Klimapolitik, Klimarealisme i medierne

Hvorfor?

Artiklen her stiller spørgsmålet: Hvorfor bliver klimarealister og folk, der forsøger at argumentere i mod den ruinerende ”grønne omstilling” altid affærdiget som ligegyldige? Hvorfor er hele klimadebatten styret af Greta Thunbergske følelser, og ikke viden og indsigt.

Vi ved jo at:

  • Klimamodellerne har vist sig ude af stand til nøjagtigt at forudsige den fremtidige gennemsnitlige globale temperaturændring.
  • Der er ikke nogen ideel gennemsnitstemperatur for en verden hvor temperaturen på en hvilken som helst dag kan være minus 45 grader ét sted og + 45 grader et andet (husk at hvis du lever på gennemsnit, ville det være helt fint for dig at stå med den ene fod på en blok is og den anden på et bål).
  • Den globale gennemsnitstemperatur har ændret sig meget mere og meget hurtigere i den geologiske fortid, og længe før mennesker begyndte at bruge kulstof-baserede fossile brændsler i større mængder.
  • Vejrmønstre hænger meget tættere sammen med de cykliske ændringer i havstrømninger end med klimaforandringer.
  • Brugen af olie, gas og kul skaber en meget bedre livskvalitet for milliarder af mennesker, mindsker fattigdom, sørger for rigeligt med mad og medfører renere luft og vand.
  • Der er overvældende beviser for, at klimaforandringerne hverken er forårsaget af mennesker eller udgør en eksistentiel trussel mod menneskeheden eller andre dyrearter.

Alligevel er vi ved at tabe kampen om sjælene i debatten om klimaforandringer, både i offentligheden og – desværre – også langt ind i virksomhedernes ledelser. Ikke bare modefænomener som Google, Amazon & Facebook, men også mere solide selskaber inden for fremstilling og energi.

Hvordan kan det være?

https://wattsupwiththat.com/2020/12/12/where-is-the-outrage-over-climate-and-energy-policy/

Please follow and like us:
Del på de sociale medier

11 Comments

  1. Jan Williams

    Du stiller et fint spørgsmål Søren, nemlig om hvorfor ret så mange hellere vil tro end at vide. Og jeg har en fornemmelse af, at viden af mange opfattes som en eksakt størrelse og dermed funderes den i matematikkens termer, hvorimod troen jo er en følelsessag som er og bliver en subjektiv størrelse. Man kan jo tro hvad man vil.

    Og netop troen florerer den dag i dag overalt, for skønt præsterne, imamerne, etc. vel næppe rent videnskabeligt kan påvise Guds eksistens, så har deres budskaber om Gud jo stadig god vind i sejlene.

    Åbenbart kan mennesker bedst lide at tro og ikke vide, og uanset troens retning er jeg overbevist om, at ret så mange tilslutter sig det “de får at vide de skal tro” uden at stille spørgsmål, muligvis for ikke at komme i karambolage med den gængse opfattelse og dermed blive udstødt af fællesskabet … historien rummer i hvert fald et hav af beviser på, at skal man undgå bøvl og ballade, gør man klogt i at klappe hælene samme og blot nikke ja. Trist, men derfor er det som om, at troen (næsten) altid vinder over videnskaben …

    Godt nytår.

  2. Med udgangspunkt i den 5 artikel kunne jeg personlig godt tænke mig at en eller anden stor organisation satte sig ned og lavede et meget nøjagtigt overblik over hvor mange mennesker, vores jord ville være i stand til at supportere UDEN brug af fossile brændsler, vores veludviklede landbrug og råstofudvinding.

    Det kan næppe være mere end en 4 – 500 millioner, som ville være nødt til at leve en middelaldertilværelse med dertil hørende katastrofer afhængig af vejret.

  3. Michael Johansen

    Et bud:
    1) Det er lykkedes at skræmme store dele af befolkning, politikere og mediefolk til at tro at katastrofen er nær. Man har brugt enkeltstående hændelser som “bevis” på det. Fx. kan man tænke lidt over om folketingsvalget 2019 havde været et “klimavalg” hvis sommeren 2018 ikke havde været som den var.
    2) På baggrund af #1 er der medier og politikere der tænker som Connie Hedegaard – the science is settled – og at der derfor ikke er tid til at beskæftige sig med “støj” fra skeptikere o.s.v. da der jo “ikke er en fremtid på kloden til næste generation” hvis ikke vi gør noget lige NU og her.

    Frygt er desværre brugt til at manipulere mange mennesker.

    På den baggrund er solid videnskabelig metode og ytringsfrihed på vej ud af vinduet og mørk middelalder på vej tilbage. Nogle husker måske hvordan Professor Judith Curry i sin tid blev kaldt for “kætter”.

