Klimarealisme i medierne, Storme, Oversvømmelser og Tornadoer

Hyppighed af storme

Her er en status fra midt november over orkaner på den nordlige halvkugle. Året 2021 frem til 16. november sammenlignes med de foregående år, tilbage til 1970-1990.

Tabel 1 viser en oversigt over 2021 sammenlignet med gennemsnittet for 1990-2020. Der kigges på fire havområder: Nordatlanten, hhv. det nordøstlige og nordvestlige Stillehav, samt det nordlige Indiske Ocean. For hvert område er opført antallet af navngivne storme, orkaner og store orkaner, samt hvor mange dage, de var i aktivitet. Endeligt er vist den akkumulerede energi for alle storme, det er en kombination af deres styrke og deres varighed.

Tabel 1: Storme af forskellige typer spredt over de fire havområder: Nordatlanten, nordøstlige og nordvestlige Stillehav og det nordlige Indiske Ocean. Tal for 2021 med gennemsnittet for 1990-2020 i parentes.

Billedet er meget varieret, som man ville forvente i år-til-år udsving. Ser man på den akkumulerede energi, var der i 2021 mere gang i den i Nordatlanten, men mindre aktivitet i Stillehavet, mens der ingen afvigelse var i det Indiske Ocean. For hele den nordlige halvkugle lå 2021 væsentligt under gennemsnittet af de foregående 30 år, ca. 20 % lavere.

2021 er ikke helt færdigt endnu, men allerede i oktober måned løjede stormene af over det hele, og der er ikke meget, der tyder på, at der kommer flere resten af året. Det har faktisk været den roligste oktober siden 1977.

Fig. 1: Temperaturfordelingen aktuelt i havene. Det kolde Stillehav omkring Ækvator er tegn på en La Niña-tilstand.

Det er p.t. koldere i det centrale Stillehav, hvilket er karakteristisk for en La Niña-tilstand, se fig. 1. Det er helt normalt at en La Niña medfører lavere orkanaktivitet i Stillehavet, og lidt flere hændelser i Atlanterhavet. Antallet af navngivne orkaner her er meget større end gennemsnittet, men til gengæld er den akkumulerede energi pr. storm betydeligt mindre. Det betyder, at en del af årets atlantiske orkaner var relativt svage eller kortlivede.

Fig. 2: Akkumuleret energi af alle storme, blå globalt, sort nordlige halvkugle, i perioden 1970-2021

Fig. 2 viser udviklingen i orkanernes akkumulerede energi i de seneste 50 år, både for den nordlige halvkugle og globalt. Man ser, at der var en stigning mellem 1970 og 1990, hvorefter kurverne stagnerer. Det stemmer godt overens med, at 1960’erne generelt var et lavpunkt i aktiviteten.

Fig. 3: Udviklingen i antallet af tornadoer hen over året de seneste 16 år. Rød kurve er året med flest tornadoer, lyserød året med færrest. Den grønne kurve er gennemsnittet for alle årene. Sort kurve er antallet i 2021, frem til 16. november.

USA er det land, der er mest hjemsøgt af tornadoer, men 2021 har igen været et meget roligt år, se fig. 3, hvor udviklingen i 2021 sammenlignes med data fra de foregående 15 år.  Antallet af meget kraftige tornadoer er også beskedent i disse år, den seneste var i 2013, se fig. 4. Til gengæld påpeges det, at der i år har været tornadoer i områder udenfor de normale, f.eks. helt oppe i det nordøstlige USA.

Fig. 4: Antallet pr. år af de kraftigste tornadoer i USA, kategori 5, 1970-2019

Man må igen konkludere, at den ”katastrofale” globale opvarmning stadigvæk ikke har haft som resultat, at vi bliver hjemsøgt af flere eller voldsommere orkaner eller tornadoer.

https://peratonweather.com/blog/2021/11/16/1200-pm-tropical-cyclone-activity-below-normal-for-the-northern-hemisphere-in-2021us-tornado-season-also-below-normal-this-year-though-there-were-outbreaks-in-unusual-places

Please follow and like us:
Del på de sociale medier

One Comment

  1. Karin Egede

    Gad godt vide, om La Nina rent faktisk opstår i forbindelse med vulkanaktivitet dybt nede på havbunden og jordens indre varme kilder…….!?

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

*