Her er en meget fin video med en Dr. Frank Mitloehner, der er specialist i landbrug og husdyrhold.
Filmen har 5 hovedbudskaber, som har udgangspunkt i de påstande, som altid fremføres for at vise, hvor slemt især oksekød er:
1. At droppe oksekødet vil give en kæmpe klimagevinst.
Det viser sig, at i USA tegner oksekød sig kun for ca. 2,6 % af de samlede udledninger af klimagasser. Så det er, hvad amerikanerne kunne spare, hvis de alle overgik til at blive vegetarer.
2. Husdyr giver anledning til et enormt vandforbrug i forbindelse med opdrættet. Vi taler om hundreder af liter vand pr. kg. oksekød.
Regnestykket kommer frem, fordi man inkluderer alt det vand, der er faldet som regn på de marker, hvor kvæget græsser. Men det vand går jo ikke tabt. En ko akkumulerer jo ikke hundredvis af liter vand. Hvad den får ind kommer ud igen, primært med urinen.
3. Husdyrene spiser enorme mængder af planter, der ellers kunne bruges til menneskeføde.
Det hævdes, at hvis man dropper alt kødspiseri, kunne de frigjorte planter brødføde yderligere 3,5 milliarder mennesker. Det er ikke korrekt, fordi en meget stor del at dyrenes føde er noget, som vi slet ikke kunne spise. Det er græs og det er rester fra afgrøder, f.eks. halm fra korn, planterne fra majsdyrkning osv. Det er også f.eks. kolberne fra majs, der sælges løse. Så den ekstra mængde mad til mennesker bliver faktisk lille. Der er jo også et problem med, at husdyrene leverer en væsentlig andel af den gødning, som bruges i planteproduktionen. Den er ikke lige til at erstatte.
4. Husdyrhold lægger beslag på enorme landbrugsarealer, der ellers kunne bruges til dyrkning af afgrøder til bespisning af mennesker.
Det er måske tilfældet i Danmark, men i størstedelen af Verden går husdyrene på arealer, der reelt ikke kan bruges til andet. Der kan gro græs, men ikke mere værdifulde planter. Arealerne kan være stærkt ujævne (med klipper og sten) eller på anden måde af lav værdi. Så deres bedste mulighed for at medvirke til fødevareproduktionen er netop at lade husdyr græsse dem.
5. Madspild
Videoen slutter med at pege på, at madspild er et langt større problem for verdens fødevareforsyning. Vi smider op til en tredjedel af den producerede mad ud. Pudsigt nok er andelen af kød, der kasseres meget mindre end andelen af f.eks. frugt og grøntsager. En effektiv bekæmpelse af madspild vil virke langt bedre end en begrænsning i forbruget af kød.
En fin video med masser af stof til eftertanke.
https://off-guardian.org/2021/06/24/watch-eating-less-meat-wont-save-the-planet-heres-why/
Danish
Den søde dådyrøjede ko på det ledsagende foto er en Jersey-ko, som aldeles ikke duer til kødproduktion. Til gengæld er den meget effektiv som mælkeproducent.
Al den nuværende hype om “økologi” falder til jorden, hvis kød bliver “udfaset”. Men også alligevel:
“Alternativet”s forperson Franciska Rosenkilde sagde forleden i Radio 4: “Vi vil fuldstændigt udfase konventionelt landbrug, fordi det duer ikke at have et landbrug, som udpiner jorden under dyrkningen. Vi vil indføre et mere regenerativt landbrug, hvor både økologi, men også biodynamik og permakultur o.a. former, hvor man faktisk opbygger jorden, mens man dyrker den, og forstår samspillet mere Og så vil vi reducere den animalske produktion med 50 %, … ”
Dette er jo løgn og latin: Tværtimod udpines jorden, når den som i “økologi” tilføres færre næringsstoffer, end der fraføres med høst og afgræsning.
“Biodynamik” er en okkult teori, udtænkt af mystikeren Rudolf Steiner. Månestråler, kosmiske kræfter, – slå det selv op.
“Økologisk” landbrug må ikke bruge “kunstgødning”, selv om den er produceret ud fra atmosfærens naturlige N. Derimod må de gerne bruge staldgødning/gylle fra de så forhadte “konventionelle” landbrug. Men alligevel udpines jorden i de økologiske landbrug: Udbyttet af dansk “økologisk” hvede” er over de seneste 7 år faldet 17 % i forhold til “konventionel” hvede (beregnet i glidende 5-års gnst., tal fra Danmarks Statistik.)
Jo mindre kødproduktion, jo mindre staldgødning/gylle, jo større udpining af jorden i “økologisk” landbrug. – Simpel matematik.
