Klimarealisme i medierne, Original Temperatures

Juni måneds temperatur

Så dukkede UAH’s temperatur for juni måned op, UAH’s Dr. Roy Spencer er altid den hurtigste på banen, bl.a. fordi UAH’s resultater ikke skal igennem en masse fortolkninger og justeringer først. Temperaturen blev som forventet ikke høj:

Det er den tredje måned ud af fire, hvor temperaturen ligger på niveau med (endda under) gennemsnittet for 1990-2020, som er “normalen” nu. Maj måned var en smule højere, men kun 0,08 grader over normalen. Og nu er vi nede igen. Forskellene er selvfølgeligt små og ikke signifikante, men de ligger betydeligt under gennemsnittet for 2016-2019, som var præget af to El Niñoer. De får altid den globalt målte temperatur til at se højere ud. Nu har der været en La Niña, og det har bragt måleresultaterne ned igen. Fra flere sider er det blevet hævdet, at Jordens temperatur reelt ikke er steget de sidste 20-25 år, og det kan man ikke modsige lige nu.

De andre temperaturkurver kommer først meget senere, men her er én fra GISS, inkluderende maj måned, og som også viser, at varmen fra El Niño’erne er stort set væk i denne omgang:

Graf fra GISS, frem til maj. Kilde: Climate4you.com

Den anden kurve baseret på satellitmålinger, RSS, viser også nedgangen i temperatur, her er der ellers tale om en kurve, der er blevet noget udsat for justeringer, for at stemme bedre overens med klimamodellerne:

Graf fra RSS. Bemærk at den kun går til og med april. Kilde: Climate4you.com

Vi afventer de kommende måneder i spænding.

Please follow and like us:
Del på de sociale medier

4 Comments

  1. Frank Carlsen

    Artiklen du henviser til antyder der fifles for at opnå mere opvarmning, men der er da ikke skyggen af belæg for at dette skulle være tilfældet. Både UAH og RSS korrigerer data, RSS’s metoder giver mere opvarmning, UAH’s giver mindre. At RSSV4 giver mere opvarmning end RSSv3 er ikke noget bevis for ulødig fifleri, måske er deres metoder bedre og måske er der mere opvarmning? UAH v6 giver også mindre opvarmning end UAH v5, men derfor er der jo ingen der påstår at de snyder på vægtskålen. Du kan selv læse hvilke ændringer der er foretaget fra RSSv3 til RSV4 her:

    https://www.remss.com/blog/faq-about-v40-tlt-update/

    Hvilke af de to hold der har det mest realistiske datasæt er ikke afklaret, men i mellemtiden har vi så mange andre datasæt, vi kan forholde os til.

    • Søren Hansen

      Det er stadigvæk forskellen mellem realiteterne og så modellerne, der plager klimavidenskaben. Specielt er der søgt mange forklaringer på de relativt lavere temperaturer målt med satellitterne. UAH har holdt skansen og har ikke justeret, men det har RSS, bl.a. ved at inddrage modellerne i fortolkningen. De landbaserede datasæt, f.eks. HadCRUT og ikke mindst NASA/GISS er jo gennemfortolkede og der er lavet administrative ændringer i stor stil for de enkelte målestationer rundt omkring på Jorden. Det virker bare ikke så troværdigt mere.

  2. Frank Carlsen

    1) At UAH ikke justerer på satellitdata lyder bekymrende. Heldigvis er virkeligheden en anden. UAH foretager som RSS betragtelige justeringer, men deres metoder er forskellige. R. Spencer omtaler her den behandling satellitdata kommer igennem:
    https://www.drroyspencer.com/2015/04/version-6-0-of-the-uah-temperature-dataset-released-new-lt-trend-0-11-cdecade/
    2) At sige at temperaturen af Jorden ikke er steget de sidste 20-25 år, baseret på dette års lave temperaturmålinger af den nedre troposfære ( grundet la nina iøvrigt), er cherry picking. Andre datasæt viser iøvrigt at temperaturen af både havoverfladevand og jordoverflade er steget i samme periode.
    3) At påstå at RSS justerer for at få bedre overensstemmelse med klimamodeller, er der vist ikke belæg for at påstå og må står for skribentens egne personlige fordomme.

    • Søren Hansen

      Frank, du fik vist ikke selv læst den artikel af Roy Spencer, som du refererer til. Hans seneste revision ændrede stigningen pr. dekade fra 0,14 til 0,114 grader. Det er jo ikke meget. Han fokuserer på kalibreringen af satellitternes instrumenter, som godt kan drive noget over tid.

      RSS, derimod, bruger klimamodellerne til at “korrigere” deres resultater. Det er ikke noget jeg har fundet på, du kan læse om det her:
      https://wattsupwiththat.com/2018/10/16/the-new-rss-tlt-data-is-unbelievable-or-would-that-be-better-said-not-believable-a-quick-introduction/

      Se også Ole Humlums hjemmeside, Climate4you.

      Mht. cherry picking er det en yndlingsanklage mod klimarealister. Men frem til 2015 var den globale temperatur efterhånden kommet et godt stykke under de fleste klimamodellers forudsigelser, og det begyndte at blive pinligt. Så kom der et par El Nino’er og de trak (midlertidigt) temperaturen op, og så kunne man indtegne nye trendlinjer, der passede lidt bedre med modellerne. Men at tage toppen af en El Nino som endepunkt, er det ikke også cherry picking?

Skriv et svar til Søren Hansen Cancel

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*