Klimarealisme i medierne, Koraller og Ocean pH

Koralgalskab

Koralgalskab kunne lyde som en ny og farlig sygdom, ikke ulig kogalskab, der for mange år siden truede hele menneskehedens eksistens (næsten). Men det er nu ikke tilfældet her. I stedet drejer det sig om en meget munter artikel fra Jennifer Marohasys hjemmeside om en gruppe forskere, hvis ildhu for klimasagen kun overgås af deres grænseløse uvidenhed. Marohasy får ordet:

I følge en komplet gal artikel offentliggjort af 11 koralforskere i 2003 … var koralrevet The Great Barrier Reef fuldstændigt urørt før menneskene dukkede op…. Ikke mindre end 25 % af revet nærmest kysten blev ødelagt da de australske indfødte (aboriginer) ankom.

Altså bortset fra, at da aboriginerne ankom, var en stor del af det område, der nu er kendt som The Great Barrier Reef, åbent landskab med eukalyptustræer.

Der var ikke noget Great Barrier Reef!

Dengang begyndte Stillehavet ved kanten af Australiens kontinentalsokkel, der nu er 100 – 200 km fra kysten.

Havniveauet begyndte at stige for ca. 18.000 år siden, efter aboriginernes ankomst. Faktisk er 100 % af The Great Barrier Reef dannet efter menneskenes ankomst.

De første australiere kom 40.000 år før The Great Barrier Reef. Den første australier spadserede over fra Ny Guinea, da den sidste istid var allerkoldest, hvor der ikke var noget Great Barrier Reef. Faktisk var havniveauet den gang 120 meter lavere, end det er i dag.

Det er kun i løbet af de seneste 10.000 år at The Great Barrier Reef blev dannet. Det skete efter at havet steg mere end 120 meter i perioden fra 18.000 til 10.000 år siden, hvor kystlinjen blev borteroderet med op til 50 m om året.

Mens vi sidder og morer os: Næste gang en af de lærde professorer fortæller jer, at I skal være bange for 36 centimeters havstigninger, så husk, at siden menneskene ankom til Australien for ca. 40.000 år siden, er havniveauet steget med – ikke bare nogle centimeter – men med 120 meter! Åh ja, og alt det skete før den industrielle revolution, der jo kun ligger et par hundrede år tilbage.

Hvis der er én ting som disse koralforskere mangler, så er det perspektiv. Men selv uden perspektiv er de i stand til at trække store dele af vores civilisation ind i deres galskab.

Marohasy omtaler så en nylig tur til stranden ved The Great Barrier Reef, hvor hun ikke så de mindste spor af blegning af korallerne. Det så heller ikke ud til, at vandstanden var stigende, der var snarere indikationer på, at den var let faldende. Det kunne bl.a. konstateres ved at se på en Porites sp. ”mikro-atol”-koral (se billedet), der ligner et stort rundt bord. Ved faldende vandstand dør korallerne oven på ”bordpladen”, mens de vokser videre rundt langs kanterne.

De australske universiteter har bl.a. betjent sig af overvågning af korallerne fra luften, og herfra kan Porites godt se bleget og død ud, men det er således bare snyd.

Korallerne trives her, som de gør mange andre steder, og en dyreart, der har været på Jorden i hundreder af millioner år er naturligvis konstant i gang med at tilpasse sig skiftende omstændigheder og livsbetingelser, og det har korallerne haft en kolossal succes med. At en nuværende lunken temperaturstigning i havene skulle bringe dem i fare, er der vist ikke megen grund til at tro på.

https://jennifermarohasy.com/2021/09/the-madness-of-john-pandolfi-and-michelle-gunn/

Del på de sociale medier

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*