Sod og andre partikler i atmosfæren har en kølende virkning på den globale temperatur. Partiklerne opfanger sollyset, inden det når jordens overflade, og kaster det tilbage i rummet. Vi har set effekten, når der har været store vulkanudbrud, hvorefter man ligefrem har kunnet måle en forbigående sænkning af jordens temperatur. Det er også den mekanisme, som Bill Gates og ligesindede håber på at kunne anvende i deres forrykte forsøg på ”geoengineering”, kunstig nedkøling af Jorden.
Mængden af sod i atmosfæren indgår naturligvis i klimamodellernes beregninger og fremskrivning af temperaturen. Da modellerne kalibreres mod fortidens kendte temperaturer, er man nødt til at gøre sig nogle antagelser om hvor meget sod, der var i luften den gang. Man kan, noget forenklet, sige, at hvis der for 200 år siden kun var ganske lidt sod i atmosfæren, så må datidens (lavere) temperatur primært have været styret af CO2 og været et resultat af det lave indhold af drivhusgassen den gang. Et højere indhold af sod vil omvendt sige, at kulden den gang i højere grad skyldtes sod end et lavt CO2-indhold. Den logiske følge heraf må så være, at CO2 har en mindre indflydelse, og at de stigende mængder i fremtiden vil føre til en lavere temperatur, end modellerne forudsiger.
Og nu viser det sig sandelig fra iskernemålinger i Antarktis, at der var betydeligt mere sod i luften, end man gik og troede. Målingerne viser, at tilbage i tiden 1750-1780 var indholdet af sod fire gange højere, end man havde regnet med. Det må primært skyldes naturbrande i Afrika, Asien og Australien. I alt undersøgte forskerne bag de nye resultater 14 iskerner taget fra forskellige steder i Antarktis.
Figur 1 viser situationen. Den sorte kurve er de målte resultater for sodindholdet, mens den blå kurve viser det indhold, som de nuværende klimamodeller baserer sig på. Den orange kurve er så fra en ny model, der tager det højere sodindhold med i betragtning, og som derfor også vil give en lavere opvarmning i de kommende år.
Danish
Den blå kurve i diagrammet viser klimamodellernes antagelse om sod-indholdet. Sod køler og alt andet lige vil et stigende indhold føre til et fald i temperaturen. Dette fald skal det forøgede CO2-niveau så opveje, foruden den opvarmning, der er observeret. Det kræver en relativt set kraftigere effekt af CO2. Men hvis nu sodindholdet i virkeligheden har været konstant (sort kurve), så forsvinder den kølende effekt fra 1750 til nu, og så har CO2 præsteret mindre opvarmning end man har antaget – og brugt til at kalibrere klimamodellerne efter. Derfor vil CO2 også varme mindre i fremtiden.
Er det ikke modsat, at det logiske ræsonnement er, at CO2 har højere feed back eller har haft højere koncentration?
Vi tror vi kender temperaturen. Når øget sodindhold holder en større andel af solens stråler ude, må CO2 nødvendigvis have haft større varmende effekt eller have haft højere koncentration, for at temperaturen kan opretholdes.