Lars Christensen har slået dette op om klima på sin Facebookside, den 1/9.
Nej, jeg kommer ikke til at mene en masse om “klima”, men jeg må konstatere seks ting:
- Jeg er efterladt med den klare fornemmelse, at manglende overvejelser om trade-offs mellem gevinster og omkostningerne ved den førte politik er lige så fraværende som i den førte “corona-politik”
- Den førte og foreslåede politik er kun i meget lille grad baseret på data og fakta og i helt ekstremt grad politisk motiveret, og bunder i udbredt grad på et had til markedsøkonomien.
- Der er en udbredt opfattelse blandt politikere og meningsdannere, om at staten har en løsning på alle problemer – store og små. Og at staten aldrig fejler. At alt kan styres af den almægtige og gode stat. Politikere og embedsmænd er de gode konger. Der er ingen plads til frivillighed, privat initiativ og private fællesskaber. Ejendomsretten er ikke vigtig.
- “Klimapolitik” er blevet undskyldningen for at suge penge ud af skatteborgernes lommer. Store dele af dansk erhvervsliv går forrest i denne “indsats” i håb om at få massiv statslige subsidier. Hvis du vil have penge, så sætter du blot en klima-mærkat på.
- Prognoser om klimaudviklingen og “klimamodellerne” er lige så ringe som “corona-modellerne” fra RUC. Modellerne tager kun i lille grad hensyn til menneskelig frivillig adfærd og ignorerer i stor grad teknologisk udvikling og innovation.
- En række synspunkter om klimaudviklingen er blevet “forbudt”. Forskere, der ikke støtter op om klimahysteriet bandlyses og har meget svært ved få forskningsmidler. Forskningen bliver derfor i praksis dybt politiseret.
Alt i alt betyder dette at omkostningerne ved den førte fejlagtige klimapolitik – de økonomiske, sociale og alment menneskelige – meget let kan blive markant større end omkostningerne ved den førte coronapolitik.
Og det var så det… herfra må nogen andre tage over. Det her er ikke min kamp.
Danish
Slutningen af svaret til undertegnede fra KIDM og som lyder “Og måske du kunne bruge din tid på at komme med noget substans i stedet for at tale om “tonen” er i sig selv tankevækkende.
Dels fordi jeg såmænd gennem de sidste par flere gange er kommet med relevante pointer, og dels fordi “tonen” i et budskab er af en vis værdi, hvilket enhver der har en smule viden om pædagogik og undervisning er bekendt med, for netop den måde som “tonen” leveres på, gør om man har lyttere eller ej.
For en forkert “tone” kan nemt skræmme selv fornuftige mennesker væk, og den gruppe mener jeg såmænd jeg selv tilhører, men fint nok, I klarer jer sikkert glimrende uden undertegnede følger med, som i øvrigt har stor glæde af at følge med i den svenske forening, Klimatopplysningen.
Held og lykke fremover
Til Mogens Kjær
Tak fordi du præsenterede dig selv.
Nu kunne jeg fortsætte mit indlæg i din stil med at skrive, at dit professionelle arbejdsliv ikke i sig selv er noget, der kvalificerer dig til at skrive artikler på websiden Klimarealisme.dk – som den retteligt hedder.
Du kommenterer kun på et punkt ud af Lars Christensens 6 punkter. Alle punkterne karakteriserer du som noget vrøvl, som du sjældent tidligere har hørt. Der er ingen forskel på hans indlæg og dit i og med, at I begge giver udtryk for jeres subjektive meninger – omend på forskellig måde. Din mening, om de avisartikler du omtaler, er jo også subjektive. Jeg er ikke blevet klogere af at læse jeres indlæg.
Det ville jeg kunne blive, hvis LC havde begrundet sine udsagn sagligt med fx referencer, der understøtter udsagnene, og hvis du – i stedet for blot at karakterisere dem som noget vrøvl – sagligt havde begrundet, hvorfor du synes det. I stedet for virker det for mig, som om du blot går efter manden og ikke hans udsagn.
Jeg mener ikke, Mogens Kjær, at nogen ikke er kvalificeret til at deltage i en offentlig debat. Men jeg mener, at alle får mere ud af debatten, hvis den bliver kvalificeret. Det mener jeg, at stifterne af Klimarealisme.dk i høj grad forsøger i og med, at man refererer til de kilder, der ligger til grund for artikler, og samtidig opfordrer debattører til at gøre det samme i deres indlæg.
Så det er altså fuldstændig ligegyldigt, hvem Lars Christensen, Mogens Kjær, Finn Jensen og alle de andre er, både privat og arbejdsmæssigt. Det drejer sig om, hvad de siger, og hvad deres argumentation bygger på.
Da du nu har fortalt om dig selv, vil jeg kvittere med at fortælle dig, at jeg blev uddannet som lærer i 1973 og gik på pension i 2015. Min interesse for klima blev vakt af aviser og TVs alarmistiske beskrivelser af klimaet, herunder at menneskers udledning af CO2 (som gør Jorden grønnere) blev udråbt som den store synder.
(forkortet af red.)
Lidt øv, er at læse følgende svar fra Karl Iver Dahl-Madsen til en kommentar skrevet af Mogens Kjær: “Venligst undlad fremover at spilde vores tid med den slags underlødige og nedladende kommentarer.”
