Landmand og uddannet økonom, Bjarne Brønserud har skrevet en chokerende bog om miljømyndighedernes mishandling af det danske landbrug gennem de sidste 30 år. Bogens titel er ”30 års miljøpolitik – en katastrofe”.
Landbrugets miljøforhold har ikke umiddelbart så meget med klimaet at gøre, men der er alligevel en ildevarslende sammenhæng, som vi kommer tilbage til senere.
Landbrugets problemer begyndte i 1980-erne, hvor der blev blæst alarm over iltsvind i Danmarks indre farvande. I en herostratisk berømt TV-avis stod en lystfisker og fægtede med en død hummer, og alle var enige om, at der måtte gøres noget. Fokus kom hurtigt over på indholdet af nitrat i vandet.
Nitrat i de danske farvande har mange kilder, meget af det bringes f.eks. med havstrømmene fra Østersøen. En uhellig alliance af de danske miljømyndigheder og udvalgte universiteter drejede dog hurtigt opmærksomheden over på landbruget og dets brug af nitratholdig handelsgødning.
I følge Brønseruds bog blev der ikke gjort meget ud af at kortlægge nitratens vej fra mark til kyst. Det er ellers en kompliceret sag, hvor planterne optager en del, andet omdannes til frit nitrogen der forsvinder op i luften, og resten transporteres med overfladevandet gennem dræn, åer, vådområder, hvor en del opfanges, og til sidst ud i havet. Et oplagt sted at måle koncentrationerne ville være ved den umiddelbare dræning af markerne, f.eks. ved udløb til åer.
Det valgte ovennævnte alliance imidlertid ikke at gøre, i stedet blev der opstillet modeller for sammenhængen mellem brugen af handelsgødning og nitratindholdet i havvandet. Ud fra disse blev der derefter vedtaget de såkaldte ”vandmiljøplaner”, I, II & III, der hver gang gav nye begrænsninger i gødskningen. Ved siden af blev større arealer (de såkaldte randzoner) beordret udtaget fra produktionen – igen af hensyn til vandmiljøet.
Resultatet var en udsultning af markerne, faldende udbytter og f.eks. dårligt proteinindhold i korn til brødfremstilling og dyrefoder. Det har igen betydet et større behov for import af netop disse produkter.
Konsekvenserne for landmændenes økonomi har myndighederne og forskerne taget meget let på. Udtages en hektar jord, regnes landmandens tab kun til at være udbyttet, den ville have givet, fratrukket udgifterne til arbejdet på den. Alle de afledte omkostninger, mindre husdyrhold, mindre afsætning til fødevareindustrien, der derved lider tab og må afskedige folk, er aldrig blevet medregnet.
Den almindelige opfattelse har dermed været, at vandmiljøplanerne stort set har været en gratis omgang for det danske samfund og samtidigt givet et godt bidrag til miljøet.
Nogle få personer har prøvet at råbe op. Der gik mange år før landbrugets egne organisationer reagerede på alle overgrebene mod deres medlemmer. Men ellers blev sagens uheldige konsekvenser fejet ind under gulvtæppet.
Indspistheden i den ansvarlige kreds af universiteter og myndigheder blev måske alligevel for åbenlys, fordi man i 2014-15 besluttede at lade CBS, Handelshøjskolen i København, udarbejde en uafhængig rapport. CBS havde ikke før været involveret i landbrugets affærer, og kunne derfor betragtes som uvildig. Der blev udarbejdet en detaljeret rapport, med megen fokus på landbrugets økonomi og konsekvenserne for Danmark. Den sammenlignede også forholdene her i landet med vore nabolande. Få dage før den skulle udkomme, i december 2016, skete der noget mærkeligt. Et medlem af projektets styregruppe fik åbenbart kolde fødder og forlangte, at rapporten skulle undertrykkes. Den blev derfor aldrig udsendt og kendes kun af Brønserud i uddrag. Tallene i tabel 1 stammer fra rapporten og viser, hvordan landbrugsjorden er blevet udpint pga. mangel på kvælstof.
Der er jo ingen grund til at tro, at landmændene tilbage i 1980’erne brugte 3 gange så meget handelsgødning som nødvendigt, og derfor er de nuværende tal udtryk for, at tilførslen er alt for lille.
Brønseruds bog er rystende læsning, den viser, hvordan vi i Danmark systematisk arbejder på, at ødelægge landbruget, som ellers er et af de store erhverv, der sammen med fødevareindustrien beskæftiger 190.000 mennesker.
Her kommer sammenhængen med klimaet ind i billedet. Landbruget er udråbt til at være en af de store udledere af drivhusgasser, især metan (fra husdyrhold) og lattergas, der bl.a. tilskrives brugen af handelsgødning. Hertil kommer lavbundsjorde, der siges at indebære udslip af CO2. Disse skal have lov til at forsumpe for at nedbringe udslippet. Igen vil en sådan braklægning koste de berørte landmænd dyrt, og vi har set, at myndighederne slet ikke er parate til at erstatte tabene fuldt ud.
Nitratgødskningen er i stærk fokus, da den anses som hovedkilden til udslippet af lattergas. Så nu er der et nyt påskud for at begrænse brugen og dermed udpine jordene endnu mere.
Det uhyggelige ved hele sagen er, at igen har vi et formål, der overtrumfer alle andre hensyn. Vi skal afværge ”klimakatastrofen”, og Danmark er nødt til at gå foran. Der er ingen tvivl om, at der vil være en stålsat vilje til at gennemføre alle mulige tiltag, helt uden hensyn til konsekvenserne for landbruget, og dermed det danske samfund. Det er ikke, fordi man som sådan hader landbruget, men man anser det bare som ærgerligt, at landmændene bliver ramt af nødvendighedens tiltag.
