Klimaadfærd, Klimapolitik, Klimarealisme i medierne

Større køer

Hvor de danske politikere vil kaste 210 milliarder kroner ud på en energiø med tilhørende vindmøller for at redde os fra klimakrisen, går New Zealands regering anderledes pragmatisk til værks.

Det er jo velkendt, at husdyr udleder drivhusgasser, og derigennem giver landbruget et væsentligt bidrag til den globale opvarmning. New Zealænderne har så spurgt sig selv, hvordan man kan begrænse udslippet pr. kg kød produceret?

Svaret er indlysende. En ko eller et får udleder nogenlunde samme mængde gasser, uanset om dyret er mindre eller større. Så fidusen må være, at fremavle større dyr! Derved kan vi få den samme produktion af kød med færre dyr og mindre udledning af klimagasser.

Det kommer med garanti ikke til at koste 210 milliarder, men mon det virker? Det er der heldigvis ikke nogen, der kan måle.

https://wattsupwiththat.com/2021/01/31/new-zealand-government-proposes-breeding-gigantic-cattle-to-defeat-climate-change/

Please follow and like us:
Del på de sociale medier

11 Comments

  1. Henning Jensen

    Ja, meget kompliceret, og der er mange ubekendte. Som jeg skrev tidligere, nedbrydes metan jo på ca. 12 år mod CO2 ca. 100 år. Da det er en tung gasart, er der ingen, der ved, om det tager 3, 6, eller måske 12 år at nå atmosfæren. Ingen ved det, men under alle omstændigheder er det kun en meget lille del, der når derud, inden det er nedbrudt til en lille rest CO2.
    Det er mit indtryk, at der mangler rigtig meget forskning på dette område, og det, vi har idag, ligner rent gæt.

  2. Henning Jensen

    Men ved man om græs ikke optager 23 gange mere CO2 end det metan koen udleder.
    Det grænser altså til videnskabelig uredelighed når man ikke modregner græssets optagne CO2.
    Når man brænder træ af har man jo ingen problemer med at medregne den CO2 de optog.
    Jeg spiser min bøf uden dårlig samvittighed, men elsker masser af grøntsager dertil.

    • Søren Hansen

      En græsplante kan jo ikke optage mere CO2, end det, den bruger til at opbygge sig selv. Kulstoffet (C) er jo et væsentligt element i planten. Så har du et kg græs svarer det vel til 1-2 kg CO2, og ikke mere end det. Hvis koen spiser det, og udsender alt kulstoffet i form af metan, vil du have måske ½ kg metan med en drivhuseffekt svarende til mere end 10 kg CO2. Nu bruger koen jo en del af kulstoffet til sin egen vækst og noget udånder den som CO2. Så hele regnestykket bliver meget kompliceret.

  3. Henning Jensen

    Så har jeg altså ret i, at man helt ser bort fra den CO2, som koens foder har optaget da det voksede. Jeg vil mene at det er betydelige mængder, der måske helt opvejer den udledning der sker fra koen. I den forbindelse skal man huske, at metan nedbrydes på kun 12 år, og da det er en tung gasart ved man ikke hvor meget der når atmosfæren.

    • Søren Hansen

      Du har ret, men panikken kommer jo af, at man betragter metan som havende en drivhuseffekt, der er 23 gange højere end CO2. Så for hvert kilogram kulstof, en ko omdanner til metan, får man 23 gange effekten af den mængde, som græsset har brugt til sin vækst. Men det er jo også noget meget teoretisk noget…