  4. Peder Kruse

    Medierne er i hvert fald gået helt i selvsving og undertrykker fuldt bevidst den videnskabelige metode til fordel for den rette tro. Hvis der skulle være bare een journalist med lidt videnskabelig indsigt, skal han nok vare sig for at komme i konflikt med gruppen som kætter eller benægter.

    Det er interessant at læse om den 50 år gamle psykologiske diagnose groupthink med begreber som konsensus, konformitet og udskamning af alle uden for gruppen.

    https://en.m.wikipedia.org/wiki/Groupthink

    Det folkelige behov for selvpineri, flagellanteri, skyld, skam og bod kommer også til udtryk i kravet om en CO2 afgift og ønsket om fornægtelse af al naturlig menneskelig adfærd. Mere religiøst bliver det vel næppe.

  5. Villi John Petersen

    Ja, mennesker kan bedre lide at tro end at vide. Verden er så kompliceret, at de ikke tør at tro på sig selv. Derfor vælger de en “sag” eller flere med en “autoritet” bagved til at styre deres virkelighedsopfattelse. Sådan har det altid været! Nyt er det dog, at troen på socialkonstruktivismen er blevet så dominerende. Alt kan tilsyneladende konstrueres uafhængig af virkeligheden: køn, racisme, historien, grøn omstilling, bæredygtighed, etc., etc. og naturligvis klimaet. Det er vel ikke særlig overraskende, nej det virkeligt overraskende er, at meteorologer, biologer, fysikere, glaciologer, geograferi stort omfang tilsyneladende også foretrækker tro for viden. Den klassiske videnskab som satte alt ind på at be- eller afkræfte gældende teori, eksisterer ikke mere på klimaområdet. “Klimaforskerne” vil ikke falsificeres!

  6. Erling Petersen

    Glimrende indlæg Søren Hansen.

    Jeg tror, at Peter Kruse har fat i det rigtige. Det er begrebet ”Groupthink”, der beskriver problemet. Det er når en gruppe af mennesker er samlet i en osteklokke om en ide, som de ikke kan bevise, men som de tror så brændende på, at de betragter alle uden for osteklokken som kættere og ignoranter. Gruppen inden i klokken kan så være ”Indermission”, Taliban”, ”Muslimsk radikaliserede”, ”Bæredygtige”, ” Klimaansvarlige” eller en hvilken somhelst etiket man nu har valgt at benytte til at identificere sig med, i en tidsalder hvor man ikke længere behøver at slås for livets opretholdelse, men velfærdsstatens sørger for alt fra vugge til grav.

    Jeg tror, at vi klimarealister vil gøre livet meget nemmere for os selv, hvis vi forstår, at det er her, problemet ligger.

  7. Finn Jensen

    Det korte svar på Søren Hansens spørgsmål findes efter min mening i Jacob Nordangårds bog : ” Rockefeller – Controlling the Game “. ( Fra Stiftelsen Pharos ).
    På bagsiden af bogen kan du læse, 1 ) at Rockefeller familien fra 1950erne har understøttet miljø- og klimaforskning, 2) at de fra 1980erne har understøttet udformningen af klimapolitik, 3) at de fra 1990erne har understøttet klimaaktivisme.
    Alt dette har de gjort sammen med ligesindede, elitære internationalister.
    Af Nordangårds bog fremgår det tydeligt, at klimaet ( CO2 ) blot er et middel til at nå det virkelige mål :
    En helt ny verdensorden.
    Det fremgår også, at befolkningsspørgsmålet og klimaspørgsmålet ( for dem ) er to sider af samme mønt.
    I bogen kan man læse om familiens ideologiske forbilleder :
    1) Thomas Malthus s. 35 og s.307
    2) Pierre Teilard de Chardin s. 39 -41 ( blandt mange flere referencer )

    Man kan læse om familiens og ligesindedes langsigtede strategi for omskabelsen af livet på vores planet på siderne 25, 164 ( om Globe ) og 328-29.
    Sidstnævnte sider giver altså et klart billede af strategien brugt til at manipulere videnskabsfolk, politikere og medier.
    Den demokratiske og videnskabelige proces er koblet af : Medierne forholder sig ikke kritisk til klimaspørgsmålet, IPCC videnskabsfolk vil ikke diskutere om CO2 teorien er sand og kan ikke fremlægge bevis for dens sandhedsværdi, og politikerne, der heller ikke kan fremlægge et sådant bevis, vil heller ikke diskussionen i deres ” grønne ” nyreligiøsitet.
    Der er mange troende mennesker i den osteklokke, som Erling Petersen taler om, men ikke mange vidende.
    Bogen kan varmt anbefales.

  8. Jan Østergaard

    Er enig i meget af ovenstående, men der mangler i hvert fald et element som er en almindelig menneskelig last: dovenskab (en af de syv dødssynder).
    Jeg tror at det for mange er for en stor mundfuld at sætte sig grundigt ind i og prøve at forstå årsagerne til klimaforandringer. Emnet er i sig selv så komplekst, at ingen fra hver af de 2 klimaskoler kan redegøre fuldkomment og forståeligt for de utallige processer og årsagssammenhænge som klimaet består af.
    Så er det nemmere at flyde med den politisk korrekte strøm, som døde fisk, og supplere med fix fra medierne, de sociale medier, samt internetsider, der bekræfter det man i forvejen tror.

