Klimarealisme i medierne, Original Temperatures

Maj måneds globale temperatur

UAH, baseret på satellitmålinger, er altid de første til at komme med et bud på månedens temperatur. Allerede i går forelå resultatet på Dr. Roy Spencer’s hjemmeside. Og hvordan gik det så, efter en maj, der bl.a. i Danmark ikke var specielt varm før de allersidste dage?

Efter to måneder med anomalier under normalen (hhv. 0,01 og 0,05 grader) er vi kommet lidt op igen, resultatet for maj er +0,08 grader. Vi havde en La Niña her hen over årsskiftet, men den er ebbet ud. Til gengæld er der ikke noget, der tyder på, at der er nye El Niño’er på vej, det var jo ellers dem, der gav toppene på +0,6 – +0,7 grader i 2016 og 2020.

De andre temperaturgrafer er bagud som sædvanligt, her er den nyeste fra GISS, hvor seneste data er fra april. Her ser vi samme billede som med UAH, de seneste måneder har ligget væsentligt under toppene fra 2016 og 2020.

HadCRUT er en anden af de globalt anerkendte datasæt, men her er der ikke opdateringer siden januar i år. Det kan muligvis hænge sammen med at man er ved at flytte over til en ny udgave, hvor varmen har fået en ekstra tand.

https://www.drroyspencer.com/latest-global-temperatures/

https://data.giss.nasa.gov/gistemp/graphs_v4/

Please follow and like us:
Del på de sociale medier

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

*