredet, er grotesk og uetisk”

”Hvor kan jeg få min vaccination mod klimaforandringer?”

Men politisk passer det godt i klimakredse med sådan et begreb.

https://www.climatedepot.com/2021/11/07/b-c-doctor-clinically-diagnoses-patient-as-suffering-from-climate-change-picked-up-his-patients-chart-penned-in-the-words-climate-change/

Opfinderen af den nye diagnose
Please follow and like us:
Del på de sociale medier

4 Comments

  1. Ingrid Schmall

    Jetzt kann die Klimaerwärmungskrankheit in Kanada sicher um ein paar Frostopfer erweitert werden.

  2. paul sehstedt

    Selvfølgelig kan mennesker bliver syge af klimaforandringer. Dommedagsprofetier fylder medierne konstant og gør mindre oplyste personer psykisk syge. Det bedste eksempel er den svenske kvinde Greta Thunberg, der er offer for klimaindoktrinering, fordi hun ingen viden har. Hendes trusler og udfald viser tydeligt, hvordan klimaalarmisterne har gjort hende syg.

  3. Jens Elkjær

    Kunne skrive meget, men vil blot nævne følgende: 1984! …

  4. Knud Larsen

    I min barndom og ungdom havde vi virkelige trusler over hovedet: Atomkrigen.

    Jeg havde tit uhyggelige drømme, hvor atombomber regnede ned over os, og vi måtte holde hinandens hænder, mens vi sagde farvel til denne verden.

    Det er oprørende, at nutidens børn og unge nu skal martres af de samme drømme, afstedkommet af et kleresi af selvskabte eksperter. Greta Thunbergs “I want you to panic” siger alt.

    Jeg håber inderligt, at vort oplyste samfund inden længe når så langt, at objektive tal fra fortid og nutid får magt over uvederhæftige dommedagsprofetier.

Skriv et svar til paul sehstedt Cancel

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

*