Havstigninger, Klimapolitik, Klimarealisme i medierne

Havstigninger og IPCC

Oversættelse af endnu en artikel af Willis Eschenbach. Denne gang handler det om havstigninger, som forudset i IPCC’s sjette rapport.

Den nye IPCC-rapport (nr. 6) er udkommet. Det gøres helt klart, at en god del af rapportens indhold ikke er videnskab. I stedet for er det forskernes meninger. De beskriver, hvad de bruger, f.eks. som:

”strukturerede ekspertvurderinger (dvs. en formel, kalibreret metode til kombination af kvantificerede ekspertbedømmelser, der rummer alle potentielle processer)”.

Først og fremmest er det umuligt for os at vide, om de har inkluderet ”alle potentielle processer”. Vi ved ikke så meget om klimaet, og der gøres nye opdagelser hver måned. Dernæst, hvordan ser en ”kvantificeret ekspertbedømmelse” ud, når den er hjemme? Et gæt på et tal, som de har tænkt meget over?

Og hvad er den ”formelle, kalibrerede metode” til at kombinere en række tal, der er gættet af ”eksperter”?

Her er beskrivelsen af, hvordan de bedømmer sandsynligheden af noget, sammen med hvor meget tiltro de har til den bedømmelse af sandsynligheden (mine fremhævninger).

”I hele dette Tekniske Sammendrag, bliver nøglebedømmelserne rapporteret med anvendelse af IPCC’s kalibrerede usikkerheds-definitioner. To kalibrerede fremgangsmåder bliver brugt til at vise graden af usikkerhed i de vigtigste resultater, hvilke er baseret på forfatternes vurderinger af den underliggende videnskabelige forståelse:

(1) Tiltro (confidence) er et kvalitativt mål for rigtigheden af et videnskabeligt bevis, baseret på art, mængde, kvalitet og overensstemmelse af resultaterne (f.eks. data, generel sammenhæng, teori, modeller, ekspertvurderinger) og graden af overensstemmelse, og

(2) Sandsynlighed (likelihood) giver et tal for graden af tillid til et videnskabeligt bevis, udtrykt statistisk (dvs. baseret på statistiske analyser af observationer eller model-resultater, eller begge, og ekspertvurderinger fra forfatterne eller fra en formel kvantitativ gennemgang af ekspertvurderingerne, eller begge.”

Et par bemærkninger til dette citat. Først ”videnskabeligt bevis” i deres verden er ikke bare data, observationer, generel og teoretisk forståelse. ”Videnskabeligt bevis” inkluderer for dem også modeller og ”ekspertvurderinger”. Som én der har programmeret computermodeller til en masse forskellige systemer, kan jeg forsikre jer om, at modellernes resultater kun er ”beviser” i de allersimpleste systemer. Det er derfor, at Boeing og Airbus bruger vindtunneller til at teste fysiske skalamodeller af foreslåede flyvemaskiner, hvis design er baseret på resultater fra computermodeller … fordi modelresultater er ikke beviser.

Og ”ekspertvurderinger”, uanset om det er fra én ekspert eller ”ekspertvurderinger fra en gruppe forfattere” eller fra en ”formel kvantitativ indsamling af ekspertvurderinger”, er ikke noget bevis på nogen måde. De kan have værdi, bestemt, men for 100 år siden sagde ”ekspertvurderingen” at malaria kom som en følge af manglende hygiejne og frisk luft, den sagde, at mavesår blev forårsaget af stress, og at kontinentalpladerne ikke kunne bevæge sig…. Var det ”beviser”?

Det er hybris af værste skuffe at tro, at den slags ikke sker i dag indenfor mange videnskabelige områder.

Under alle omstændigheder tænkte jeg, at jeg ville se, hvor gode deres ”ekspertvurderinger” kunne være. Jeg bemærkede, at de har et nyt Havniveau-forudsigelses-værktøj, hvor de giver deres ekspertvurderinger af, hvad stigningen i havniveauet kunne tænkes at blive forskellige steder rundt på Jorden, se fig. 1.

Fig. 1: Skærmdump af IPCC’s Havniveau-Forudsigelses-Værktøj. De blå prikker markerer steder, hvorom man kan hente data.

