Klimarealisme i medierne, Original Temperatures

Oktobers globale temperatur

Der er gået endnu en måned, og Dr. Roy Spencer fra UAH var som sædvanligt hurtigt ude med den nye månedstemperatur, baseret på uredigerede satellitmålinger. Temperaturen, eller rettere anomalien, har taget et nøk mere opad, til +0,37 grader celsius.

UAH’s seneste temperaturkurve

Det var jo ellers annonceret, at der skulle være en ny kølende La Niña på vej, men den lader åbenbart vente på sig. Vejret går sine egne veje, som det altid har gjort.

For de utålmodige sjæle, der ikke kan vente en hel måned mellem hver opdatering af den globale temperatur, kan man faktisk følge den dagligt på Karsten Haustein‘s hjemmeside, her vises den målte globale temperatur dag for dag siden årets start, samt en prognose for de efterfølgende 8 dage (sidstnævnte er nu ikke ret pålidelig, så den kan man lige så godt se bort fra). Så ud fra Karsten Haustein var stigningen fra september til oktober ikke uventet.

Temperaturkurver fra Karsten Haustein: Sort: Global, rød: Nordlige halvkugle, blå: Sydlige halvkugle. Læg mærke til at kurven viser anomalien i forhold til 1981-2010, hvor UAH’s kurve har referencen 1991-2020.

Please follow and like us:
Del på de sociale medier

One Comment

  1. Men La Niña ER her skam, så derfor er det lidt bekymrende, at det tilsyneladende ikke afspejles i temperaturerne.

    https://www.climate.gov/news-features/blogs/enso/october-2021-enso-update-la-ni%C3%B1a-here

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

*