Det naturlige carbonkredsløb i økosystemer er en gave til menneskeheden og en forudsætning for vor eksistens og skaber ikke et permanent CO2 overskud! Det kan ikke sammenblandes med fossile carbonemissioner, der er årsagen til stigningen af CO2 i atmosfæren.
Problemet med øget kvægbrug er ikke emissioner af de naturlige klimagasser (CO2, CH4 fra dyrene og N2O fra landbrugsjorden), men de alvorlige lokale luft-vand- og jordforureninger, der opstår, hvis der er flere husdyr på en lokalitet, end denne kan kapere. Det er analogt med de problemer, der opstår, når en lokalitet er alt for tætbefolket med mennesker og kæledyr. Planteproduktion giver ofte flere eller andre lokale forureninger (kunstgødning, bekæmpelsesmidler, emissioner fra markkøretøjer etc.) end frilandshusdyrproduktion. Øget N2O emission fra anvendelse af kunstgødning kan desuden betragtes som fossil, ligesom CO2 fra de fleste diesel, benzin og gasdrevne markkøretøjer.
I forlængelse af indlægget…
6. Metankatastrofen
Intet er for småt i kampen mod klimaet
Først var det CO2 – i alt 420ppm CO2 i atmosfæren.
Så blev det CH4 – i alt knap 2ppm metan i atmosfæren, og det var meget farligere end CO2.
Nu er det N2O – i alt 0,33ppm lattergas 🙂 i atmosfæren, men det er meget farligere end CH4 og meget meget farligere end CO2.
Den statistik der ligger bag for den postulerede farlighed udnytter et statistisk trick, som gør amøben til en blåhval.
Global Warming Potential GWP tager udgangspunkt i en fikseret tilførsel (typisk 1 kilo) af klimagas. Teoretisk vil en tilførsel af 1 kilo lattergas derfor skabe en større fraktion af en fordobling end en tilførsel af 1 kilo metan vil, fordi tilførslen foregår med udgangspunkt i en meget mindre (betydelig) oprindelig mængde. Antal fordoblinger er interessant, fordi enhver fordobling udløser en temperaturstigning = den aktuelle klimafølsomhed for den pågældende gas.
Hvis vi tilfører 1 ppm CO2, vil det udløse ln(421/420)/ln(2) = 0,0034 fordoblinger og give en temperaturstigning på 0,0034 * CO2s klimafølsomhed °C.
Hvis vi tilfører 1 ppm metan, vil det udløse ln(3/2)/ln(2) = 0,585 fordoblinger og give en temperaturstigning på 0,585 * metans klimafølsomhed °C, men det ville så kræve at vi forøgede atmosfærens indhold af metan med 50% !
Hvis vi tilfører 1 ppm lattergas, vil det udløse ln(1,33/0,33)/ln(2) = 2,01 fordoblinger og give en temperaturstigning på 2,01 * lattergas’ klimafølsomhed °C, men det ville så kræve at vi forøgede atmosfærens indhold af lattergas med 300% !
Det statistiske kneb består i at man i beregningen af GWP helt ser bort fra den reelt ubetydelige potentielle tilvækst for de sjældent forekommende sporgasser.
At klimafølsomheden på molekyle niveau for såvel metan som lattergas er langt mindre end for CO2 gør ikke argumenterne mere troværdige. De to gassers spektrum for resonans med varmestrålingen ligner hinanden og begrænser sig til to smalle frekvensbånd, hvor vanddamp i forvejen resonerer effektivt. Uden for disse to frekvensbånd er metan og lattergas fuldstændigt gennemsigtige for varmestråling.
For at der ikke skal være nogen som helst tvivl om farligheden af sporstofferne i atmosfæren, integrerer man i GWP effekten over 10, 20, 100 år med en estimeret levetid i atmosfæren som parameter. En levetid man skønner efter bedste evne og/eller vilje:
Citat fra: https://videnskab.dk/kultur-samfund/topforsker-spillet-er-forbi-for-klimaet-hvis-vi-faar-endnu-en-periode-med-trump-som
Citat:
Man troede i lang tid, at Jordens klimasystem havde en anseelig forsinkelseseffekt hovedsageligt fordi CO2 forbliver i atmosfæren og holder på varmen i mange årtier efter udledningen.
“Selv hvis vi helt holdt op med at udlede CO2, ville de globale temperaturer fortsat stige, og hedebølger, tørke, storme og andre effekter ville fortsætte med at intensivere i omkring 25 til 30 år” sagde Sir David King, tidligere videnskabelige rådgiver til den britiske regering, i 2006.
Michael Mann fortæller, at det seneste årtis forskning har underkendt denne fortolkning.
Dramatisk ændring i vores forståelse af klimasystemet.
Ved hjælp af nye mere detaljerede computermodeller udstyret med en interaktiv CO2-cyklus, forstår vi nu, at hvis vi øjeblikkeligt stopper med at udlede CO2 begynder oceanerne at optage CO2 hurtigere, ifølge Michael Mann.
