Det er svært at nedbringe vores udslip af drivhusgasser, og især hvis det skal gå så hurtigt, som der er lagt op til i Paris-aftalen og de efterfølgende ambitiøse planer. Vi har ikke for alvor teknologien til at realisere en ”grøn omstilling” baseret på vind og sol. Alternativt kan man omdanne hele samfundet, indskrænke folks muligheder og begrænse deres økonomi. Det vil dog være meget drastisk, og man kan med sikkerhed forvente massiv politisk og folkelig modstand.
Så hvordan kommer vi i gang? Her har en gruppe forskere tyet til computermodeller. Computerne er simpelthen blevet spurgt, hvordan man kan gennemføre den nødvendige reduktion i udledningerne af CO2 og de andre drivhusgasser. Opgaven lød på at reducere udledningerne til nul i løbet af 40 år.
Computermodellerne blev sat til at kigge på transport, elektricitet og boliger m.v. De blev fodret med oplysninger om de nuværende udledninger fra alle mulige kilder, inkl. f.eks. også rismarker (metan). Dernæst blev der lagt forudsætninger ind vedrørende international handel, priser og omkostningerne ved nye teknologier.
Derpå skulle modellerne tvinge deres virtuelle verdener til at ændre kurs, ved at sætte grænser for udledningerne. Modellerne skulle finde de løsninger, der havde de laveste omkostninger, men som ikke var i modstrid med de til rådighed værende ressourcer (f.eks. landarealer) og kun brugte kendt teknologi.
Modellerne fandt flere veje at gå. Nogle fik folk til at ændre livsstil. De flyttede (bare) til lavenergihuse, droppede bilen i forbindelse med en forbedret offentlig transport og Uber-agtige løsninger.
I andre scenarier brugte folk stadigvæk masser af energi, og det ville kræve en stor forøgelse af sol- og vindenergien hvor 10-20 gange større arealer skulle dækkes af vindmøller og solceller, samtidigt med at der skulle brændes meget mere biomasse af i kraftværker, kombineret med opsamling og lagring af CO2.
Forskerne påpeger, at der kan være visse problemer med at realisere tankerne, ikke mindst pga. folkelig modstand. På den anden side nævner de, at f.eks. solenergi er blevet meget billigere de sidste 10 år, og det er et skridt i den rigtige retning, hvis man ønsker en massiv udbygning med ”vedvarende” energi.
Artiklen slutter med følgende passage:
Trods alle deres mangler, er disse modeller den bedste måde, hvorpå videnskabsfolk og politikere kan finde løsninger for fremtiden. De sætter tal på de kompromiser og konsekvenser, der måske ikke er så synlige. Hvis f.eks. lande ønsker at omdanne biomasse til brændsel, betyder det, at der bliver mindre areal til rådighed til landbrug eller naturskove. Modellerne understreger også, at internationalt samarbejde er afgørende, hvor de rige lande skal hjælpe de fattige med at nedbringe udledningerne.
Computermodellernes resultater er som tågede landkort, der viser vejen til at Verden undgår katastrofen.
Det er jo knippelfint for politikere, der ikke selv har mod til at præsentere vælgerne for ubehagelige ”løsninger”. Nu kan de henvise til at computermodellerne selv har sagt, at vi skal gøre sådan og sådan.
Men problemet er jo, at ligesom med klimamodellerne er disse redskaber her ikke bedre, end de data, som de er blevet fodret med, og de er nok noget tvivlsomme, f.eks. ovennævnte blinde tro på den ”grønne omstilling”, og forestillinger om urealistiske mængder af biomasse til rådighed.
Så at overlade styringen til computermodeller er en farlig vej at gå.
Danish
Gad vide om computermodellerne anviser afskaffelse af datacentre som en mulighed for reduktion af udledning? Her er jo den forventede vækst i elforbruget stigende, og datacentre sluger en større og større del af den samlede elproduktion. Jeg tænker at dette ikke er tilfældet.
Wurden die Computer auch auf Bevölkerungswachstum eingestellt?
Begrenzende Faktoren wie Erdoberfläche…?