Som nævnt for nyligt har klimamodellerne generelt det problem, at de overvurderer stigningen i de globale temperaturer. Hvis man tager modellernes simuleringer tilbage fra 1979 og frem til nu, vil man se, at deres resultater ligger væsentligt over de faktisk målte temperaturer.
I juni sidste år offentliggjorde Dr. Roy Spencer en artikel på sin hjemmeside, hvor han sammenlignede forudsigelserne fra 2 generationer af klimamodeller, CMIP5 og CMIP6, hvor sidstnævnte er den nyeste i rækken og vil danne grundlag for IPCC’s næste store rapport, der udkommer senere i år eller til næste år.
Resultatet er vist på fig. 1. Spencer brugte HadCRUT’s temperaturkurve til sammenligningen, og undgår derved enhver diskussion om den kurve fra UAH, som han selv er med til at udgive. Han trækker tendenslinjer gennem kurverne og bruger disse til at udregne den gennemsnitlige stigning pr. årti. Det er en mere fair måde at sammenligne på i stedet for at trække en linje mellem to valgte punkter. F.eks. ville en linje mellem 1979 og 2013 give et helt andet resultat end en linje mellem 1979 og 2016, hvor den kraftige El Niño gav en voldsom men midlertidig temperaturstigning.
Spencer konkluderede den gang, at hvor HadCRUT viste en stigning fra 1979-2020 på 0,72 grader, var gennemsnittet af CMIP6-modellernes resultater helt oppe på 1,08 grader eller 50 % højere. CMIP5 ligger lidt lavere, men stadigvæk med 0,93 graders stigning godt 30 % højere end realiteterne.
Det er interessant at se, hvordan klimamodellerne faktisk ikke simulerer virkeligheden særligt godt. Ingen af dem fik fat i den lange ”varmepause” fra 1998 til 2012, de forudså bare en jævn stigning. Det er vel hvad man kan forvente, hvis CO2-indholdet i atmosfæren er det eneste, der anses for at betyde noget for temperaturen.
Roy Spencer har nu i en ny artikel kigget specielt på havoverflade-temperaturerne i samme tidsrum. Disse simuleres også af modellerne og her går det endnu værre, se fig. 2:
Her er i alt 68 kørsler på 13 modeller sammenlignet med de målte værdier, og her skyder næsten alle modelkørslerne over målet, mange af dem endda drastisk meget højere. Der sammenlignes med gennemsnittet for 1979-1983 og den målte temperatur i 2020 ligger ca. 0,4 grader højere. Modellerne når frem til resultater mellem de 0,4 grader og helt op til 1,4 grader, eller mere end 3 gange så højt!
Fig. 3 viser de samme tal, men denne gang udtrykt ved opvarmningen pr. tiår. Der er to målte serier, med stigninger på hhv. 0,10 og 0,13 grader/tiår. Modellerne ligger næsten alle sammen højere, og de værste når helt op på 0,3 grader pr. tiår.
I betragtning af at hele den milliarddyre grønne omstilling baseres på modelfremskrivninger af temperaturen, er det jo lidt skræmmende at modellerne regner så meget galt.