Det er pressen, jeg anklager

Regering, Folketing og myndigheder tyranniserer vores tilværelse med detailstyring på grundlag af påstande om falske kriser, som kan få katastrofale følger for hele samfundet, hvis ikke der gribes ind for at beskytte den personlige frihed og vores grundlovssikrede rettigheder.

Det er primært corona, miljø og klima, der påstås at være i overhængende krise.

Vi har været i en alvorlig coronakrise, der gjorde specielle tiltag nødvendige. Men det er snart længe siden. Nu har vi styr på epidemien. Vi er nået langt med vaccineringen og er blevet gode til behandlingen. Smittetallene er generelt lave, og vi har meget få indlagte. Der er ingen krise længere.

Men regeringen fortsætter med en omfattende detailstyring af danskernes tilværelse og en tilsidesættelse af borgernes grundlovssikrede rettigheder, som om vi stadig stod midt i en samfundstruende epidemi. Og med den omfattende skrækkampagne i både TV og den trykte presse, er der en stor del af befolkningen, der tror på Mette Frederiksens historie om, at vi stadig er i krise.

Der er naturligvis ingen sikkerhed for, at vi ikke kan komme i krise igen. Nye mutationer kan/vil opstå, og hvordan den så skal håndteres, ved ingen endnu, men det er et meget dårligt argument for at tyrannisere befolkningens tilværelse i dag, hvor vi ikke er i krise.

Den anden alvorlige falske krise er miljøet.

Vi bliver ustandseligt informeret om, at miljøet og grundvandet er alvorligt truet af diverse sprøjtegifte, vækstfremmere og gødninger m.m. Der kan gennemføres nok så mange videnskabelige undersøgelser, der frikender sprøjtemidlerne, men så kan der altid gennemføres nogle flere undersøgelser, der kan rejse tvivl om de tidligere undersøgelser, så for en sikkerhed skyld bør vi nok hellere forbyde dem. Grænseværdier sættes ikke efter, hvornår et sprøjtemiddel eller en gødningsmængde kan være skadelig, men efter hvor lille en mængde, man har teknologi til at måle. At miljøhysteriet er tæt på at gøre dansk landbrug urentabelt, er tilsyneladende bare noget, vi må tage med.

Den tredje og alvorligste falske krise er klimakrisen.

Vi har i de sidste 30 år fået indterpet, at kloden befinder sig i en overhængende klimakrise og med mindre regeringen og myndighederne griber drastisk ind i borgernes personlige valg og livsførelse, så vil vi ødelægge klodens klimasystem og gøre den nærmest ubeboelig for mennesker. Ser man på virkeligheden, er det ikke vanskeligt at se, at kriserne er falske. Temperaturen er steget ca.1 grad de seneste ca. 100 år, og det er der intet usædvanligt i, og den er stort set ikke steget i de seneste 20 år. Den er stadig lavere end i både romer- og i vikingetiden, og intet tyder på, at den bliver højere så langt frem, som vi kan se. Men ikke desto mindre bliver politikerne og pressen ved med at indoktrinere os med den falske klimakrise. Jo mindre temperaturen stiger, jo mere får vi at vide, at den stiger i morgen. Sådan har det været i 30 år.

Desværre er det ikke kun regeringen og embedsværket, der tyranniserer befolkningen med den falske klimakrise. Resten af Folketingets partier deltager også i de falske påstande for at få andel i magten og er med til at umyndiggøre befolkningen og stille specifikke krav til erhvervene. Ikke mindst landbruget, som trues på livet. Det er ynkeligt. Eneste parti, der har modstået fristelsen, er NyeBorgerlige.

Naturligvis har de politiske partier en meget stor del af skylden for, at det er gået så galt, som det er. At befolkningen ikke har fået reel information om, hvad der er virkelighed, og hvad der er hysteri. Men det er pressens pligt at informere befolkningen om, hvad der er verdens sande tilstand. Men her har de store landsdækkende blade og TV svigtet katastrofalt. De har alle været et ukritisk ekko af regeringen, embedsværket og FN’s klimapanel. Nogle af bladene har for at demonstrere, at man skam var alsidige, givet plads til læserbreve med anderledes opfattelse, men der har aldrig været plads til ledere eller til åbne debatter med synspunkter, der afveg fra de autoriserede. Det har naturligvis fået den konsekvens, at langt de fleste danskere har den opfattelse, at det officielle klimahysteri støttes af langt de fleste klimavidenskabsmænd – hvilket langt fra er tilfældet. De fleste forskere og økonomer er af den opfattelse, at hvis temperaturen skulle stige et par grader mere, så vil omkostningerne herved være langt mindre, end hvis vi følger politikernes forslag til at undgå temperaturstigningerne.

Hvis pressen gjorde sin pligt og informerede befolkningen om klimaets sande tilstand, og om klimaforskernes divergerende opfattelse, så ville vi bryde politikernes tyrannisering af befolkningen, og vi ville få vores frihed tilbage.

Det er pressen, jeg anklager!