Jeg har skrevet om havniveauet før, inkl. en omtale af en af de bedste og længste måleserier i Verden. Det er målingen fra San Francisco. Her er den (fig. 2):

Fig. 2: Havniveauet ved San Francisco, 1854-2021. Der er ingen statistisk signifikant acceleration af stigningen

Til fælles med omkring 80 % af havniveau-måleserierne over lang tid, er der i San Francisco ikke noget tegn på en accelererende stigning, hverken over hele kurven eller i løbet af det seneste halve århundrede. Stigningen har været stabil i 150 år på 2 mm/år hvilket svarer til 20 cm pr. århundrede.

Så med denne indledning, hvad ville den simpleste forudsigelse for den fremtidige havniveaustigning i San Francisco være? Jeg ville mene, at med 170 års stabil stigning på 2 mm/år, kan det første gæt ikke ligge langt fra de 2 mm/år …. især i det nuværende årti, 2020’erne.

Og hvad fortæller IPCC’s modeller og ”ekspertvurderingerne” os så om de fremtidige havstigninger i San Francisco? Det afhænger af ”scenariet”. IPCC bruger fem forskellige scenarier. Ordnet efter stigende udledninger af CO2 og andre drivhusgasser – og dermed ordnet efter stigende forventede temperaturforøgelser, bliver de kaldt ”1.9”, ”2.6”, ”4.5”, ”7.0” og ”8.5” scenarierne. Hertil kommer, at for havstigninger er der to ”lav-tiltro” scenarier. De siger:

”To lav-tiltro scenarier, der viser den potentielle effekt af begivenheder med iskapperne, med lav sandsynlighed men meget store konsekvenser, og som ikke kan udelukkes, er tilføjet…. En global middel havstigning, der ligger over det sandsynlige område – tæt på 2 meter i 2100 og 5 meter i 2150 som et resultat af meget store udledninger af drivhusgasser (SSP5-8.5) (lav tiltro) – kan ikke udelukkes pga. den store usikkerhed omkring udviklingen med iskapperne.”

Med dette som indledning, her er middel (50 % kvartil = median) forudsigelserne for San Franciscos fremtidige havniveau, pr. årti, for disse 7 scenarier, se fig. 3.

Fig. 3: IPCC’s forudsigelser for stigningen i havniveauet ved San Francisco, i følge de syv scenarier. Median-værdier. De stiplede vandrette linjer viser den hidtidige stigningstakt.

(Lad mig bemærke, at dette afslører en af de enorme fordele for ”eksperterne” ved denne slags analyser – næsten uanset hvordan havniveauet opfører sig i fremtiden, kan de sandfærdigt nok sige: ”Se, vi forudså det!”. Men det her er et sidespring…)

Imidlertid er der et dybere og meget mere alvorligt problem. For at kaste lys over det, så viser fig. 4 de fire mindst ekstreme scenarier, 1.9 til 7.0.

Fig. 4: Samme kurver som fig. 3, men kun de 4 mindst ekstreme scenarier

Jeg er sikker på, at I kan se problemet. I deres ”ekspertvurdering” af modelresultaterne, er middelværdien for modellerne over San Franciscos havstigning i dette årti 4 mm pr. år …. Hvad? Den har været det halve de sidste 170 år, og pludseligt bliver den det dobbelte i dette årti?

Lige nu er vi to år inde i 2020’erne … så hvis hele årtiet skal nå et gennemsnit på 4 mm/år, så skal stigningerne begynde at accelerere i dag og fortsætte til et punkt, hvor de når 7,5 mm/år i 2029. Kun da vil årtiets gennemsnit blive 4 mm/år.

Det bliver værre. De høje forudsigelser for havniveau-stigningen (95% kvartilen) giver San Francisco stigninger mellem 6,4 til 11,6 mm/år …. i dette årti.

Undskyld, men det er ikke nogen som helst form for videnskab. Det er en vittighed. Der er ikke nogen måde på denne jord, hvorpå havstigningen i San Francisco vil nå et gennemsnit på enten 4 mm/år eller 8 mm/år.

Husk, at dette er resultatet af ”en formel, kalibreret metode til kombination af kvantificerede ekspertbedømmelser, der rummer alle potentielle processer”. Får det ikke én til at føle sig varm og tryg ved alle resten af IPCC’s sjette rapports postulater?

