Debatindlæg, Klimapolitik

Filmen knækker for politikerne

Søren Kenner har skrevet denne kontante kommentar til et opslag fra Simon Riedel i Klimarealismes facebook gruppe:

Søren Kenner

Der er ikke rigtig tvivl om, at klimaet faktisk bliver varmere i øjeblikket, men der udestår selvfølgelig en diskussion om hvorfor og ikke mindst hvad man kan eller skal gøre ved det.

Det er jo især på det sidste område at filmen knækker for de fleste politikere.

William Nordhaus, der fik nobelprisen for sine klimaberegninger siger at global warnings samlede impakt på den globale økonomi i år 2100 vil være et tab på omkring 4-8%. Men det skal sammenholdes med at kloden i de mellemliggende 80 år vil være blevet ca 4,5 gange (450%) rigere end vi er i dag.

Så iflg ham handler diskussion om vi skal blive 450% rigere eller 436% rigere om små 80 år.

Det er en udfordring man kan og bør gøre noget ved, men det er ikke, som det ofte udlægges i pressen eller af politikere, verdens undergang og himlen kommer ikke til at falde ned i hovedet på os.

Faktisk er det oven i købet sådan at der er andre områder at bruge penge på end klima, der vil gøre mere godt for menneskeheden og som derfor bør prioriteres højere.

Kigger man på hvad man får retur (return on investment) på forskellige muligheder, så vil en investering i at subsidiere landbrug i de rige lande stor nok til at man kan få gennemført global free trading (som landbrug i EU og USA pt står i vejen for) fx give et return på ca USD 2000 pr 1 USD investeret henover de næste 80 år.

Ligeledes vil man kunne få bedre resultater for menneskeheden ved at bruge penge på at udrydde tuberkulose, malaria, reducere børnedødeligheden i tredjeverdens lande og hjælpe de samme lande til at få bedre infrastruktur på energi området.

Så der er nok at tage fat på.

Selvfølgelig bør man samtidig finde tekniske løsninger på klimaforandringerne når de opstår. Hvis vandstanden stiger må man bygge diger, hvis ørken spreder sig i et område må man flytte folk et andet sted hen hvor det er grønnere étc. Og der er også meget at hente på fødevareforsyningen ved at blive bedre til at dyrke insekter, der kan bruges til dyrefoder. Det er virksomheder som franske Ynsect allerede i fuld gang med og med stor success.

Så i min optik bør man egentlig ikke benægte at klimaet ændrer sig, for det er der ret formidabel evidens for at det gør. Men man bør bruge energi på at fremme en fornuftig approach og prioritering af denne og af andre globale udfordringer.

Del på de sociale medier

4 Comments

  1. Hans Henrik Hansen

    “…der er andre områder at bruge penge på end klima, der vil gøre mere godt for menneskeheden og som derfor bør prioriteres højere”- et helt aktuelt eksempel kunne vel være at skabe (økonomisk) mulighed for snarlig covid-vaccinering af HELE klodens befolkning!?

  2. Trine Lassen

    Jeg ved ikke hvor jeg kan stille dette spørgsmål, så jeg prøver her.
    Hvem er forfatteren / forfatterne til Klimakætteren??

    MVH
    Trine Lassen

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*