Her er et indlæg, som blev sendt til Weekendavisen, men som de valgte ikke at bringe. Anledningen var et rent mikrofonholder-interview med professor Østergaard, som helt tydeligt har set mulighederne for store bevillinger til sin forskning. At dens reelle fremtidsudsigter er meget små, bekymrer ham ikke. Men det burde bekymre os andre – det er jo skatteydernes penge, der skal finansiere dette her:
Ønskedrømme
Artiklen i Ideer i nr. 06 om energiøerne og interviewet med professor Jacob Østergaard fra DTU fik vist ikke hele historien med. Her er lidt supplerende fakta.
Interessen for energiøen i Nordsøen ligger primært i, at strøm fra vindmøller ikke egner sig til transport over lange afstande. Møllerne skal gerne stå langt ude på havet for at få de optimale vindforhold. Ideen med øen er at samle strømmen der, hvorved kablerne fra de enkelte møller bliver væsentligt kortere. På øen kan man så konvertere strømmen til en form, der bedre egner sig transmission ind til land, via et enkelt kabel. Energiøen er også tiltænkt en rolle som bindeled mellem Danmark og nabolandene, så vi kan udveksle strøm via den.
Begge disse aktiviteter fylder ikke voldsomt meget, og kunne sagtens placeres på en platform eller to – i stil med dem, man bruger i olieudvindingen. Som Ørsted har påpeget, vil en sådan løsning være meget billigere end en hel kunstig ø (1).
Her kommer Jacob Østergaard ind i billedet med sine visioner om Power-to-X, dvs. fremstilling af brændstof ud fra vindmøllestrøm. Man kan forholdsvis enkelt opstille et elektrolyseanlæg, der ved hjælp af strømmen fra møllerne spalter vand i bestanddelene ilt og brint. Brint er et energirigt brændstof, der allerede i dag bruges i nogle få biler i stedet for benzin.
Ideen er således at installere elektrolyseanlæg på øen og producere brint. Her løber vi dog hurtigt ind i problemer. Brint er meget let og fylder utroligt meget i en tank. For overhovedet at kunne håndtere den er man nødt til at sætte den under tryk, dvs. komprimere den. Typiske tryk til lagring er 400-700 bar (2), hvilket er meget højt. Det kræver specielle tanke og jo større de skal være, jo dyrere bliver de. Brinten skal så transporteres væk fra øen, enten med tankskibe eller via en rørledning i land.
Brinten kan viderekonverteres til flydende brændstoffer, hertil skal man bruge CO2, enten fra luften eller fra en skorsten. Man ender med det såkaldte elektrobrændsel, og har i den forbindelse tabt 50-60 procent af den oprindelige energi fra vindmøllerne (3).
Skulle man fremstille brændstoffer ude på øen, ville man være tvunget til at opsamle CO2-en fra luften, Det er en dyr og energikrævende proces, der i øvrigt afgiver en del overskudsvarme (4). Alt taler således for, at en sådan produktion bør foregå på land, her kan man få CO2 fra en skorsten og overskudsvarmen kan sendes i fjernvarmenettet. Tilsvarende kan man spørge sig selv, hvorfor brinten ikke også kan produceres på land i stedet for ude på øen? Det fremføres, at rør til brint er billigere end strømkabler (5), men man skal jo også føre strøm i land fra øen til det direkte elforbrug, og så ville man ende med både kabler og rør.
Det største problem er imidlertid et helt andet. Vindmøllerne producerer som vinden blæser. Med 10 GW møller omkring energiøen vil den i god blæst kunne levere 2 gange Danmarks nuværende strømforbrug, Men når det er vindstille, leverer den absolut ingenting. Det kan sagtens være vindstille samtidigt i hele Nordeuropa (inkl. England) og så er der ingen vindstrøm at hente (6). Denne tilstand kan vare i dagevis. Østergaard er inde på, at vi skal have et såkaldt smart system, hvor f.eks. elbiler kun lades op, når det blæser i Nordsøen. Det vil jo aldrig kunne redde situationen ved flere dages vindstille. Der skal backup til, fra andre kilder eller fra kraftværker drevet af gigantiske lagre af Power-to-X, som er sparet op, mens det blæste. Her vil man få et udbytte af strøm på helt ned til 20 % af hvad møllerne oprindeligt leverede, dvs. et tab på 80 % (3).
Alt tyder på, at Ørsted har ret. Energiøen i Nordsøen vil være spild af penge. Det synes også at være noget omsonst at forske i detaljer i teknologierne, så længe der ikke er nogen fornuftig løsning på den grønne omstillings grundlæggende problem: Den upålidelige og svingende vindenergi.
Referencer
(1): https://energiwatch.dk/Energinyt/Politik___Markeder/article12684351.ece
(2): https://energies.airliquide.com/resources-planet-hydrogen/how-hydrogen-stored
(4): https://www.cell.com/joule/pdf/S2542-4351(18)30225-3.pdf
(5): https://pro.ing.dk/gridtech/artikel/hvor-er-brinttransmissionsnettet-i-power-x-debatten-6904
Danish
Kunstig ø i Nordsøen
En del tyder på, at den ø er frihåndstegning, dvs uden megen reel, dokumenteret og sammenhængende evidens, mht beregningerne og forudsætningerne derfor.
Da projektet samtidig synes ekstremt risikabelt og dyrt må man undres. Undres over at FT og andre (offentligt betalte instanser og store virksomheder) vil bruge utallige ressourcer på at fremme netop det projekt.
Det ligner, som projekt, DONG’s Better Place projekt med el-biler, der gik konkurs i 2013 og kostede DONG (skatteyderne) 700 mio kr.