Så husk denne monumentale havniveau-stignings-galskab, hver gang nogen påpeger, at ”IPCC siger” dette eller hint om fremtiden ….  deres ”ekspertvurderinger fra forfatterne eller fra en formel kvantitativ gennemgang af ekspertvurderingerne” er muligvis ikke to potter jord værd.

De bedste hilsener til alle – selv i disse tider, hvor vi er splittede og diskuterer alt muligt, er livet godt.

https://wattsupwiththat.com/2021/08/11/un-eye-p-p-sea-level/

Del på de sociale medier

6 Comments

  1. Knud Larsen

    PS:
    Når Eschenbach skriver “”evidence”” (ja, dobbelt citat), oversættes det ovenstående som “videnskabeligt bevis” og “beviser”.
    Jeg har altid selv betjent mig af “evidence”, når der var tale om videnskabelige data, men “proof”, når der var tale om “videnskabeligt bevis”. Vel vidende, at dette altid vil skulle underkastes falsifikations-test.

    • Søren Hansen

      Tak for din kritiske vurdering af oversættelsen. “Evidence” kan ikke bare oversættes med “bevis”, så skrider meningen. Det var ikke nogen helt nem opgave at oversætte den artikel.

  2. Knud Larsen

    Tak for, at I bringer Eschenbachs artikel.*
    Fra min ringe position finder jeg, at han overbevisende modbeviser IPCC’s drastiske konklusioner i deres rapport, som ellers ædes råt og ufordøjet af nyhedsmedierne.
    Alene påvisningen af alle (u)sandsynlighederne, ”ekspertvurderinger”, ”ekspertbedømmelser”, ”forfatternes vurderinger af den underliggende videnskabelige forståelse” o.s.v., der umærkeligt omskrives til ”videnskabeligt bevis”, må vække uro.
    Derfor har jeg undtagelsesvis fundet selve kilden, og Eschenbachs artikel/ hans citater af IPCC er for mig at se endnu mere frapperende: ”expert judgement”, ”expert assessments”, ”author teams’ evaluations of underlying scientific understanding”, ”expert judgement by the author team or from a formal quantitative survey of expert views”.
    (Eschenbachs egne fremhævelser (fede typer) er gengivet i Søren Hansens oversættelse. Må jeg dertil specielt fremhæve ”underlying scientific understanding” og ”views”; det kan ikke vises i nærværende typografi).
    *) Men tager jeg meget fejl, når jeg også har indtryk af, at ”wattsupwiththat” er et noget kontroversielt medium? Hvor mange tager dét og ham alvorligt?

  3. Mogens Kjær

    Paul Sehstedt

    Tak for dit indlæg i artiklen om ”Uvidenhedens triumf”. Hvad angår CO2-koncentrationen i atmosfæren og i udslip er jeg i store træk enig.

    (Det er nok bedst hvis kommentarerne placeres ved det indlæg de hører til. Diskussionen om kilderne til CO2 har ligget i indlægget “Uvidenhedens triumf”, så lad den blive der. Mogens, har du set Steen Rasmussens meget fine svar til dig der? Det burde kunne fjerne det meste af din tvivl. Red.)

  4. Mogens Kjær

    Jeg måtte lige have fat i min fremmedordbog for at finde ud af, hvad det var, som Oluf Johnson er blevet bedt om at sende til to lokalpolitikere. Ifølge fremmedordbogen er ”exposé en “fremstilling, oversigt eller redegørelse”.
    (forkortet af red.)

  5. Oluf+Johnsson,+MEd+CPE,+Dipl.+AE,+BSc.,+m.+m.

    Tak Søren Hansen!
    Den skal videre til vore politikere for fuld skrue! Vi ved jo fra undersøgelsen efter Folketingets vedtagelse af den famøse “Klimalov” og min egen af vore kommunale politikere, at de ikke aner et dyt om, hvad deres floskler: “Grøn, vedvarende energi go bæredygtighed” indebærer endsige, hvad det vil koste os borgere i immense nye udgifter (Skatter & afgifter) uden at bringe blot en målelig effekt! Med 1½ års forsinkelse har to af vore lokale politikere bedt mig igen at sende dem mit eksposé fra 2. februar 2020 herom. Om de så får læst det og internaliseret denne for dem nye indsigt, må vise sig. Jeg har mine berettigede tvivl! 😉

Skriv et svar til Søren Hansen Cancel

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*