Klimapolitik, Klimarealisme i medierne

Aktivister vs. Amazon

Marc Morano er flere gange blevet omtalt her på siden. Han er den hurtigsnakkende (og altid underholdende) redaktør af hjemmesiden Climate Depot, er forfatter til bogen ”The Politically Incorrect Guide to Climate Change” og står bag de klimarealistiske film, Climate Hustle I & II.

Nu har han netop fået udgivet en ny bog: ”Green Fraud, Why the Green New Deal Is Even Worse Than You Think” (”Grønt bedrag, hvorfor den Nye Grønne Plan er værre end du tror”). Den skal nok blive anmeldt her på siden, hvis ellers det lykkes at få skaffet et eksemplar.

Sagen er nemlig den, at aktivister er gået til angreb på Amazon, der markedsfører og sælger bogen. Det skyldes, at den er en kraftig kritik af The Green New Deal, som demokraterne i USA lancerede for et par år siden, og som skal medføre en storstilet omstilling af energiforsyningen til sol og vind og som vil betyde drastiske indgreb i alle amerikanernes liv. Planen kom ingen vegne, mens Donald Trump var præsident, men da Joe Biden kom til, fik piben en anden lyd. En af planens ophavsfolk er jo netop hans egen vicepræsident, Kamala Harris, og en anden er Alexandria Ocasio-Cortez, hvis kontrafej pryder bogens forside.

Morano påpeger det totalt urealistiske i at basere en energiforsyning på vind og sol, og samtidigt kaster han lys over planens egentlige formål, hvilket er at indføre en form for socialisme i USA, med kraftige indskrænkninger i borgernes frihed og rettigheder til fordel for Den Store Stat.

Det har fået aktivister op i det røde felt, og nu opfordrer de Amazon, der jo gerne vil fremtræde ”klimabevidst”, til at standse salget af bogen. De karakteriserer Morano som et ”langtids fossilt fjols” og en ”karriereløgner”, der ”genopgylper gamle blogs”.

Det lyder som en interessant bog.

https://www.climatedepot.com/2021/03/24/climate-activists-pressure-amazon-to-drop-liar-moranos-book-green-fraud-amazon-profits-off-of-climate-denial-books-while-it-claims-to-want-to-be-a-climate-savior/

Del på de sociale medier

En kommentar

  1. Jesper Larsen

    Det er en fremragende bog!

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*