I følge IPCC står vi over for alarmerende havstigninger over de næste 50 år, uanset hvad vi gør. I forbindelse med den seneste rapport, AR6, udsendtes et interaktivt atlas, hvor man kan klikke sig ind på forskellige geografiske steder og se udsigterne for havniveauet. Det ser ikke godt ud nogen steder. Vi har ved flere lejligheder dokumenteret det urealistiske i disse fremskrivninger. Allerede inden 2030 skulle stigningen i havniveauet allerede mere end fordobles de fleste steder, og det uagtet, at der de sidste mange år har været tale om en jævn og meget beskeden stigning på typisk 1-2 mm om året.
En lang række data fra Australiens østkyst viser, at reelt stiger havet slet ikke. Kystlinjerne er helt uforandrede mange steder og vandniveaumålinger viser meget lidt stigning, om nogen. Der nævnes dog et dramatisk eksempel, hvor stigningen skulle være over 4 cm pr. årti (4 mm/år), men her viser det sig, at målestationen er monteret på en kaj i en havn, hvor man i flere omgange har gennemført store opmudringer og fjernet en masse aflejringer for at sikre den frie sejlads i havneindløbet. Kajen hviler på pæle og resultatet af opmudringerne har været, at pælene er sunket adskillige cm hver gang, og derved registrerer målestationen en højere vandstand. Det kan man jo ikke bruge til at dokumentere ”katastrofale” havstigninger.
Luftfotos taget det samme sted over de seneste 50 år viser ikke at kystlinjen (strandkanten) overhovedet har trukket sig tilbage, hvilket den jo skulle gøre, hvis der var en støt havstigning, se fig. 1. I mellemtiden har IPCC sagt, at havet ved Australiens østkyst vil stige med 26-29 cm inden 2030. Det svarer til 3-4 cm om året. Hvordan i alverden skulle det kunne lade sig gøre?
En anden undersøgelse bekræfter billedet fra Australien. På en række lokationer rundt om i Verden har man registreret kystlinjen, se fig. 2, og langt de fleste steder finder man, at landjorden faktisk er ”vokset”, kystlinjen har trukket sig væk fra land, op til 40 cm/år. Hvordan kan det være? Det skyldes naturligvis, at havet skyller store mængder af sand og grus op på land, og denne tilførsel overgår langt følgerne af en beskeden havstigning på 1-2 mm/år. Atol-øerne i Stillehavet og f.eks. Maldiverne i det Indiske Ocean vokser i størrelse, og er absolut ikke i nogen fare for at komme til at stå under vand i nær fremtid. Når deres politikere ved IPCC-møderne giver udtryk for noget andet, er det vist primært fordi de så har udsigt til noget ”klimakompensation”, penge ned i egne lommer.
Måske er John Kerry, Barack Obama og hvem, der ellers har købt dyre ejendomme helt ned til vandet, alligevel ikke i så stor fare for at blive oversvømmet. De tror jo åbenlyst ikke selv på, at der skulle være nogen risiko. Det er kun os andre, der skal tro på at ”katastrofen” lurer lige rundt om hjørnet.