Isbjørne, Pingviner og andre dyr, Klimarealisme i medierne

Pingviner

En amerikansk naturbeskyttelsesmyndighed har foreslået at sætte kejserpingvinen på listen over truede dyr. Med i begrundelsen var, at vores handlinger de næste tiår vil være afgørende for artens skæbne. Man tænker selvfølgeligt på CO2 og ”grøn omstilling”.

Der citeres således fra en videnskabelig artikel, der har kigget på klimamodellernes forudsigelser om reduktionerne i den antarktiske havis hen over århundredet. Den globale opvarmning vil medføre en større og større afsmeltning af havisen. Det vil så gå ud over kejserpingvinen, hvor det forudses at mindst 80 % af dens kolonier vil være væk i år 2100.

En journalist på New York Times tager sagen op og sætter tryk på:

Pingvinerne lever meget af året på den antarktiske havis, som nu er ved at forsvinde eller bryde op pga. drivhusgasserne, som udledes fra menneskets brug af fossile brændstoffer. Pingvinerne behøver isen for at kunne yngle, sikre deres ungers opvækst og undgå rovdyr.

Fig. 1: Udbredelsen af havis omkring Antarktis 1979-2021. Den røde streg er middelværdien for de godt 40 år og kurven med små udsving de løbende 13-måneders gennemsnit. Kilde: Climate4you

Nu er det velkendt, at indtil nu er der ikke nogen reduktion i den antarktiske havis. Den var svagt stigende i mange år før 2016, hvor den så tog et mindre dyk, formentligt i forbindelse med den meget kraftige El Nino vi havde da. Men siden er havisens udbredelse kommet tilbage til gennemsnittet for perioden 1979-2020, se fig. 1. Reelt er der ikke sket nogen opvarmning i Antarktis og havisens udbredelse har været helt stabil de sidste 40 år. Heller ikke i år er der tale om nogen nedgang, tværtimod, der er mere is end gennemsnittet for 1981-2010.

Fig. 2: Udbredelsen af Antarktis’ havis de seneste måneder. Kilde: Climate4you

Selv IPCC anser det i deres nye rapport for mindre sandsynligt, at der sker noget drastisk i Antarktis frem til 2050 i hvert fald.

Men hvorfor er så ovennævnte videnskabelige artikel skrevet, med sine dystre forudsigelser? Det fremgår faktisk, at den skal tjene til støtte for forslaget om at sætte kejserpingvinen på listen over truede dyr. Det skal så i sidste ende bruges til at fremme præsident Bidens ”Green New Deal”, som jo ikke handler så meget om klimaet, men snarere skal være en revolution af det amerikanske samfund.

Stakkels kejserpingviner, at de skal rodes ind i politik på den måde.

https://wattsupwiththat.com/2021/08/04/save-the-penguins/

Please follow and like us:
Del på de sociale medier

3 Comments

  1. Tor Egil Bye

    New York Times er kun en skygge af sin tidligere journalistiske integritet, i et land som er mere splittet end hvad jeg tidligere har kunnet observere. Et ekkokammer for klimaangste.

  2. Ingrid Schmall

    “Die Welt, die will betrogen sein” lautet die deutsche Fassung des Zitats.

  3. Knud Larsen

    Mundus vult decipi (Verden vil bedrages, Sebastian Brants 1494 (Das Narrenschiff).

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

*