Klimapolitik, Ledere

Tomme tønder

Med næsten et døgns forsinkelse blev COP26-mødet i Glasgow afsluttet med en aftale blandt repræsentanterne fra de 200 deltagende lande. Mødets Præsident, Alok Sharma, var svært tilfreds, men havde han reelt så meget at have det i?

Det fremhæves, at 90 % af Verdens lande nu har givet tilsagn om, hvornår de vil nå nul i CO2-udledninger. Det er for nogle landes vedkommende så sent som 2060 og 2070, men det er alligevel flere løfter, end man har haft ind til nu.

Hvad der sker i 2060 er ikke særligt bekymrende lige nu, og på mødet var der lagt op til, at der skulle lægges strammere køreplaner for, hvad der skal ske i de nærmeste år. Det kom der ikke så meget ud af, andet end at landene senest ved udgangen af 2022 skal komme med deres detaljerede planer. Så der er godt et år at løbe på.

Efter mange betænkeligheder har man faktisk nævnt de fossile brændstoffer. Hvorfor der skulle være betænkeligheder er uklart, men nu står der, at der skal tages skridt til at nedbringe forbruget, især af kul, medmindre det er kombineret med CO2-opsamling og nedpumpning i undergrunden. Men generelt skal udvinding og efterforskning nedtrappes hurtigst muligt.

Alle disse tiltag skal sikre, at vi holder temperaturstigningen under Paris-aftalens 2 grader celsius, og helst nede omkring 1,5 grader.

Hertil kommer en masse løse tilsagn om penge til ulandene, ikke bare til ”grøn omstilling” men også til at hjælpe dem med at afværge følgerne af de ”farlige klimaforandringer”. (Danmark har jo her lovet et stort beløb, men mange af pengene tages reelt bare fra den almindelige ulandshjælp.)

Der er også mange andre, mere luftige, tanker, f.eks. om lighed mellem kønnene og klimaforandringer, et emne, der var temaet for hele den forgangne onsdags forhandlinger.

Alt i alt må de mere rabiate klimaaktivister være meget skuffede. Der er ikke så meget i aftalen, der er bindende, alle forpligtende tilsagn er udskudt med minimum et år, og ingen kan vide, hvor meget der så bliver lovet til den tid. Paris-aftalen havde nogle tilsvarende elementer, og det kom der ikke noget konkret ud af. Det næste er selvfølgeligt så, hvorvidt landene efterfølgende vil eller kan leve op til de smukke tilsagn. Hvis landet er på randen af en revolte pga. blackouts og skyhøje energipriser, så vil de fleste regeringer nok gøre, som den kinesiske gjorde for et par måneder siden: Blæse på klimahalløjet og sikre befolkningens tilværelse og den politiske ro.

Det fremhæves som en stor ting, at de fossile brændstoffer nævnes. I forbindelse med kul er man som nævnt begyndt at tale om CO2-opsamling i stor skala. Det er en umådeligt kostbar og energikrævende proces, og det må nok betragtes som et åbent spørgsmål hvor mange lande, der føler, at de har råd til den slags excesser. Det gode ved den teknologi er dog, at den ikke nødvendigvis gør uoprettelig skade. Når de ansvarlige kommer til fornuft, og klimapanikken dør bort, kan man fra dag til dag standse CO2-opsamlingen og spare pengene fremover.

COP26 er nu slut, men tilbage står spørgsmålet, om ikke tiden er løbet fra de enorme og dybt ineffektive COP-arrangementer. Ja, der er indgået en aftale, men dybest set er den lige så løs som Paris-aftalen. Aftalen er nærmest som en buldren fra tomme tønder. Man kan forestille sig hundrede måder, hvorpå de enkelte lande vil sno sig udenom forpligtelserne. Det bliver de nødt til, fordi de påtænkte hurtige reduktioner i forbruget af fossile brændstoffer er umulige i praksis – med mindre man vil køre samfundene helt i sænk. Det er der, trods alt, næppe nogen politikere der vil, eller får lov til.

Opgaven for os her i Klimarealisme og vores søsterforeninger i andre lande, Klimarealistene, CLINTEL, GWPF og hvad de hedder rundt omkring, er klar nok. Vi skal fortsætte vores bestræbelser på at få realisme ind i klimasagen med alle de lovlige midler vi kan gribe til. Opgaven er vigtigere end nogen sinde, men der er også håb, måske et større håb, end der har været, i lyset af de tilstundende energikriser samt den spirende erkendelse, at ikke alt i klimavidenskaben er, som det børe være.

https://ukcop26.org/cop26-keeps-1-5c-alive-and-finalises-paris-agreement/

Del på de sociale medier

2 Comments

  1. Hans Henrik Hansen

    “Det er for nogle landes vedkommende så sent som 2060 og 2070, men det er alligevel flere løfter, end man har haft ind til nu”
    – og for Indiens vedkommende betinget af erlæggelse (fra ‘de rige lande’) af én billion § inden 2030!:

    https://www.bloomberg.com/news/articles/2021-11-10/india-holds-back-on-climate-pledge-until-rich-nations-pay-1-trillion

    Kort opsummering af konferencens faser:

    https://imgur.com/a/RILt8wV

  2. Jørgen+Keinicke

    Boris Johnson indledte COP 26 med at klokken var 5 minutter i 12. Selv ikke COP 26 tror på ham.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*