Debatindlæg, Klimapolitik, PM

Klimakrisen

Verden er truet af klimakrisen. Vores udledninger af CO2 har over de sidste 150 år ført til en stigning i jordens temperatur på godt en grad celsius. Denne opvarmning har medført alverdens ulykker i form at vildere vejr, flere orkaner, mere tørke, flere skybrud, voldsomme skovbrande og et stigende havniveau, der truer med at oversvømme alle lavtliggende lande inden for få år.

Vi er nødt til at handle, og det skal gå stærkt. Vi skal væk fra at bruge kul, olie og gas og i stedet få vores energi fra sol, vind og biomasse. Med 2030-planen er Danmark gået helt i front med den grønne omstilling, og vil være et forbillede for resten af Verden.

Der er konsensus i videnskaben om problemets alvor og konsensus i medierne og blandt politikerne om, at drastisk aktion er nødvendig. Vi skal bygge en masse vindmøller og solceller og vi skal pumpe CO2 ned i jorden. Almindelige mennesker skal spise meget mindre kød, køre i elbiler og spare på antallet at ferier med flyrejser involveret.

Det er en skræmmende situation, og den betragtes som værende så alvorlig, at man kan tillade sig at censurere og på anden vis undertrykke afvigende meninger.

Og dog, med lidt fornuft kan man spørge sig selv, om der overhovedet er nogen klimakrise? I Danmark havde vi en tør sommer i 2018 og lidt skybrud i årene før, men der var ikke noget af det, der var specielt usædvanligt, hvis man ser på det over en lang årrække. Havet omkring os er åbenlyst ikke steget, så vi kan se det.

På et mere globalt plan kan vi heller ikke se nogen afgørende ændringer i klimaet. Der er ikke flere orkaner eller storme i nutiden, end der har været de sidste 100 år. Mængden af regn svinger meget fra år til år men der er ikke nogen langtidstendenser i retning af mere regn eller mere tørke (1). Naturbrandene er ikke voldsommere nu, end de var for 100 år siden, men vi har bygget byer i skovene og derfor får vi større materielle skader (2). Havniveauet stiger med et par mm om året og det har det gjort i gennemsnit siden ophøret af sidste istid for 12.000 år siden (3).

Men klimaforskerne siger så, at deres computermodeller netop viser, at det bliver meget værre i fremtiden. Men gør det? Modellerne har været notorisk dårlige til at forudsige fremtidens temperatur, og alt tyder på, at stigningen bliver langt mere beskeden, end de siger (4). Dermed er risikoen for voldsomme klimaforandringer tilsvarende meget mindre.

Og kuren, den grønne omstilling? Vores samfund bygger på en rigelig og 100 % stabil energiforsyning. Strømsvigt er uhyre sjældne og ville være katastrofale, hvis de varede i et længere stykke tid. Nu vil man basere elektricitetsforsyningen på sol og vind, men disse kilder er jo i deres natur meget upålidelige. Solen skinner ikke om natten og vinden varierer uhyre meget. Der kan være perioder af mange dages længde, hvor der ingen vind er i hele Europa (5). Den danske grønne omstilling i dag bygger da også i høj grad på biomasse, træpiller, flis og halm. Den leverer 2/3 af Danmarks såkaldt ”vedvarende energi”. Men den er ikke bæredygtig. Vi importerer biomasse i stort omfang, og bruger meget mere, end der reelt ville være til rådighed pr. verdensborger (6).

Klimarådet er meget bevidst om den vedvarende energis svagheder, og i den store rapport fra marts 2020 nævner rådet da også, at uden effektive lagringsmetoder til ”grøn” strøm, vil omstillingen aldrig virke (7). Men netop lagringen, f.eks. med batterier, brint eller det såkaldte power-to-X, er teknologi, som enten er prohibitivt dyr, eller også slet ikke udviklet endnu. Power-to-X kan muligvis lade sig gøre, men energitabet undervejs vil gøre den urealistisk dyr, både i penge og mht. forbrug af ressourcer.

Konklusionen er for så vidt positiv. Vi har ikke nogen klimakrise, og den globale opvarmning vil ikke medføre større klimaforandringer, end at vi kan tackle dem på fornuftig og økonomisk overkommelig vis (8). Den grønne omstilling er i praksis umulig, men heldigvis bliver der heller ikke brug for den.

Dette indlæg blev først offentliggjort i Limfjordsnyt, hvorfra vi har fået tilladelse til at bringe det her på siden og i andre sammenhænge. Så del det med alle, der har interesse i det, husk blot at nævne Limfjordsnyt.

Referencer:

(1)  https://www.thegwpf.org/content/uploads/2021/02/Goklany-EmpiricalTrends.pdf

(2)  https://www.climatedepot.com/2020/09/12/scientific-evidence-refutes-media-wildfire-claims-less-fire-today-than-centuries-ago-wildfires-are-not-due-to-climate-change-book-excerpt/

(3)  https://www.climate4you.com/

(4)  http://www.drroyspencer.com/2020/06/cmip6-climate-models-producing-50-more-surface-warming-than-observations-since-1979/

(5)  https://edmhdotme.wordpress.com/weather-dependent-renewable-power-performance-in-europe-2020/

(6)  https://klimaraadet.dk/sites/default/files/downloads/klimaraadet_biomassens_rapportno4_digi_01.pdf

(7)  https://klimaraadet.dk/da/rapporter/kendte-veje-og-nye-spor-til-70-procents-reduktion

(8)  https://klimarealisme.dk/2020/10/03/false-alarm-anmeldelse/

Please follow and like us:
Del på de sociale medier

One Comment

  1. Hans G Petersen

    Fin beskrivelse. Dér sparede Danmark lige 210 mia kr til et luftigt ø-projekt i Nordsøen.

    Burde vel sendes til MF, samt alle 179 i FT, Ursula von der Leyen, Mr Biden, Mr Johnson, M. Macron og alle øvrige EU chefer, Hr Xi Jinping (Kina), hr Modi (Indien), og IPCC. Og ca 50 statsledere i Afrika, 20 i Sydamerika, Australien, New Zealand – og Grønland. Og såmænd Rusland.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*