Vi har jo utallige gange hørt historien om, at det stigende indhold af CO2 i atmosfæren medfører, at pH i havet falder. Man kalder det ”forsuring”, hvilket lyder dramatisk, men det dækker over en svag nedgang i basiskhed, fra 8,2 omkring 1750 til 8,1 nu. Både 8,2 og 8,1 er et godt stykke inde i det basiske område, og der er ikke meget belæg for, at det skulle have nogen som helst indflydelse på livet i havet, selvom der ind imellem vises billeder af skaldyr, hvor skallerne er halvt ætset væk. Ved pH 8,1 kan der imidlertid ikke ske nogen som helst ætsning.
Nu blev pH-målingen først opfundet for ca. 100 år siden, så ingen har målt den direkte tilbage i 1750. Men ved hjælp af de såkaldte proxyer har man alligevel kunnet danne sig et indtryk af pH og variationerne i den gennem tiden. I en ny forskningsartikel påvises det, at pH tilbage i 1730 og 1740 var lavere, end den var omkring år 2000. Ligeledes var den lavere omkring 1940, før menneskeskabte CO2-udledninger var kommet i gang i nævneværdigt omfang. Fig. 1 viser kurven fra ca. år 1700 frem til år 2000. Man ser pH svinge mellem 8,15 og helt ned til godt 7,85.
Disse svingninger har øjensynligt ikke haft nogen effekt på livet i havet. Det er nok ikke så mærkeligt, fordi der bare over ét år er betydelige udsving, formentligt dikteret af årstiderne. Fig. 2 viser pH ved et koralrev i Det Sydkinesiske Hav i år 2000, og man ser at pH over få måneder varierer mellem 8,1 og 7,6.
Fig. 3 går 60 millioner år tilbage og i dette lange tidsrum var der store variationer i CO2-indholdet i atmosfæren og også store variationer i havenes pH – helt ned til 7,4. Først i nyere tid nåede pH op over 8,2, og det hænger muligvis sammen med det usædvanligt lave indhold af CO2, vi har haft i atmosfæren de sidste ca. 10 millioner år. Igen ser de lave pH’er imidlertid ikke ud til at have haft nogen nævneværdig indflydelse på livet i havet, koraller, muslinger og andre skaldyr trivedes fint.
Så der er vist ikke nogen grund til at bekymre sig om et lille fald fra 8,2 til 8,1.
Danish
Die Leiter der Physikseminare haben vor 40 Jahren noch vor Lachen am Boden gelegen, wenn jemand alle Nachkommastellen, die der Taschenrechner so hergab, in die Lösung schrieb ohne die Fehlergrenzen zu beachten.
Das ist heute anders. Alle Nachkommazahlen, die die Klimamodelle so hergeben, werden verkündet.
Da bleibt auch dem Kenner das Lachen im Halse stecken
Hej Søren!
Fin artikel om den såkaldte forsuring af havet.
Som ingeniør har vi lært at usikkerhed på måle resultater altid er vigtig i forhold med hvilken nøjagtighed et resultat opgives. Dvs en variation fra pH 8,1 til 8,2 let kan have med måleusikkerheden at gøre.
I det hele taget ses det ofte i klimadebatten, at man udtaler sig med fasthed om temperaturer helt ned på variationer så små som 1/10 C, selvom måleusikkerhederne ofte er mange gange højere og man baserer sig på proxydata baseret på meget få målinger.
mvh
Steen Rasmussen
Hej Steen,
God pointe! I IPCC’s seneste rapport angives den menneskelige indflydelse på temperaturstigningen fra 1850 til nu at være 1,07 grader celsius. Dvs. vi er nede i 100-deles nøjagtighed… Det er jo særligt imponerende i betragtning af, at ingen aner hvad den “globale temperatur” var på Jorden i 1850.
Sørensens operator har igen vist sit værd.
S.P.L. Sørensen siges at være den danske forsker, der flest gange var indstillet til Nobel-prisen, uden at få den.