Bjarne Brønseruds bog er en guldgrube af mange forskellige oplysninger. Han tager også det økologiske landbrug under behandling og påviser, hvordan det slet ikke er rentabelt og fører til yderligere udpining af jorden, uden af undgå nitratudvaskningen. De fleste økologiske landmænd opgiver da også efter relativt få år og går tilbage til konventionel drift. Heller ikke økologi er en løsning på ”klimakrisen”.
”30 års miljøpolitik – ” er en smuk bog, trykt på papir af god kvalitet og gennemillustreret i farver, heraf mange stemningsfyldte fotos af forfatteren i aktion på sine marker. Eneste anke må være, at korrekturlæsningen godt kunne have været en anelse bedre, der er for mange svipsere hen gennem værket.
Men i høj grad anbefalelsesværdig læsning for alle, der interesserer sig for samfundets udvikling og de delvist skjulte mekanismer, der driver den.
Danish
Det er tragisk, at vi har politikere, som regerer landet til skade for danskerne og Danmark. Det synes at være en kronisk syge. Politikerne vil straks blande sig, hvis de ser en død hummer eller en ko, der bøvser. De blander sig i ting, de ikke har forstand på, og vi ville alle drage stor fordel af at bevilge dem 8 måneders ferie. Et lignende eksempel på fejlagtig unødvendigt bestemmeri er i over 40 år sket i forbindelse med såkaldt forurening af vort drikkevand. I perioder dukker det op i medierne, at så og så mange vandværker bør lukkes, fordi pesticid koncentrationen i boringerne overskrider grænseværdien. Det lyder forfærdeligt; men det oplyses aldrig, hvad grænseværdien er, og hvorfor den er sat til den værdi. Faktum er, at man har bevaret en politisk grænseværdi fra dengang, den nedre grænse for, hvad man kunne måle i laboratoriet, var 0.1 microgram/l. Man har ikke undersøgt, hvilke værdier, som er sundhedsskadelige. Der er godt nok også mange forskellige pesticider, der skulle undersøges (måske 1000), men man opererer altså for langt de flestes vedkommende med grænseværdier, som der ikke er sundhedsmæssig belæg for. De få pesticider, som man har undersøgt “farligheden” af, har alle fået ændret grænseværdien til 100 eller 1000 gange den politisk bestemte værdi på 0.1 microgram pr. liter. Uduelige politikere i alliance med uvederhæftige medier arbejder af uvisse grunde for ødelæggelse af landbrugserhvervet. Det er skandaløst. Men ingen reagerer. Og jeg har svært ved at tro på, at den nyligt dannede regering tør røre ved problemet. Så vil de hellere bruge milliarder på at “forbedre” vandkvaliteten med tiltag, der koster mange gange det, det ville koste at undersøge sundhedsfaren for de enkelte pesticider. Det er så useriøst, at man tager sig til hovedet. Det kan vist kun lade sig gøre, fordi det ikke er deres egne penge, de bruger.
Bortset fra at det ikke var en lystfisker, men en professionel fisker, så er det korrekt: Den døde hummer, der ikke nåede at undslippe et område med for lille iltindhold, blev startskuddet på en hetz mod landbruget af amatøreksperter i iltsvind, der alene skyldtes landbrugets gødskning med kvælstof!
I følge selvbestaltede “eksperter” fra DMU kunne det klares ved at sørge for, at den totale udledning pr. år blev nedsat til ca. 43.000 tons, et tal der senere er yderligere nedsat. Uden dokumentation.
I 1997 havde vi sådan et for nogle biologer så miljømæssigt perfekt år, ca. 4300 tons N udledt fra land!
Desværre vidste naturen det ikke, for dette år døde Mariager Fjord, i følge DN o.fl.a var det igen landbrugets N-udledninger, der alene bar hovedskylden.
Danske biologer er på fejlkurs, andre steder ved man, at det er N:P forholdet (Redfield-ratio) som alger reagerer på, så her er danske biologer i dyb uenighed med diverse arter grønalger! Men det vidste man ikke før året efter, hvor Miljøstyrelsens rapporter (vistnok omkring FR253-255) udkom med tallene.
Der er ingen tal der støtter den danske N-teori, der underligt nok ikke kan se sammenhængen mellem N fra landbruges forårsudvaskninger som forgasses efter kort tid, og så de konstante N-tilførsler fra andre kilder, der sker over hele året!
Mon ikke nogle enkelte personer er fejlanbragte?
Hvorfor bruger man ikke landbrugets biologiske specialister til sådanne opgaver i stedet for folk uden kendskab til landbrugsdrift?
Reelt burde der gives en kompensation til landbruget for udbyttetab og for kunstigt forhøjede foderpriser som følge af de skærpede krav til gødskning ud over de krav, der er gældende for EU. Sagen er, at den væsentligste årsag til stigningen i forekomst af iltsvind og øget algeopblomstring er den reducerede vindhastighed forårsaget af den grønne omstilling. Dermed burde staten og vindkraftoperatørerne give økonomisk kompensation til landbruget, der uforskyldt er pålagt begrænsninger og dermed lider et økonomisk tab.
Tak for det Søren Hansen. Ja, bogens titel siger jo det hele. Det viser igen politikernes og embedsværkets iver efter magt og detailstyring.
Som supplement kan jeg varmt anbefale kronik fra 2016 af tidligere overingeniør Erik Somer fra Miljøstyrelsen. Dansk kvælstofudledning betyder kun lidt for havmiljøet. Den kan hentes på nettet.
https://ing.dk/artikel/kronik-dansk-kvaelstofudledning-betyder-kun-lidt-havmiljoeet-182549