De store olieselskaber er voldsomt klemt af al snakken om en klimakrise og det tvingende behov for en ”grøn omstilling”. De har derfor følt sig tvunget til at tage forskellige ”grønne” initiativer. Nogle har investeret i en vindmøllepark eller to, og dermed været med til at presse priserne ned til et urentabelt niveau. Andre har kastet sig over forskning og udvikling af nye ”grønne” energiløsninger. Alle disse tiltag er et led i det, man på engelsk ville kalde ”green washing”, på dansk ”forgrønnelse”?
Exxon er ikke nogen undtagelse, siden 2009 har selskabet brugt 300 millioner US$ på en metode til at fremstille brændstof ud fra alger. Når alger gror, opsuger de CO2 og danner forskellige stoffer, der efterfølgende kan bruges som brændstof. Exxon har bl.a. fokuseret på at gensplejse algerne, så de udviklede større fedtdepoter, der er særligt egnede til brændstofformål.
Algerne skal dyrkes på lavt vand, forestiller man sig, og har brug for lidt næringsstoffer men ellers primært sollys og CO2. Lige nu kan man producere 5 gram algeolie pr. kvadratmeter pr. dag. Der er håb om at komme op på 10-15 g/m2 inden for få år.
En fodboldbane er ca. 6000 m2, og her ville man således med 10 g/m2 kunne producere 60 kg pr. dag. Danmarks olieforbrug er ca. 6 mio. ton/år. Man skulle derfor bruge knap 300.000 fodboldbaners areal til at producere Danmarks behov for olie (forudsat at brændværdien af algeolien svarer nogenlunde til dieselolie), hvilket igen er godt 1600 kvadratkilometer, svarende til næsten hele Lolland og Falster lagt sammen. Vedlagte artikel har et tilsvarende regnestykke: 10 % af hele Europas olieforbrug kunne dækkes, hvis man oversvømmede et areal på 3 gange Belgiens størrelse med 20 cm vand. Man skulle så bruge ca. halvdelen af Europas nuværende gødningsbehov i landbruget til næring til algerne.
Alene her kunne man vist godt stoppe yderligere overvejelser, men det er f.eks. også påpeget, at der er en betydelig risiko for, at vores genmodificerede alger slipper ud i naturen, hvor de kan forårsage store omvæltninger i den økologiske situation.
Det er selvfølgeligt også en ikke uvæsentlig detalje, som flere forskere har påpeget, at der er et stort energiforbrug i forbindelse med dyrkning og høst af algerne, samt den efterfølgende oprensning og konvertering til brændstof. Nogle mener, at dette energiforbrug kan risikere at overstige brændværdien af den færdige alge-olie, og så er metoden nok ikke så fordelagtig.
Exxon er til gengæld meget optimistisk mht. prisen. En tønde olie koster i dag ca. 80 dollars. Hvis man medregner alle skatterne, CO2-afgifter, tilskud m.v., når man op omkring 350 dollars, og det skulle være inden for rækkevidde af alge-olien.
Men alt i alt er det vist et godt eksempel på ”forgrønnelse” og ikke meget andet.
https://www.masterresource.org/exxon-mobil/350-oil-exxon-algae/
Danish
Forslag: Hvorfor ikke bare kalde det “grønvask”? Vi kender jo i forvejen begrebet “hvidvask” fra den finansielle sektor. Da det engelske begreb “greenwashing” er afledt heraf, så vil “grønvask” være umiddelbart forståeligt for de fleste, også første gang de møder det.
Projektet virker umiddelbart urealistisk, men det er der jo så meget der gør, bl.a regeringens energiplan baseret på vind og PtX. Ideen med at producere et flydende brændstof direkte fra solenergi er egentlig god nok, da den nuværende energiinfrastruktur så uden videre kan bruges. Derved spares mange penge. Anlæggene skal naturligvis placeres på solrige, tyndt befolkede steder, helst i nærheden af hav af hensyn til vandet. Måske ovenpå havområder. Om det så skal være alger eller noget andet, vil jeg ikke kloge mig på, men med hensyn til areal er det måske ikke urealistisk. Der et fint verdenskort med mørke klatter på Wikipedia under “solenergi”. Arealerne er realistiske, jeg har regnet efter. Om det kan lade sig gøre, vil vise sig. Det kræver selvfølgelig en del produktudvikling.
Hej
Ja jeg ser heller ikke noget problem, tænker egentlig området brugt er mindre end vind og sol! Så egentlig lidt imponerende.
Ideen kunne jo også bruges til og oprense vandmiljø for udvaskede nitrater og næringsstoffer som jo er et problem i vandmiljøet.