I de sidste 100 år er Grønland ikke blevet målbart varmere. Men temperaturen har svinget en del. En af de danske klimastjerner, Jason Box, skrev i 2009 en artikel, hvoraf det fremgår, at temperaturen i Grønlands iskappe i perioden 1919-1932 steg 33 % hurtigere end den gjorde i perioden 1994-2007. Tidligere tider har således set kortere perioder med hurtigere opvarmning, end vi har set her inden for de sidste 50 år. Siden år 2000 har der reelt slet ikke været nogen opvarmning i Grønland.
Nu har ny forskning påvist, at Grønlands temperatur mange gange tidligere er steget drastisk over meget kort tid, se fig. 1, Her taler vi om stigninger på 5-16 grader celsius i løbet af ganske få årtier. Nærmere undersøgelser viser så at disse ændringer er fremkaldt af de svingninger, der er i klimaets balance, og at de kunne ske helt uden indflydelse fra udefrakommende faktorer.
Et andet forskningsresultat viser, at Island var ca. to grader varmere i perioden år 1000-1400, og havde meget mindre havis. Det er delvist sammenfaldende med den Middelalderlige Varmeperiode. I de seneste 1400 år har Arktis haft temperaturændringer på op til 1,5 grader på få årtier. Dette var igen en følge af interne variationer i klimaet uden faktorer udefra. Fig. 2 viser eksempler på udviklingen i isens udbredelse, dels på en lokalitet i Grønland og dels nord for Island. Man ser store svingninger over perioden fra år 600 til nu, og det nuværende fald i udbredelsen er absolut ikke uden fortilfælde.
Da fortidens udsving har været helt uden sammenhæng med CO2-indholdet i atmosfæren, må det konkluderes at de ændringer vi ser nu, sagtens primært kan have naturlige – og ikke menneskeskabte – årsager.
Danish
Det historiske klima burde være basisviden for meteorologerne, som snakker global opvarmning hver gang de indtager “skærmen”. Så kunne vi måske slippe for den hysteriske klimaalarm. Det er jo ikke bare is-udbredelsen, der viser disse relative store temperaturvariationer før mennesket begyndte at brænde fossilt kul. Det står også at læse i “danmarkshistorien” – meget udførligt endda, på basis af arkæologisk fund.
Bortset fra det, så er det kendetegnende for alle stabile systemer (selvregulerende), at de består af feedback-mekanismer med “responstider”, der aftegner sig som cykliske gentagelser.