Her er en status fra midt november over orkaner på den nordlige halvkugle. Året 2021 frem til 16. november sammenlignes med de foregående år, tilbage til 1970-1990.
Tabel 1 viser en oversigt over 2021 sammenlignet med gennemsnittet for 1990-2020. Der kigges på fire havområder: Nordatlanten, hhv. det nordøstlige og nordvestlige Stillehav, samt det nordlige Indiske Ocean. For hvert område er opført antallet af navngivne storme, orkaner og store orkaner, samt hvor mange dage, de var i aktivitet. Endeligt er vist den akkumulerede energi for alle storme, det er en kombination af deres styrke og deres varighed.
Billedet er meget varieret, som man ville forvente i år-til-år udsving. Ser man på den akkumulerede energi, var der i 2021 mere gang i den i Nordatlanten, men mindre aktivitet i Stillehavet, mens der ingen afvigelse var i det Indiske Ocean. For hele den nordlige halvkugle lå 2021 væsentligt under gennemsnittet af de foregående 30 år, ca. 20 % lavere.
2021 er ikke helt færdigt endnu, men allerede i oktober måned løjede stormene af over det hele, og der er ikke meget, der tyder på, at der kommer flere resten af året. Det har faktisk været den roligste oktober siden 1977.
Det er p.t. koldere i det centrale Stillehav, hvilket er karakteristisk for en La Niña-tilstand, se fig. 1. Det er helt normalt at en La Niña medfører lavere orkanaktivitet i Stillehavet, og lidt flere hændelser i Atlanterhavet. Antallet af navngivne orkaner her er meget større end gennemsnittet, men til gengæld er den akkumulerede energi pr. storm betydeligt mindre. Det betyder, at en del af årets atlantiske orkaner var relativt svage eller kortlivede.
Fig. 2 viser udviklingen i orkanernes akkumulerede energi i de seneste 50 år, både for den nordlige halvkugle og globalt. Man ser, at der var en stigning mellem 1970 og 1990, hvorefter kurverne stagnerer. Det stemmer godt overens med, at 1960’erne generelt var et lavpunkt i aktiviteten.
USA er det land, der er mest hjemsøgt af tornadoer, men 2021 har igen været et meget roligt år, se fig. 3, hvor udviklingen i 2021 sammenlignes med data fra de foregående 15 år. Antallet af meget kraftige tornadoer er også beskedent i disse år, den seneste var i 2013, se fig. 4. Til gengæld påpeges det, at der i år har været tornadoer i områder udenfor de normale, f.eks. helt oppe i det nordøstlige USA.
Man må igen konkludere, at den ”katastrofale” globale opvarmning stadigvæk ikke har haft som resultat, at vi bliver hjemsøgt af flere eller voldsommere orkaner eller tornadoer.
Gad godt vide, om La Nina rent faktisk opstår i forbindelse med vulkanaktivitet dybt nede på havbunden og jordens indre varme kilder…….!?