Der er meget, der tyder på, at vi styrer mod endnu en La Niña, efter den vi havde i andet halvår af 2020. En La Niña er karakteriseret ved en bestemt fordeling af tryk og temperaturer ude over Stillehavet, og det har en kraftig indflydelse på den globale temperatur, vi udregner som et gennemsnit af de verdensomspændende målinger.
Hvor en El Niño giver højere temperaturer, som vi så i 2016 og 2018, er La Niña-perioder ledsaget af lavere målinger. Fig. 1 viser, hvordan hver El Niño er ledsaget af en temperaturstigning på op til 0,6 – 0,7 grader, mens en La Niña fører til en sænkning igen.
La Niña-tilstanden indebærer, at der er lave temperaturer i Stillehavet omkring Ækvator, se fig. 2. Den har stor indflydelse på jetstrømmen omkring Nordpolen, der tager et sving ned over Nordamerika og giver koldt vejr i Canada og det nordlige USA, mens f.eks. Californien får tørt vejr med ringe nedbør om vinteren, se fig. 3.
Når man derfor udråber tørken i Californien til at være et udslag af ”klimaforandringer” er det i virkeligheden en konsekvens af La Niña / El Niño cyklussen. Før 2015 var der tørt i Californien og panikken var ved at brede sig. I 2016-2019 blev vandreservoirerne så fyldt helt op, men nu er der igen mindre regn og vandniveauet bag dæmningerne falder. Der er ikke tale om forandringer i én bestemt retning over lang tid, men det, vi ser, er bare en følge af naturlige udsving i vejret.
Nu tyder som sagt meget på, at vi får en La Niña til henover den næste vinter. Det bliver spændende at se, hvilken indflydelse den får på den målte globale temperatur. Der bliver jo desværre nok mere tørke i Californien og tilhørende klimapanik og krav om endnu flere solceller og vindmøller. Til gengæld vil en lavere global temperatur igen udstille, at klimaforskningens computermodeller generelt forudsiger for store temperaturstigninger og at panikken derfor er overdrevet.
Danish