Gæsteindlæg af Thomas Martin Nielsen
Globale beslutningstagere, inklusive statsminister Mette Frederiksen, rejser til den 26. klimakonference i træk i samlet set 400 privatfly. For dernæst at lade sig transportere til konferencehotellet i lange køer af store, benzinslugende luksusbiler. (Joe Bidens “motorcade” bestod af næsten 30 biler!). For hver dag at lade sig bespise med alle slags delikatesser og dyre vine, importeret fra de fire verdenshjørner. For til sidst at lade sig transportere i store luksusbiler tilbage til lufthavnen. Hvor privatflyet venter…
Vi har netop bevidnet hvordan verdens ledere for 26. gang er forsamlet til klimakonference, helt uden at deres adfærd, hverken privat eller i embeds medfør, er den mindste smule påvirket af den dybt alvorlige situation, som de påstår at verden befinder sig i.
Altså må de enten være komplet ligeglade, bag de påtaget alvorsfulde facader. Eller også tror de i virkeligheden slet ikke, at situationen er så alvorlig.
Er der andre muligheder end de to?
Og jeg hælder til den sidste forklaring: De ved at der er store penge og øget magt i den angst de skaber i befolkningen, især blandt de unge. Men de tror ikke selv på det. Flere af de samme personer har jo f.eks. investeret mange millioner i store luksushuse ved kysten. John Kerry, USAs såkaldte Klimaambassadør, har et hus i Martha’s Vineyard, helt ned til vandet på den amerikanske østkyst. Kerry købte sit hus i 2017 for over 70 millioner kroner. Tyder det på, at han tror, havet vil stige mere end nogle få centimeter i de nærmeste årtier? Også han ankommer til klimakonference i privatfly. Og han ejer sammen med sin hustru i alt seks huse, to yachts og 12 biler. Og ham kalder de “Klimaambassadør”?! Kan det blive mere virkelighedsfjernt?
“Walk the talk” er et bærende princip i troværdig ledelse. Hvordan kan jeg som helt almindelig dansker på nogen mulig måde tage sådanne verdensledere og deres advarsler om voldsomme klimaforandringer alvorligt, når de så helt tydeligt ikke selv tror på det? Den dag jeg får et godt svar på det spørgsmål, så skal jeg nok begynde at tage klimakrisen alvorligt. Men ikke før…
Jamen, vil nogle sikkert indvende, globale beslutningstagere har jo ikke tid til at rejse verden rundt med sejlskibe og hestevogne. På den måde får de jo aldrig nået alt det, de skal nå. Deres rejser med privatfly er et nødvendigt onde, så drop den dér forargelse.
Hvortil jeg kun kan svare: Det handler slet ikke om forargelse. Det handler om manglende konsistens. Manglende logik.
Hvis det er sandt, at CO2 er ved at smadre vores planet – og det er jo budskabet nu for 26. år i træk, endda med stadigt stigende intensitet – så er verdens ledere jo forpligtede til at vise en alternativ vej: Spørgsmålet er om de overhovedet skal rejse verden rundt? Hvorfor ikke afholde disse megakonferencer online? En hel verden gik netop online, da corona-krisen var på sit højeste. Så det er altså muligt – hvis krisen er reel vel at mærke.
Ja, naturligvis er der fordele ved at mødes face to face. Men hvis prisen er udledning af enorme mængder CO2 og ikke mindst et massivt tab af troværdighed i den brede befolkning, så skrider logikken: Du kan simpelthen ikke på troværdig vis advare imod rygningens helbredsmæssige konsekvenser med en tændt cigar i kæften. Og det er lige præcis hvad verdens ledere gør – igen og igen og igen, både privat og i embeds medfør.
Og så findes der jo altså rutefly. Norges statsminister, Jonas Gahr Støre, benyttede som en af de få et ordinært rutefly, da han tog til klimakonference i Glasgow. Imens vores egen Mette Frederiksen sad i et af forsvarets specialfly, udkommanderet til lejligheden. For her risikerer man jo ikke at møde helt almindelige mennesker, og måske deres meninger. Deres kritik. I et rutefly med besværlige mellemlandinger risikerer man at møde virkeligheden, som den tager sig ud for ens vælgere – og det går jo ikke, når det er hele verden, man skal ud og frelse…
Danish
Der er ikke noget så dejligt som at kunne sige til en klimaalarmist: og hvad har du så gjort?
Jeg har dækket mit tag med solceller og solfanger, så jeg er klar hvis jeg får svaret tilbage. 😎
Den er jo også gal med Coronaen. Der er mange billeder og videoer, der viser selvsamme ledere tage masken på når de går på talerstolen, Biden har endda 2 på en hvid og en sort, og tager den af når de er væk fra søgelyset. Et billede fra G7 viser lederne kramme og slå på skulderen, hvorefter de tager det afsluttende ‘familiebillede’ med 2 meters afstand til hinanden.
‘I skal ikke gøre som jeg gør, i skal gøre som jeg siger.’
Det mest besynderlige er at en befolkning, hvor alle har gået 10 år i skole, sluger det råt.
Wer im Privatjet zur Klimakonferenz fliegt, hält die Klimakrise für Quatsch, Nonsens, Poppycock.
”Vil man ændre verden, må man begynde med sig selv”, lyder en talemåde.
Det må siges at være på sin plads her.
Jeg nævner i øvrigt ofte dette, hvis jeg falder i snak med en, der viser sig at være Malthusianist.
Mange tak for et pragtfuldt indlæg!