Havstigninger, Klimarealisme i medierne

Havniveauet

Der kan ikke være nogen større diskussion om havniveauets ændringer på en enkelt lokation. Hvis der står en målepind ude i vandet, og nogen har aflæst den jævnligt gennem årene, får man et pålideligt indtryk af hvor meget, vandstanden er forandret.

Selvfølgeligt vil vandstanden målt på den måde ikke bare afhænge af hvor meget vand, der er i havet, og hvor varmt det er (det udvider sig jo med varmen), men også bevægelser i undergrunden og på landjorden. Hvis landjorden hæver sig, vil det se ud som om, at havniveauet falder, mens synkende undergrund vil få havstigningen til at se meget alvorlig ud.

Nu har en ny videnskabelig artikel sat sig for at afklare, hvor meget havniveauet er steget langs USA’s østkyst i perioden 1900 – 2000 sammenholdt med stigningen i 0 – 1800. Forskningen er baseret på opstilling af et såkaldt havniveau-budget, hvor computermodeller spiller en væsentlig rolle. Budgettet opdeler stigningen i globale og lokale årsager, hvor de globale selvfølgeligt er smeltende indlandsis fra Grønland og Antarktis, samt den stigende havtemperatur, begge forårsaget af den globale opvarmning.

Artiklen konkluderer, at det globale element i stigningen er dobbelt så stort i det seneste århundrede, som det var i perioden 0-1800.

Når artiklen nøjes med at give ét tal for hele perioden 0-1800, overser den de variationer, der har været gennem den periode. Den Lille Istid medførte massiv vækst i gletsjerne og den grønlandske indlandsis. Derved har der været en årrække, hvor smeltende is slet ikke bidrog til havstigninger, tværtimod var nettoresultatet snarere perioder, hvor havniveauet faktisk faldt.

Fig. 1: Havniveauet ud for New Jersey, 1910-2020

Da vi så kom ud af den Lille Istid, skete der igen en afsmeltning, og det er den, vi har set resultatet af i de sidste 100 år, hvor havstigningen i øvrigt har været helt konstant på USA’s østkyst, se fig. 1.

Når forskerne taler om ”accelererende” havstigninger, griber de ofte til kurver som vist på fig. 2. Man ser et konstant målt resultat og så nogle gevaldige stigninger ifølge klimamodellernes fremskrivninger. Men realiteterne ligger efterhånden under selv de mest ”grønne” fremtidsscenarier.

Fig. 2: Udviklingen i havniveauet, realiteter (grå kurve) og modeller (farvede kurver)

https://notalotofpeopleknowthat.wordpress.com/2021/06/14/sea-level-rise-fastest-in-2000-years-or-not/

Please follow and like us:
Del på de sociale medier

2 Comments

  1. niels andersen

    Jeg forstår det ikke, på Doggerbanke i Nordsøen har der boet mennesker, siger marinebiologerne, for ca.3000 år siden, idag er 30 meter vand=30000 mm, det giver en havstigning på 10mm/år?

    • Søren Hansen

      Havstigningerne i fortiden var ikke jævne, men skete i store spring i takt med afsmeltningen af indlandsisen. I perioder ind i mellem faldt havniveauet endda (f.eks. for 7-8000 år siden. I andre perioder steg havet med over 2 m pr. 100 år.

Skriv et svar til Søren Hansen Cancel

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*