  4. Der står bla.:
    “Svaret er indlysende. En ko eller et får udleder nogenlunde samme mængde gasser, uanset om dyret er mindre eller større. Så fidusen må være, at fremavle større dyr! Derved kan vi få den samme produktion af kød med færre dyr og mindre udledning af klimagasser.”
    Det ligner en “aprilsnar”.
    Flermavede dyr har et veritabelt biogasanlæg i vommen, hvor organismer angriber de tungt fordøjelige stoffer så de bliver lettere tilgængelige at fordøje i de følgende afsnit af maven.
    Store dyr har en større vom end mindre drøvtyggere.
    At metan skulle være en særdeles kraftig klimagas er et andet problem, faktisk kan metan kun absorbere et mindre område i varmespektret, endda kun med ca. 30% effekt.
    Hele metans absorptionsområde er i øvrigt dækket af vanddamp, så med vanddamp i atmosfæren har metan ikke rigtig noget at kunne bidrage med.
    Hvorfor siger man så at GWP-værdien for metan er på mellem 23 og 82?
    Det skyldes åbenbart, at man regner videre på metans drivhuseffekt 80-90 år efter, den er forsvundet! Alt kan jo gøres når man indsætter 100 år i en integrationsformel, men metan omdannes efter ca. 10 år til 2 stk. vandmolekyler og en enkelt CO2.
    https://www.dropbox.com/s/4r1fxdbdyvextzt/metan017Pct.jpg?dl=0
    Grafikken viser metans egenskaber som klimagas.
    Det aktive område ligger udenfor “det optiske vindue”, det eneste sted hvor varmebølgerne kan passere ud i verdensrummet.
    Metans absorptionsområde ligger udenfor denne “ventil”, så egentlig er det ret ligegyldigt, om det er metan eller atmosfæren, der reflekterer varmestrålerne her.
    Drivhuseffekten fremkommer ved, at bølgelængderne ændres til mere langbølget stråling ved at de rammer jorden, hvor de ændrer bølgelængde. Kun bølgelængder mellem ca. 7-11 my kan passere “vinduet” og afkøle jorden, men det vil ske, uanset om metan er tilstede eller ej, uden metan vil strålerne reflekteres alligevel, det ligger udenfor det optiske vindue!
    Hvorfor er der ingen, der kan se det?
    Svaret kan findes i erfaringerne fra “Climagate”-skandalen, ingen tør, for så bliver man lukke ude af det gode selskab!
    Jeg har forgæves forsøgt at få en ekspert til at forklare, hvad der egentlig var, der fik metans GWP-værdi op på over 20 gange større klimaeffekt, ca. 80 år efter den var atomiseret!
    Kan nogen klare den opgave i praktisk fysik, så er jeg glad, det er rart at lære noget nyt.

    • Søren Hansen

      Det var vist bestemt ikke ment som nogen aprilsnar. Den oprindelige artikel er fra januar.

    • Henning Jensen

      Er der ikke nogen af jer kloge hoveder der kan fortælle mig hvordan man er kommet frem til hvor meget metan en ko udleder.?
      Jeg har fundet lidt, men ingen hvor man trækker den Co2 fra som det græs koen har spist har fratrukket. Derimod har jeg fundet beregninger hvor man siger, at hvis koen ikke skulle have græs kunne man jo plante skov på arealet, og sammenlignet med det er det jo klart at koen bliver en klimabelastning, men kan man regne sådan?
      Nej, for så kunne man jo også plante skov istedet for grøntsager.

      • Søren Hansen

        Man har trukket køerne ind i et telt og opsamlet alle udledningerne og målt på dem. Andre metoder går ud på at opstille sensorer ude på marken omkring koen. Resultaterne for udledningen svinger med mere end en faktor 10. Så det hele bliver noget frygteligt teoretisk noget, som du selv er inde på. Læs mere om metan her: https://klimarealisme.dk/2021/01/02/metan-og-lattergas/

  5. Oluf Johnsson, MEd CPE, Dipl. AE, BSc., m. m.

    Hej Søren.
    Blandt et væld af emner, har jeg et bette spørgsmål omkring køers/dyrs udledninger af metan. Hvorfor er der ikke nogen, der undrer sig / ikke inddrager menneskets udledninger? Vi udleder da også metan m fl. gasser, ikke? Hvor meget? Jeg husker en disputatsfest på Søpavillionen, hvor den nyslåede dr. med. fortalte om sin tidligt opståede interesse for mennesket og biologien. Det lykkedes hende som barn med en brændende tændstik at antænde en fin lille stikflamme fra sin lillebrors “gasudledning”! 🙂
    Men alvorligt talt: Hvordan ser det regnskab ud for mennesker i forhold til vore husdyrs? Og hvad gør vi så ved menneskets udledninger? Kan de udnyttes kommercielt? Evt. opsamlet let og fikst og afbrændes i naturgasfyret? Det må da være klimavenligt, ikke! 🙂

    • Søren Hansen

      Hej Oluf,
      Godt spørgsmål. Nu er mennesket jo ikke nogen drøvtygger, og vi gærer ikke føden nede i maven. Det gør køer, og netop gæringen giver de ekstra mængder af metan. Så der er nok ikke nogen tvivl om, at en ko udleder væsentligt mere end et menneske. Køerne skal såmænd nok også udlede mere end alle os 7 milliarder mennesker. Men man glemmer flere ting i regnskabet her. For det første har køerne jo “erstattet” en masse vilde dyr, hvis antal nu er stærkt begrænset i forhold til før. F.eks. var der mere end 50 millioner vilde bisonokser på de amerikanske prærier tilbage for et par 100 år siden. De var vist gode for ret solide metanudslip. Det samme gør sig gældende i resten af verden. Så hvad er det “naturlige” niveau for metanudslip?
      Hertil kommer, at det i høj grad er usikkert, hvor meget hver ko bidrager med. Det er en kombination af nogle få målinger og en masse teoretiske beregninger. Læs evt. mere her.
      Hele diskussionen om husdyrs udledninger og effekten på klimaet er meget virkelighedsfjern – men god at slå folk oven i hovedet med politisk.

Skriv et svar til Søren Hansen Cancel

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*