Debatindlæg, Original Temperatures

Varmeø-effekten

– Gæste-indlæg

Hvordan måler vi temperaturen – primært i Danmark? Hvor gode er de danske temperaturmålinger egentlig? Via Google har jeg bl.a. gennemgået diverse dokumenter fra DMI og prøvet at finde svar. Men det er svært gennemskueligt for en lægmand som mig. Noget har jeg dog fundet, og jeg vil sætte pris på, om nogen vil kommentere på det:

Problematisk placering af målestationer giver misvisende resultater primært på grund af den såkaldte Urban/Air Port Heat-effekt (varmeø-effekt). Store mængder beton og asfalt får målinger til at vise høje temperaturer.

Når jeg kigger på de danske målestationer, kan jeg konstatere, at ca. 25 procent af stationerne har en sådan problematisk placering, der må føre til måling af ekstra høje temperaturer. Ved andre 25 procent af målestationerne kan man diskutere placeringen. De sidste 50 procent af målestationerne lader til at være placeret i landlige omgivelser, så de ikke påvirkes af menneskeskabte aktiviteter. DMI’s Tekniske Rapport 13-13 fra januar 2013 viser meget præcist placeringen af 60 vejrstationer, som måler temperaturer i Danmark.

Ved at taste længdegrad og breddegrad ind i openstreetmap.org på min telefon kan jeg se målestationernes nøjagtige placering og deres omgivelser. Her er de 7 mest problematiske placeringer. Prikken viser målestationernes placering.

Hvad mener I om placeringen af vejrstationerne? Giver det mening at måle inde i en by, ved en lufthavn eller ved en sandstrand? Hvordan vil udviklingen i temperaturen se ud, hvis vi udelukkende målte de mest upåvirkede landlige steder? Hvis de problematiske vejrstationer altid har været omgivet af store mængder beton og asfalt, ville der ikke været noget problem. Jeg vurderer dog, at mængden af beton og asfalt omkring disse vejrstationer er steget dramatisk de sidste 100 år, og derfor er temperaturen disse steder ligeledes steget dramatisk. Og så har vi et problem med en misvisende udvikling i temperaturen.

Udenlandske erfaringer: I en artikel fra Earth-Science Reviews – September 2015 – kigger Willie Soon, Connolly og Connolly nærmere på problemet. Soon et al. konstaterer blandt andet, at landlige målinger fra Irland 1869-2014 viser en temperaturstigning på cirka 0,4 grader. Danmarks målinger burde vel være noget nær identiske?

Generelt er de landlige målinger betydeligt lavere end de “tilrettede” målinger, vi har fra NOAA, NASA m.fl. De samlede nordlige landlige områder i Arktis, USA, Irland og Kina viser totalt en temperaturstigning fra 1880 til i dag på cirka 1,2 grader. Men fra slutningen af 1940’erne til i dag er der kun en stigning på cirka 0,2 grader. Og det er vel denne periode, der er interessant?

Tilbage til Danmark: Jeg vil meget gerne tjekke tallene fra de danske landlige målinger, da jeg tror, at disse målinger viser noget, der til forveksling ligner de irske tal. På DMI’s hjemmeside er der tilsyneladende adgang til de relevante data. Men det er for kompliceret for mig. Jeg kan ikke gennemskue, hvordan jeg haler dataene ud af systemet.  

Er det noget, som nogen af jer – sidens læsere – kender til? Er der nogen, der har mod på at tage fat på opgaven? Hvis I har input, så brug kommentarfeltet nedenfor, og hvis I har mere materiale – eller flere resultater, så skriv til Klimarealismes e-mail: Klimarealismedk@gmail.com, så har redaktøren lovet, at jeres input bliver bragt som et indlæg her.

p.s. En lille ekstra ting jeg fandt på dmi.dk – en tabel med tal, der viser noget i retningen af en korrelation mellem temperaturer og solskinstimer. Gad vide, om nogen har beskæftiget sig med det?

Please follow and like us:
Del på de sociale medier

8 Comments

  1. Jan Eskildsen

    Synes blot, at nogen skulle tjekke Landbo Højskolen som lå “på landet”,
    da den begyndte at måle temperatur for 150 år siden.
    I dag ligger den midt i byen og jeg har ladet mig fortælle, at den
    ind imellem måler 2-3 grader højere end dengang, hvilket meteorologer må
    kunne svare på – for hvis det er korrekt, tages der vel forbehold for
    stigningen?

    Mvh Jan Eskildsen

  2. Steffen Sølling

    Hej Jes

    Fint initiativ.

    En ide:
    Måske kan man bruge (satellitmålinger af) temperaturer over åbent vand til at finde ud af hvor meget temperaturerne reelt er steget.

