Der er en del fokus på den omfattende brug af kobolt i litiumbatterierne, som vi har i vores elbiler, og som bruges til backup (dog kun i lille skala) i elforsyningen. Kobolt er forholdsvis sjældent, en stor del af reserverne befinder sig i Congo, hvor de brydes med håndkraft og med omfattende anvendelse af børnearbejde.
Forskerne leder med lys og lygte efter alternativerne, og der er da også flere muligheder på bordet. Problemet er jo hele tiden, at den nye løsning ikke må være væsentligt dårligere eller dyrere end litium/kobolt.
Nu er en gammel hest blevet trukket ud af stalden, et batteri baseret på nikkel og jern. Nogen vil måske huske løsningen med nikkel og cadmium, som blev brugt en del for år tilbage – det var inden man fandt ud af, at cadmium er giftig og udgør en betydelig miljørisiko.
Mht. miljøet er nikkel-jern (Ni/Fe) meget bedre. Batteriet blev faktisk opfundet for over hundrede år siden, og blev bl.a. brugt til elektriske biler fra den gang. Bagmanden var ingen anden end Thomas Edison.
Ni/Fe batteriet var den gang ikke så populært, fordi det ved opladning producerede en del brint fra den vandige elektrolyt. Det gør mange batterier, og lækager af brint er sjældent populære, da de giver risiko for brand eller eksplosioner.
Nu har Delft Universitetet i Holland kastet sig over teknologien og ifølge en begejstret artikel i BBC er brintproduktionen netop et plus ved batteriet. Brint er jo ”ren” energi, så nu får man både lagret sin strøm og samtidigt produceret brint. Batteriet fungerer på den måde, at når det er fuldt opladet, kan man fortsætte med at tilføre strøm, og så bliver energien til brint. Det er jo helt i top.
Desværre har Ni/Fe batterierne nogle andre ulemper. Spændingen er ret lav, og de er ikke hurtige, hverken i opladning eller afladning. Der er også et energitab ved brugen, og dette vil føre til, at batteriet varmes op under brug. Hvis batteriet er under gulvet i din Tesla, så er sædevarme ikke nødvendigt.
Den langsomme afladning betød, at batteriet aldrig kunne bruges til start af benzinbiler, hvilket ærgrede Thomas Edison en del. Batteriet kunne ikke præstere effekt nok i startøjeblikket.
Delft Universitetet fremhæver det smarte ved brintproduktionen, men det er nu svært at se nogen speciel fordel i at have brint til at sive ud af sine batterier. Et backup-batteri til elforsyningen skulle så have opsamling, komprimering og lagring af brint og til hvad?
Endeligt er der også prisen på batteriet, der er ca. 10 gange højere end for litiumbatterierne pr. lagret energimængde.
Endnu et vildskud? Men sikkert masser af bevillinger til forskningen.
https://wattsupwiththat.com/2021/03/09/the-battery-invented-120-years-before-its-time-or-not/
Danish
Al ting kræver en vis udvikling, så måske er idéen ikke så dum alligevel…