Klimarealisme i medierne, Solen

La Niña & solens cyklus

El Niño- og La Niña-begivenheder har stor indflydelse på jordens temperatur og vejrmønstre i mange dele af verden. Vi har netop set, at overgangen fra en El Niño til en La Niña her i slutningen af 2020 har givet et fald i den målte globale temperatur på godt en halv grad.

Det vides også, at La Niña f.eks. giver anledning til tørke i Californien og den øvrige vestkyst i USA, mens El Niño omvendt medfører en masse regn her.

Problemet har været, at de to fænomener er meget svære at forudsige. Vi har ind til nu ikke vidst, om vi fik den ene eller den anden, før den faktisk indtraf.

Nu har det vist sig, at de faktisk hænger sammen med en 22 år lang cyklus på solen med variationer i dens magnetfelt. Den såkaldte polaritet i magnetfeltet svinger netop med en periode på 22 år.

Bælter med modsatrettet magnetisme bevæger sig fra solens poler mod dens ækvator, hvor de mødes og ophæver hinanden, den såkaldte terminator-begivenhed. På vej mod ækvator udløser de solpletter.

Det viser sig nu, at terminator-begivenhederne er sammenfaldende med et skift i klimaet på Jorden. Situationen er vist på fig. 1, hvor de grønne linjer viser sammenfaldet mellem terminator-begivenheder og overgangen fra El Niño til La Niña. Terminator-begivenhederne indtræffer hver gang ved et solminimum, dvs. lav aktivitet og ingen solpletter.

Fig. 1: Sammenhængen mellem solens aktivitet og overgange fra El Niño til La Niña

De her beskrevne sammenfald har fundet sted lige siden 1960 og netop her ved årsskiftet er der så igen indtruffen en overgang fra El Niño til La Niña samtidigt med en terminator-begivenhed. Det er så sjette gang, det sker siden 1960.

Overflødigt at nævne, at dette fænomen overhovedet ingen sammenhæng har med indholdet af CO2 i atmosfæren.

Men præcist hvorfor, solen har den effekt på Jordens klima, er ikke afklaret endnu.

https://notrickszone.com/2021/05/19/amazing-results-la-ninas-begin-when-22-year-solar-cycle-ends-now-6th-consecutive-time-since-1960/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=amazing-results-la-ninas-begin-when-22-year-solar-cycle-ends-now-6th-consecutive-time-since-1960

Del på de sociale medier

En kommentar

  1. Jan M. Hansen

    Det kunne være interessant at høre, hvad Valentina Zharkova har af teorier på det område. Hun er den, der PT ved mest om solens cykler og effekter på jorden. Hun og vor egen Henrik Svensmark har tilsammen forklaringen på, hvordan solen og skyer styrer jordens klima.

Skriv et svar til Jan M. Hansen Cancel

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*