For uanset om man er enig eller ej med Mogens Kjær, er svaret fra KIDM vedr. Mogens Kjærs kommentar jo selv nedladende, og det synes jeg, at man som “Author” af Klimarealisterne skal holde sig for god til, og tja, svaret fra KIDM virker på mig som om man faktisk ikke kan tåle kritik … og hvad er det lige den anden fløj, altså de der “klimahellige, beskyldes for? Netop, at de ikke tåler kritik. Derfor dette øv.
Nu har vi intet imod kritk på Klimarealisme, det kræver bare at den er faktuel og dokumenteret. I intet af MK’s indlæg har der været noget der ligner en sådan kritik, blot tomme nedladende postulater.
Og måske du kunne bruge din tid på at komme med noget substans i stedet for at tale om “tonen”
Almindelig høflig byder mig da at svare Finn Jensen.
Jeg er 76 år, og færdiguddannet som sociolog (Mag. Scient. Soc.) på Københavns Universitet, Sociologiske institut i 1974. Fra begyndelsen af 70-ern var det – bortset fra et års undervisning i teoretisk statistik og bifag i Byplanlægning på arkitektskolen i København. – ikke meget, jeg frekventerede Sociologisk Institut. Det sandede til i ”munkemarxisme”, og det fandt jeg meget ufrugtbart.
Af denne grund foretrak jeg i en årrække år at være studentermedarbejder på det daværende Socialforskningsinstitut. Nu VIVE. Her var et fagligt miljø, der var tæt på virkeligheden, og det synes jeg var meningen med min sociologuddannelse.
På Socialforskningsinstituttet arbejdede jeg som forskningsmedarbejder fra 1974 til 2004, hvorefter jeg gik på pension.
(forkortet af red.)
Hvem i alverden er Mogens Kjær?
Når ingen vil byde på, hvem Lars Christensen er, så må jeg jo selv gøre redaktørens arbejde. Det ser ud til, at han har været i banksektoren og beskæftiger sig nu desuden med kapitalforvaltning – vistnok som skribent. Det er jo ikke noget, der i sig selv kvalificerer ham til at skrive artikler i ”Klimarealisterne”. Og det passer jo godt med, at hans indlæg ikke er særligt informativt og velbegrundet.
Se på fx på Lars Christensens første punkt:
(1)”Jeg er efterladt med den klare fornemmelse, at manglende overvejelser om trade-offs mellem gevinster og omkostningerne ved den førte politik er lige så fraværende som i den førte “corona-politik”.
Øøhh….? ”Manglende overvejelser er fraværende”. Det er vist gået lidt hurtigt for Lars Christensen. Mon ikke han mener, at der mangler overvejelser om trade-offa.
Det gør der så ikke. For vel omkring et år siden var der en meget grundig avisdebat mellem CEPOS, repræsentanter fra klimarådet og flere økonomiske sværvægtere. Der er næppe nogen, der seriøst interesserer sig for klimaforskning,, klimapolitik og klimaøkonomi, der ikke har set den række af overordentlige grundige og vel gennemarbejdede artikler. Ligeledes har der være en række debatter om, hvilke gevinster klimainvestering kunne kaste af sig.
Sådan kunne jeg faktisk blive ved. Sjældent har jeg set sådan en omgang vrøvl som Lars Christensen får lov at skrive. Ikke engang de ultralibertære økonomer i USA ville være sådan en svada bekendt. Heldigvis er jeg i besiddelse af en portion veludviklet humoristisk sans. Og det bærer mig igennem meget. Også gennem en enkelt af kommentarerne.
Det er din kommentar der er vrøvl fra ende til anden. Lars Christensen er en fremragende uafhængig økonom, som tør sige hvad der skal siges selvom det er politisk inopportunt. Økonomisk forståelse er et nøgle faktor i klimadiskussionen, som ofte kun handler om naturvidenskab.
Alle Lars Christensens udsagn- herunder om klimamodeller (som dog ikke er helt så ringe som coronamodeller – er fuldt dokumenterede her på Klimarealisme og i den klimavidenskabelige literatur, hvad du kan overtyde dig om, hvis du ellers gider læse på lektien.
Din pølsesnak om: “Der er næppe nogen, der seriøst interesserer sig for klimaforskning,, klimapolitik og klimaøkonomi, der ikke har set den række af overordentlige grundige og vel gennemarbejdede artikler. Ligeledes har der være en række debatter om, hvilke gevinster klimainvestering kunne kaste af sig.”
Er jo helt ukonkret og udokumenteret.
Venligst undlad fremover at spilde vores tid med den slags underlødige og nedladende kommentarer.
Hvem i alverden er Lars Christensen?
Til ovenstående spørgsmål vil jeg gerne tilføje:
5. Vil resten af verden lade sig inspirere af os og leve i en eller anden grad af energifattigdom?
6. Hvis nej så må vi også tro på at krisen ikke lader sig afværge
7. I så fald er det sikreste så ikke at forberede os på, og investere i,
klimatilpasninger?
“…At alt kan styres af den almægtige og gode stat” – ja, man mindes uvilkårligt det hedengangne SEDs slagsang, med omkvædet:
“Die Partei, die Partei – die hat immer Recht”!:
https://www.youtube.com/watch?v=_KyGUNiYHlk
Før vi bruger en masse penge på klima, skal der svares positivt på alle de efterfølgende 4 spørgsmål.
1 Har vi en klimakrise?
2 Er klimaet primært styret af atmosfærens indhold af CO2?
3 Skyldes atmosfærens indholdet af CO2 primært afbrænding af fossile brændsler?
4 Vil Danmarks reduktion have en mærkbar effekt?
Da der kan svares negativt på alle 4 spørgsmål, er det tåbeligt at bruge penge på klima!