Energipolitik, Klimarealisme i medierne, Vind og Sol

Tysk modvind

I Tyskland var elektricitetsproduktionen tidligere styret af fagfolk, der vidste, hvordan man sikrer en stabil drift i elsektoren. Det gjorde, at landet havde en af de mest pålidelige strømforsyninger i verden.

Fra 1990 begyndte en masse ikke-fagfolk, politikere, aktivister og pseudoeksperter at blande sig. De troede (og tror), at man kan sikre en stabil energiforsyning baseret på stærkt varierende sol og vind. Udbygningen af disse kilder har efterfølgende været enorm i Tyskland, alene vindmøllerne skulle på papiret kunne dække hele landets behov. Det kræver dog at vinden blæser godt og stabilt. Det gør den jo ikke.

Fig. 1: Tysklands energiforsyning i uge 2. Brun er brunkul, grå: stenkul, orange: gas, lyseblå: lagret vandkraft, lysegrøn: vindmøller, gul: solenergi. Den sorte kurve er forbruget. Kilde: Energy-Charts

Figur 1 er ikke fra nedennævnte artikel, men den viser meget fint, hvordan en energiforsyning ser ud, når man har installeret alt for megen sol og vind. Den dækker en uges forbrug i starten af januar i år. Forbruget er den sorte linje, og de enkelte kilders bidrag er så markeret med forskellige farver. Man ser, at i de første dage var der masser af vind, og de fossilt baserede kraftværker (kul, brunkul og gas) var skruet så langt ned som muligt. Alligevel produceredes der mere elektricitet, end der var brug for. Man var oppe på et overskud på 15 GW, eller 3 gange Danmarks forbrug. Denne energimængde måtte så eksporteres, og noget af den gik til Danmark, der blev bedt om at standse sine egne møller.

Sidst på ugen vendte billedet. Nu leverede vinden næsten ingenting, og de andre værker måtte skrues op på maks. kapacitet.

Solen spiller en meget lille rolle om vinteren, men til gengæld bidrager den kraftigt til ubalancerne om sommeren, som vist på figur 2:

Fig. 2: Tysklands energiforsyning i uge 27 i 2020. Kilde: Energy-Charts

Tyskland arbejder ufortrødent videre på at installere endnu mere sol og vind og samtidigt lukke de fossilt fyrede kraftværker, der ellers redder forsyningen, hver gang det er ved at gå galt.

Allerede nu er man tæt på en situation, hvor leverancerne af strøm ikke længere kan garanteres. For nyligt var der et tidspunkt, hvor frekvensen i en del af Europa pludseligt faldt ned til et farligt niveau, hvilket kunne have udløst en massiv strømafbrydelse.

Man er allerede begyndt af afbryde strømmen til energitunge industrier, som f.eks. aluminiumsværker, de skal finde sig i at være uden strøm i flere timer, selvom deres proces derved løber en risiko for et alvorligt havari (i form af størknet aluminium de forkerte steder).

Regeringen har derfor præsenteret et nyt lovforslag, hvorefter det skulle være muligt at gribe ind over for forbrugerne. F.eks. skulle al opladning af elbiler kunne standses fra centralt hold, når det kneb med forsyningerne. Elværkerne skulle også have lov til at afbryde strømmen til f.eks. el-varmepumper i op til to timer, uden af forbrugerne var berettiget til erstatning.

Lovforslaget blev mødt med massive protester og blev taget af bordet igen.

Men det løser jo ikke problemet, hvis klimahysteri fortsat skal have lov til at overtrumfe sund energiplanlægning. Og det bliver kun værre, i takt med at der bliver flere elbiler på de tyske veje.

https://notrickszone.com/2021/01/19/last-ditch-effort-germany-weighs-electricity-rationing-scheme-to-stabilize-its-now-shaky-green-power-grid/

Del på de sociale medier

2 Comments

  1. Allan Gorm Larsen

    Da Angela Merkel trådte til som kansler, erklærede hun, så vidt jeg erindrer, lukning af samtlige atomkraftværker over en årrække. Samtidig med at energiproduktionen med brunkul skal øges udover at man vil udbygge sol og vind.
    Jeg forstår så bare ikke, hvorfor thorium ikke tages i anvendelse, da disse reaktorer ikke kræver nedkøling, samtidig med at thorium ikke kan bruges til våben produktion. Thorium kan desuden genanvendes mange år frem. Har læst lidt om dette grundstof.

    • Søren Hansen

      Det var faktisk ikke da Merkel tiltrådte, at hun traf beslutningen om lukning af a-kraftværkerne. Det var efter Fukushima-ulykken i Japan, at hun blev grebet af panik og akut atomangst. Det bliver en dyr historie for Tyskland.

Skriv et svar til Søren Hansen Cancel

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*