Nye klimamodeller

Vi har allerede her på siden omtalt den næste generation af klimamodeller, den sjette i rækken og derfor kendt som CMIP6. En af bekymringerne var, at de nye modeller generelt forudsiger endnu større temperaturstigninger ved en fordobling af atmosfærens CO₂-indhold. De gamle modeller lå allerede i overkanten af hvad, der er sket i virkeligheden, og de nye afviger så endnu mere fra realiteterne.

Men det er ikke deres eneste problem. Fig. 1 viser resultaterne fra prøvekørsler af 10 forskellige modeller, de 3 af dem er kørt to gange. De har simuleret temperaturen fra 1850 til 2014 og derefter er det deres forudsigelser (frem til år 2100). Det springer straks i øjnene, at de er stærkt uenige, ikke blot om fremskrivningen til år 2100 men også om hvad fortidens – kendte – temperatur var. Tilbage mellem 1850 og 1900 er der 1½ grad imellem det højeste og det laveste resultat. Her i 2020 er spændet ca. 1 grad og i år 2100 er der 2½ grad mellem top og bund. Specielt et par af modellerne (lyseblå i fig. 1) udmærker sig ved at ligge i bunden i fortiden og helt i top i fremtiden. Temperaturen i 2100 er således i følge dem næsten 5 grader højere end i 1900.

Fig. 2 viser 3 modelkurver for perioden 2000-2020. De to af dem (orange og blå) er faktisk fra to kørsler med den samme model. Til sammenligning er vist gennemsnittet af alle modellerne (sort kurve). Der er vild uenighed, især perioden fra 2014 og frem ser fuldstændigt tilfældig ud.

Fig. 3 viser modellernes gennemsnit sammenholdt med de officielle målte temperaturkurver i samme periode. De tre målte kurver, fra hver sit institut, stemmer godt overens med hinanden; der er kun små afvigelser, hvilket er resultatet af de forskellige justeringer, der er udført på de rå måledata. Men modellernes gennemsnit rammer helt ved siden af. I 2008 får de det stik modsatte resultat sammenlignet med virkeligheden, et fejlskud på 0,8 – 0,9 grader. Tilsvarende går det galt i både i 2016 og 2019, hvor modellerne viser en udvikling der er meget anderledes, end hvad der faktisk skete.

Det er tydeligt, at modellerne stadigvæk ikke har nået et niveau, hvor de kan simulere de cyklusser, der styrer jordens temperatur over korte perioder. Og det på trods af de uhyrlige summer, der er spenderet på arbejdet med modellerne.

IPCC prøver at redde situationen ved at bruge gennemsnittet af en hel stribe modeller. Men det betyder jo at de modeller, der trods alt simulerer virkeligheden lidt bedre, bliver blandet op med modeller, der er helt gale på den, og resultatet er en gang grød, der ikke viser noget som helst.

Man kan have sine bange anelser, når IPCC’s næste rapport skal udkomme, i år eller til næste år, og den ikke har noget bedre end CMIP6-modellerne at bygge på. Men så kan man jo altid køre lidt skræmmekampagne i stedet for.

https://wattsupwiththat.com/2021/02/11/cmip6-and-ar6-a-preview/