Berlingske

Berlingske har, trods sin status som landets førende borgerlige avis, helt lagt sig på linje med klimasagen. Den rette overbevisning må ikke sættes til debat, med mindre det er avisens egne hofskribenter eller en Bjørn Lomborg, der pludseligt stiller sig lidt på tværs. Men det sker heldigvis ikke ret tit.

For nyligt var der en stor artikel, hvor 19 erhvervsledere og organisationsfolk foreslog, at staten skulle hoste op med 10 milliarder kr. til et eventyr med en kombination af vindmøller og brintproduktion, ledende til Power to X. Hele projektet ville være rasende uøkonomisk, og derfor skulle skatteyderne træde til (1).

Det førte til, at undertegnede skrev nedenstående indlæg, som vel taler for sig selv. Berlingske sendte en standardkvittering, og siden har der været helt stille. Indlægget blev selvfølgeligt ikke bragt i avisen, sikkert pga. pladsmangel. Pladsen skulle jo f.eks. bruges til et indlæg fra en formand for en miljøorganisation, der helt rutinemæssige messede, at vi skal spise mindre kød i fremtiden. Regeringen fik på puklen, fordi den vil vente med de mere flyvske ideer, indtil der er en teknologi, der bare nogenlunde fungerer osv. osv. (2).

Her følger så det afviste indlæg.

Grønne brændstoffer

I Berlingske Business torsdag omtales planerne om en storstilet satsning på fremstilling af grønne brændstoffer baseret på strøm fra vindmøller. En kreds af erhvervsledere vil have staten til at betale 10 milliarder kr. til projektet, fordi det ikke er økonomisk rentabelt.

Projektet indebærer, at man fremstiller brint ved elektrolyse af f.eks. havvand. Elektrolysen drives af strøm fra vindmøllerne. Samtidigt har man i en anden proces samlet CO₂ op fra skorstenen på f.eks. et biomassefyret kraftværk. I tredje trin får man så brinten og CO₂ til at reagere med hinanden og kan fremstille det såkaldte elektrobrændsel, f.eks. dieselolie.

Den producerede dieselolie ville på nuværende tidspunkt være alt for dyr, fem gange prisen på almindelig diesel. Men erhvervslederne mener, at det kun er et spørgsmål om at få opskaleret processen og få den til at ”køre snorlige”.

Nu er netop vindmøllestrøm ikke særligt snorlige, den varierer meget over tid, og derfor bliver det vanskeligt at få en optimal drift ud af et anlæg. Samtidigt leverer havvindmøller kun ca. 50 % af deres installerede effekt hen over året. Det vil sige, at hvis man har 2 gigawatt (GW) vindmøller, vil de i gennemsnit levere, hvad der svarer til 1 GW. Planerne omfatter en ”brintkapacitet” på 2,5 GW allerede i 2026. Hvis det er netto, betyder det, at vi skal have installeret 5 store havvindmølleparker à 1 GW inden da.

Men den største udfordring ved projektet er de uhyrlige energitab, der er undervejs. Således er brændværdien af det færdige elektrobrændsel under halvdelen af den energi, der er blevet tilført fra vindmøllerne. Det betyder, at vores 5 GW vindmøller i realiteten kun vil kunne fremstille godt 800.000 tons dieselolie om året. Til sammenligning er Danmarks aktuelle forbrug af dieselolie over 3 millioner tons pr. år.

De store tab gør, at elektrobrændsel aldrig vil blive væsentligt billigere, heller ikke med opskaleret drift. Hertil kommer, at meget af teknologien slet ikke er færdigudviklet og afprøvet i stor skala, så hastværket med at få det hele til at køre inden 2026 kan føre til enorme fejlinvesteringer og spild af (statens) penge.

Spis brød til!

Referencer

(1): https://www.berlingske.dk/business/18-topchefer-til-regeringen-power-to-x-er-fremtiden-men-kun-hvis-staten

(2): https://www.berlingske.dk/kommentarer/vi-naar-ikke-klimamaalene-uden-at-aendre-levevis