  9. Finn Jensen

    Det kan meget vel være, at der er folk, der af dovenskab ikke prøver at sætte sig ind i klimaspørgsmålet, Jan Østergaard. Jeg er enig med dig i, at det er et uhyre komplekst emne. Jeg har selv lært en forfærdelig masse ikke mindst ved læsning af Johannes Krügers bog.
    Jeg tror også ligesom dig, at mange mennesker tror på det alarmistiske sludder, de konstant bliver udsat for i medierne. Når man fortæller en løgn tit nok, ender folk med at tro på den, og flyder derfor med strømmen og lader sig bekræfte igen og igen.
    Men jeg tror også, at der er mange danskere, der forkaster teorien om, at det er den CO2, vi mennesker udleder, der er den primære årsag til global opvarmning. De er sikkert mere eller mindre frustrerede over mediernes manglende kritiske tilgang til stoffet, flyder måske også med strømmen, men ikke nødvendigvis af dovenskab.
    Når nu hverken medierne eller politikerne ønsker en kritisk debat om klimaspørgsmålet, hvad gør man så?
    Man går fx ind på denne webside : https://joannenova.com.au/global-warming/ , som tilhører Joanne Nova, Australien og downloader The Climate Skeptics Handbook 1. ( der er også udkommet en 2’er, som kan downloades ) Bog 1 er oversat til dansk, men linket virker ikke ). Så følger man Joannes opfordring til at stille spørgsmålet om den videnskabelige evidens for CO2 teorien til politikere, journalister, der skriver om emnet, miljø- og klimaministeriet, alle man kender, der tror på mediernes vrøvl. Man bliver ved med at spørge, indtil man har fået en henvisning til det konkrete bevis, hvor det har været publiceret, om det har været igennem en falsificeringsproces, om det er blevet imødegået, om det bygger på empiriske data, hvordan forsøget er udført. Man skal være nidkær!
    Jeg har prøvet at stille spørgsmålet til flere klimaordførere, til Klimaministeriet og til FNs Klimapanel.
    Ingen har været i stand til at henvise til et sådant bevis på teorien. Måske er andre mere heldige, end jeg har været!
    Som jeg skrev i min forrige kommentar her på siden, så bliver CO2 teorien kun brugt til at fremme en ny verdensorden. Hvad den går ud på kan du bl.a. læse om i World Economic Forums skrift ” The Great Reset “.

  10. Jan Østergaard

    Til Finn J.
    Der er ikke nogen CO2 teori, det er blot en hypotese, som af mangel på videnskabelig evidens endnu ikke er ophøjet til en sådan.
    Der er ikke et eneste bevis for at menneskabte CO2 udledninger er medvirkende/supplerende til de klimaændringer der foregår.
    Du kan ikke stille spørgsmål til politikere og forvente at få et kritisk syn på hypotesen, da de virker til at være sat i verden for at bevare deres røv i sædet (undskyld mig udtrykket) og foregive, at de har løsninger på problemerne og dermed førsøge at skabe ro samt vælgertilslutning i befolkningen.
    En af de sidste kritiske klimakæmpere som man måtte tage hatten af overfor, var Morten Messerschmidt fra DF (absolut ikke mit parti) som desværre faldt til patten og desuden sprang ud som religiøs.
    Tja , der er vel ikke den store forskel mellem at tro på guder eller hypoteser!
    En ny verdensorden? JA globalisering!

  11. Finn Jensen

    Om man siger, at man har en teori om, at noget forholder sig på en bestemt måde, eller man opstiller en hypotese om det, er for mig det samme.
    Men selvfølgelig skal man da kunne bede politikerne om at fremlægge evidensen, for de påstår jo, at den er der – hævet over enhver tvivl! Når de ikke er i stand til det, så sker opkrævning af CO2 afgifter og de store ændringer, de lægger op til i samfundet på et falsk grundlag.
    Når politikerne fortsætter med at klynge sig til hypotesen og ikke lytter til alle de videnskabsfolk, der forlængst har skudt hypotesen/teorien ned, så vil man uvilkårligt stille spørgsmålet : Hvorfor? ( som Søren Hansen har gjort ). Jeg mener, at Jacob Nordangård har et rigtig godt bud på, hvad CO2 teorien/hypotesen så skal bruges til.
    Derfor min henvisning til ham.
    Et efter min mening relevant spørgsmål til Søren Hansens indlæg er :
    Hvordan får alle vi – der ved de ting, som Søren Hansen remser op – budskabet ud til offentligheden i et sådant omfang, at folk begynder at stille spørgsmål, begynder selv at undersøge hypotesen?

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*