James Cook Universitetet i Australien er blevet berømt i klimarealistiske kredse pga. sagen mod Peter Ridd. Han var ansat på universitetet og forskede i koraller, bl.a. the Great Barrier Reef. I modsætning til andre forskere på universitetet fandt Ridd ikke, at korallerne var specielt truede, og al snak om deres snarlige undergang var ikke velunderbygget af fakta.
Det bragte ham i strid modvind hos ledelsen, og han blev fyret. Han anlagde sag i mod universitetet for uberettiget fyring, vandt i byretten men tabte i landsretten efter at universitetet havde spenderet en formue på stjernedyre advokater. Ridd har appelleret sagen til den lokale højesteret, og den kommer for senere i år.
Nu har James Cook universitetet imidlertid fået en anden alvorlig sag at tænke på. Universitetet har udgivet en masse artikler vedrørende ”forsuring” af havet, og en stor del af disse artikler kommer fra en afdeling, ledet af en professor Philip Munday. Her var man nået frem til ganske sensationelle resultater, der tydede på, at selv et svagt fald i pH havde stor indflydelse på fisks adfærd. Den lavere pH skulle gøre fiskene meget mindre forsigtige, og måske ligefrem få dem til at opsøge fare, i stedet for at prøve at undgå den. Således ville klovnfiskens larver undlade at søge væk fra kemiske stoffer udsendt af rovfisk, når pH var lavere. Det lød jo dramatisk og måske også en smule usandsynligt, givet de små variationer i pH, ”forsuringen” indebærer.
Et andet forskerhold blev i hvert fald mistænksomt og udførte nogle grundige studier, hvor de forsøgte at eftergøre Munday & Co.s forsøg. Det nye forskerhold var helt og aldeles ude af stand til at finde nogen effekt af pH på fiskenes adfærd.
Munday og hans assistent er begyndt at trække lidt i land, og der er nu offentliggjort artikler, der klart tilbageviser hans resultater. Men universitetet vil naturligvis ikke komme frem i lyset, så sagen bliver nok en langtrukken affære.
Sagen her er endnu et skræmmende eksempel på, hvor korrumperet videnskaben er blevet af klimasagen. Bare budskabet er baseret på, at CO2 er skadeligt på én eller anden måde, så kortsluttes alt hvad der hedder fagfællebedømmelse eller bare almindelig sund fornuft på de videnskabelige tidsskrifters redaktioner.
IPCC’s store rapporter er stykket sammen af tusindvis af artikler, hvor skidt og kanel ukritisk er blandet sammen. Det er jo på en måde ildevarslende, hvis man erkender, at megen af litteraturen er uvederhæftig og ikke andet end propaganda for klimasagen. Igen her savner man de stopklodser, der dog trods alt findes inden for resten af naturvidenskaben.
https://wattsupwiththat.com/2021/05/07/ocean-acidification-effects-research-in-doubt/
Danish