  3. Tor Egil Bye

    Så har jeg registreret mig på DMIs side, og fået en API key. Test af udtræk fungerer fint, så langt. De leverer data i JSON format, og der skal filtreres meget nøjagtigt på datatyper, geografiske koordinatafgrænsninger, tidsintervaller, etc. En evt viderebehandling af JSON data er jeg ikke familiær med, men der findes JSON til CSV konvertere, og har man først fået formatet over på .csv kan man ihvertfald bruge både Excel, Python og R som applikationer til visualisering.

  4. Tor Egil Bye

    Jeg har længe funderet over, hvordan man får fat i DMI data. Det har jeg så fundet i dag. Man skal starte med at registrere sig via dette linket. For at få udleveret en API key. Det er en identifier som giver adgang til et sæt data, eksempelvis temperaturobservationer. https://confluence.govcloud.dk/pages/viewpage.action?pageId=26476690 . Tror ikke denne key er et udtryk for at DMI vil vide specifikt hverm som trækker data. API key er også en måde hvorpå DMI opdeler datatyper, således at man skal bruge flere API keys hvis man vil have adgang til flere typer data. Selve data udtræksdelen ser ikke helt triviel ud. Dette har jeg ikke prøvet endnu, der skal studeres lidt mere omkring API’et for at kunne lave fornuftige udtræk.

  5. Hans Henrik Hansen

    Fint og beundringsværdigt initiativ! 🙂
    Jeg ville tro, at Frank Lansner ville kunne hjælpe dig (videre) på vej, da han tidligere har vist sig vældig dygtig til at finde og bearbejde store mængder meteorologiske data!(?).
    Du finder hans kontaktdata her:
    https://klimarealisme.dk/kontakt/

  6. Jan Williams

    Hej Jes Jensen

    De første fem vejr-målestationer i Danmark, og som startede i 1870érne, var jo én af dem målestationen ved den daværende Kongelige Veterinær og Landboskole på Frederiksberg. Dengang lå målestationen så at sige ude på landet, og hvordan man i DMI udregner difference fra datidens landlige beliggenhed til den nuværende bymæssige må da være vanskeligt at gøre præcist. Desuden var datidens måleudstyr bestemt heller ikke sammenlignelig med nutidens. De skriver de faktisk også selv i deres 20. århundrede skrift: “Om vi i løbet af århundredet faktisk har fået et mere ekstremt vejr i Danmark kan ikke siges med sikkerhed, da de meteorologiske instrumenter, antallet af målesteder og observationshyppigheden er ændret meget igennem århundredet og derfor kan være en del af årsagen.” Men prøv at forklare dette til en tilhænger af klimareligionen, hvilket jeg har opdaget er en umulig opgave.

    En anden målestation blev etableret ved Hammerfyr på Bornholm, og som i forhold til den nuværende målestation lå 50 meter højere. Desuden bemærkede jeg for et par år siden, at den nuværende lå væsentlig mere i læ grundet bevoksningen omkring målestationen. Så selvom man har målt siden 1870érne, jamen, så er resultaterne ikke sammenlignelige.

    Også omgivelserne omkring en anden af de første målestationer, nemlig den i Tranebjerg på Samsø, har haft store omvæltningerne, ikke fordi befolkningstallet er steget væsentlig siden 1920érne, men grundet noget så simpelt, at dengang var vejene jo små og ikke asfalteret, og ligeledes er husene jo i dag væsentlig større. Også målestationens placering er rent geografisk rykket rundt flere gange siden den blev etableret.

    Og så en helt anden ting, nemlig at da vi herhjemme gik i gang med at tørlægge snart sagt ethvert lavtliggende område fordi mantraet var “at hvad udad tabes skal indad vindes”, så blev de områder som førhen var fugtige, og dermed holdt temperaturen nede med 1-2 grader grundet fordampningen, de blev tørre, og vupti, en temperaturstigning blev dermed en aktualitet.

  7. Steen Rasmussen

    Måske du kan finde noget her:

    https://confluence.govcloud.dk/display/FDAPI

    Mærkelig nok skal man registrere sig for at få adgang til frie data? – men det er måske fordi de godt vil vide hvem som bruger disse data.

    Glæder mig til din analyse!

    mvh
    Steen Rasmussen

  8. Jens Hintze

    Hvor finder man et link til grafen du omtaler fra DMI, der viser korrelation mellem temperatur og antal soltimer?
    Jeg har selv efterlyst en opskrift til at få tilgang til DMI’s frie data i et indlæg på Facebook-siden, men der kom desværre ikke noget brugbart svar.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*