Klimarealisme i medierne, Opdaterede Temperaturer

Varmeste måned?

Juli 2021 blev udråbt til at være den varmeste måned nogensinde her på jorden. Her er hvad BBC, det engelske nationale tv-selskab (vist lige så klimatosset som DR) skriver:

Juli var verdens varmeste måned nogensinde målt, siger en amerikansk videnskabelig og administrativ institution.

Data viser, at den kombinerede land- og havoverfladetemperatur var 0,93 grader celsius højere end gennemsnittet for det tyvende århundrede på 15,8 grader.

Det er den højeste temperatur siden man begyndte at registrere data for 142 år siden. Den forrige rekord, sat i juli 2016 blev nået igen i 2019 og 2020.

Eksperter mener, at dette skyldes klimaforandringerne over lang tid.

I en udtalelse sagde den Nationale Hav- og Atmosfære-Administration (NOAA), at juli stak ud på en måde, der gav anledning til bekymring.

”I dette tilfælde er førstepladsen det værste sted, man kan være på”, sagde NOAA chef i en udtalelse.

”Denne nye rekord bygger til på den foruroligende og ødelæggende vej som klimaforandringerne har lagt ud for kloden.”

Den kombinerede land- og havoverflade-temperatur var 0,01 grader højere end rekorden fra 2016.

På den nordlige halvkugle nåede landoverflade-temperaturerne et niveau, der uden fortilfælde var 1,54 grader varmere end gennemsnittet, og derved blev en rekord fra 2012 overgået.  

Vedlagte artikel peger så på, at andre måneder har været lige så varme eller varmere og henviser til fig. 1, men her skal man være forsigtig, fordi hver måned beregnes som en anomali for sig, og derfor er det ikke sikkert, at en varmere september på kurven i virkeligheden har været varmere end en juli, der ser koldere ud. September-temperaturen sammenlignes kun med andre september-temperaturer.

Fig. 1: Temperaturanomalier i følge NOAA siden januar 1980

Piller man juli måneder ud for sig fra NOAA’s data, ja så vinder juli 2021 med 0,01 grad sammenlignet med juli 2016, 2019 og 2020. Samtidigt anses juli måned for generelt den varmeste måned i hele året, det hænger sammen med, at det er højsommer på den nordlige halvkugle, hvor langt det meste landjord befinder sig.

Så ja, ud fra NOAA’s egne tal var juli måned den varmeste nogen sinde. Men hvor meget kan vi lægge i det i praksis? Ser man på den geografiske fordeling af anomalier (se fig. 2), så springer det i øjnene at der stadigvæk er store områder, hvor man mangler data (markeret med gråt på figuren). Man må så spørge sig selv, hvordan man kan beregne temperaturen med 0,01 grads nøjagtighed under sådanne omstændigheder?

Fig. 2: Geografisk fordeling (kun på landjorden) af temperaturanomalier juli 2021

Helt galt er det naturligvis, hvis man gør som BCC og hævder, at man kender temperaturen med den nøjagtighed helt tilbage til 1880. Det gør man i hvert fald ikke, for den gang var der ikke ret mange målestationer uden for USA og Europa.

Vi ved også at UHI, Urban Heat Island effect (”byvarme-ø-effekt”), hvor termometre, der har stået på samme plads i mange år, gradvist vil vise højere og højere temperaturer, efterhånden som byen omkring dem udvikler sig med flere huse, mere asfalt og flere menneskelige aktiviteter. Der fortolkes på livet løs på målingerne for at nå det globale resultat, og hvad grund er der så til at tro, at tallene har en nøjagtighed på 0,01 grad?

https://notalotofpeopleknowthat.wordpress.com/2021/08/14/hottest-month-poppycock/

Please follow and like us:
Del på de sociale medier

5 Comments

  1. Aage Christensen

    Det er godt nok nyt for mig, at det vi ser på temperaturkurverne, er det de enkelte måneders afvigelse fra samme måneds gennemsnit fra tidligere år. Gælder det også f.eks. de månedlige kurver fra UAH vi sidder og venter på hver måned?

  2. Mogens Kjær

    Det var sådan set bare dit problem med decimalerne, jeg løste for dig. Men dit svar viser en række andre problemer med temperaturmålingerne, og du har ret i, at det i “sidste ende bliver det et resultat baseret på valg og fortolkninger, mere end et reelt tal, man når frem til”. Problemet er bare, hvad det “reelle” tal er.

    Hvis sammenligninger over tid skal være så meningsfulde som muligt, kommer man næppe uden om at foretage nogle justeringer. Faktisk burde der være fuld åbenhed og åbne, faglige diskussioner, før sådanne justeringer blev gennemført. Om det er praktisk muligt har jeg ingen forudsætninger for at vurdere.

  3. Mogens Kjær

    Det er sådant set bare almindelig matematik. Hvis man har en række målinger, så dividerer man med antallet af målinger for at få en middeltemperatur. Det giver automatisk decimalerne.

    (forkortet af red.)

    • Søren Hansen

      Ja, men hvis man har redigeret i målingerne, f.eks. ved at justere dem op og ned, fordi man ikke rigtigt tror på dem, så bliver det straks mere kompliceret. Dertil kommer hele spørgsmålet om den geografiske udbredelse. Én målestation står måske midt i en ødemark på 100.000 km2. Skal den så regnes med med samme vægt som de stationer, der står ganske tæt, og hver måske kun dækker 100 km2? Hvad hvis to stationer står forholdsvis tæt, men den ene er midt i byen og lider under Urban Heat Island-effekten og derfor viser 2 grader mere end den anden? Og hvad med havet, hvor vi stadigvæk ikke har nogen tæt dækning, omend den er blevet bedre i de seneste år (den var helt håbløs tidligere).

      HadCRUT har fornyligt revideret deres temperaturkurver (til version 6), det medførte en højere global temperatur i nutiden. Det blev bl.a. opnået ved at vægte stationer i Arktis højere i det globale gennemsnit. Arktis har jo set en større opvarmning end resten af kloden på det seneste. Men til gengæld er luften der meget tør, og det lave indhold af vanddamp betyder, at atmosfæren rummer meget mindre varme pr. kubikmeter, end hvis den var mere fugtig. Hvordan får man det med i et vægtet globalt gennemsnit? I sidste ende bliver det et resultat baseret på valg og fortolkninger, mere end et reelt tal, man når frem til.

Skriv et svar til Søren Hansen Cancel

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

*