Oceanernes CO2-lagring opvejer for det meste opvarmningseffekten af den mængde CO2, der stadig er tilbage i atmosfæren.
Så den faktiske forsinkelse mellem, at vi stopper med at udlede CO2, og at vi bremser temperaturstigningen, er ikke 25 til 30 år, forklarer han, men snarere 3 til 5 år.
Det leverer en dramatisk ændring i vores forståelse af klimasystemet, som giver menneskeheden større handlefrihed, siger Mann.
I stedet for at blive fastlåst i flere årtier med ubønhørligt stigende temperaturer kan menneskeheden nærmest øjeblikkeligt skrue ned for varmen ved omgående at skære ned på udledningen.
Citat slut
En levetid man skønner efter bedste evne og/eller vilje.
Koen skaber ikke CH4 ud af lommeuld. Den indtager planteføde, som optager CO2 fra atmosfæren på forhånd, og under den anaerobe fordøjelse rekombineres en del carbon med fire hydrogenatomer, som udbøvses til atmosfæren. I virkeligheden reducerer koen drivhuseffekten ved at konvertere CO2 til CH4 – molekyle for molekyle.
CH4 er som sagt gennemsigtig for al varmestråling udenfor det stærkt begrænsede spektrum for optag i forhold til CO2s langt mindre gennemsigtighed de første 10 – 12 år i atmosfæren.
Der kommer ikke et kulstofatom ud af hverken for eller agter på en ko, som ikke på forhånd er optaget direkte ud af atmosfæren, og det faktum at en del af CO2 optaget ledes tilbage i midlertidig form af CH4, er bare med til at gøre atmosfæren mere gennemsigtig for varmestrålingen molekyle for molekyle.
…og når man opererer med ækvivalente mængder i GWP, tryller man carbonatomer ud af den blå luft, fordi atomvægten for CO2 er 22 og CH4 10.
1kg CH4 indeholder 22/10 gange så mange carbonatomer som 1kg CO2. Hvor kommer de fra ?
Molekylvægten for CO2 er 44 (12 + 2×16) og for CH4 er den 16. Det er klart at CO2 ikke omsættes direkte til CH4. Kulstoffet i atmosfæren omdannes til sukkerstoffer, cellulose m.v. i planterne, og disse nedbrydes så i koens mave, hvorved en mindre del bliver til metan (CH4), der slipper ud. Resten bliver til CO2 igen ved udåndingen og en mindre del bliver til fedt og kød i koen. Det er et stort kredsløb og en kompliceret balance.
CH4 regnes for en drivhusgas i sig selv – den skal ikke omdannes til CO2 først. Den har dog en kortere levetid i atmosfæren.
Tak for korrektionen omkring molekylevægt Søren, men det gør ikke situationen med forholdstallet GWP mindre skæv. 1kg metan indeholder så 22/8 gange så mange C som 1kg CO2. Min pointe ligger netop i netto kulstofkredsløbet, fordi man udråber bøffen som klimaskurk med basis i en misvisende statistik. Koen skaber ikke kulstof. Kulstoffet optages fra atmosfæren og udledes tilbage igen efter turen gennem kulstofkredsløbet og føden og os, men den udleder ikke flere C end den indtager. Derfor er det misvisende at sammenligne metan og CO2 med udgangspunkt i samme vægt.
Desuden beregner man klimaeffekten som om køers metan udledninger var lig med direkte atmosfærisk tilførsel, og det er også helt skævt. Så simpelt fungerer kulstofkredsløbet på ingen måde. Alene det faktum at man ikke fratrækker optagssiden i regnestykket lugter langt mere af politik end videnskab.
Vi ændrer ikke på atmosfærens indhold af klimagasser ved at lade kvæg indgå i naturens bæredygtige kredsløb, men vi vinder en masse kvalitetsfødevarer, og man skal være noget af en flagellant for at finde nydelse i ikke at spise en mør saftig bøf.
Metankatastrofen er en bøvs i en ko med horn.
Metan siges at have en drivhuseffekt, der er ca. 30 gange højere pr. molekyle end CO2. Hvis en plante optager et molekyle CO2, der indeholder et enkelt kulstofatom, og derefter spises af en ko er der to muligheder (idet vi ser bort fra at koen evt. vokser): Kulstofatomet kommer ud igen som CO2, og dermed er der ingen ændring i drivhuseffekten. Den anden mulighed er, at kulstofatomet i koens mave bliver til CH4 og kommer ud som metan. I så fald er drivhuseffekten 30 gange den, det oprindelige CO2-molekyle gav anledning til. Det er vist sådan at man skal forstå klimafrygten…
p.s. Det er bedre at regne i molekyler end i kilogram.