Artiklen her beskriver en ny måde at se på temperaturudviklingen over de seneste 170 år. Normalt vil temperaturen være vist som anomalier, år for år (eller måned for måned), som f.eks. HadCRUT’s globale temperaturer, målt siden 1850, og vist på fig. 1 (som årlige værdier).
På Ole Humlums hjemmeside Climate4you, kan man imidlertid se de samme data vist på den nye måde, se fig. 2. Her tager man den gennemsnitlige udvikling i temperaturen over de foregående 50 år og lægger værdien ind i den seneste måned af de 50 år. Da HadCRUT’s temperaturkurve begynder i 1850, vil det første punkt på vores kurve være december 1899. Her kan man på fig. 2 aflæse, at der ikke var nogen stigning i temperaturen mellem 1850 og 1899, hvilket stemmer med, hvad man kan se på fig. 1.
Efter et kortvarigt fald begynder kurvens værdier at blive positive efter ca. 1930. Stigningen over de foregående 50 år bliver derefter større og større, og kulminerer omkring 1950, hvor tallet når op på 0,01 grad/år. Derefter vender kurven, og den gennemsnitlige temperaturstigning i 50-årsperioden falder, helt ned til en værdi tæt på nul, som nås omkring 1980. Det skal jo så igen forstås som, at der reelt ikke var nogen stigning mellem 1930 og 1980.
Men derefter kommer der igen en stigning, og vi ender på 0,015-0,016 grader/år for de seneste 50 år – fra 1970 til nu.
Hvad kan denne kurve så bruges til? Den viser temperaturudviklingen på en anderledes måde, og det viser sig, at der er sammenfald mellem tallene her og så Stillehavets Tiårs Svingninger, PDO (Pacific Decadal Oscillation). Den svinger mellem to tilstande, ”negativ” og ”positiv”, og der er helt tydeligt en sammenhæng mellem de tilstande og temperaturudviklingen, som vist på fig. 3.
PDO handler om variationer i havtemperaturen i forskellige dele af Stillehavet. Når den er positiv, eller varm, er der en stor biologisk omsætning langs Alaskas kyst, hvilket bl.a. resulterer i en meget fin laksefangst. Til gengæld er der mindre aktivitet ned langs USA’s vestkyst. Ved negativ eller kold PDO forholder det sig omvendt. Svingningerne indtræder typisk med 20-30 års mellemrum.
Forfatteren fortsætter:
De satellitter, der måler atmosfærens temperatur, blev opsendt kort efter at PDO skiftede sidste gang. Betydningen af fig. 3 er, at den opvarmning, der tilsyneladende har været de sidste 40 år, og som er blevet studeret i detaljer, og har ført til stor klimaangst, i virkeligheden bare er en følge af PDO’s naturlige svingning. Så er det klarlagt, kan vi så få lov til at gå hjem?
Denne gang har PDO været i sin positive fase længe, over 40 år, men med den fortsat faldende solaktivitet er der grund til at tro, at den snart vil svinge over i negativ fase, og så kan vi forvente stagnerende eller måske ligefrem faldende globale temperaturer. Vi får se.
Danish
Jeg kan ikke se at det stemmer at PDO siden 1977 har været positiv.
PDO kan ifølge Wikipedia være flere ting. Se:
https://en.wikipedia.org/wiki/Pacific_decadal_oscillation
“There is evidence of reversals in the prevailing polarity (meaning changes in cool surface waters versus warm surface waters within the region) of the oscillation occurring around 1925, 1947, and 1977; the last two reversals corresponded with dramatic shifts in salmon production regimes in the North Pacific Ocean. This climate pattern also affects coastal sea and continental surface air temperatures from Alaska to California.”
Det svarer til det man ser i artiklen.
Men ser man på udviklingen efter 1977 er der da ikke tale om nogen positiv fase frem til nutiden?
https://en.wikipedia.org/wiki/File:PDO.svg viser da flere skift i PDO indekset efter 1977?
“1976/1977: PDO changed to a “warm” phase.[29]
1988/1989: A weakening of the Aleutian low with associated SST changes was observed,[30] in contrast to others regime shifts this change appears to be related to concurrent extratropical oscillation in the North Pacific and North Atlantic rather than tropical processes.[31]
1997/1998: Several changes in sea surface temperature and marine ecosystem occurred in the North Pacific after 1997/1998, in contrast to prevailing anomalies observed after the 1970s shift. The SST declined along the United States west coast and substantial changes in the populations of salmon, anchovy and sardine were observed as the PDO changed back to a cool “anchovy” phase.[32] However the spatial pattern of the SST change was different with a meridional SST seesaw in the central and western Pacific that resembled a strong shift in the North Pacific Gyre Oscillation rather than the PDO structure. This pattern dominated much of the North Pacific SST variability after 1989.[33]
The 2014 flip from the cool PDO phase to the warm phase, which vaguely resembles a long and drawn-out El Niño event, contributed to record-breaking surface temperatures across the planet in 2014.”
Altså tydeligt kolde faser tilsyneladende siden 1977?
En voldsomt interessant kurve som der sikkert kan menes meget om. En ting må vel være indiskutabelt; at antagelsen om, at temperaturforandringer siden 1850’erne næsten udelukkende skyldes menneskelig aktivitet, ifølge Mernild 1,07 grad af en stigning på 1,09, er sludder.
Alle temperaturstignnger er menneskeskabte, mens alle temperaturfald har naturlige årsager. Nu må du snart se at få det lært!