Klimarealisme i medierne, Opdaterede Temperaturer

Varmeste år?

Det må forventes, at 2020 bliver udråbt til det varmeste år, der nogen sinde er målt i verdens historie. Den påstand fremføres i et indlæg fra AP. Men hvad er grundlaget for at hævde det?

Opslaget her henviser til følgende 6 punkter:

  1. Vi begyndte først at måle for alvor i 1880
  2. Den nuværende opvarmning startede omkring 1650
  3. Det var lige så varmt for 1000 år siden
  4. Målingerne lider under varmepåvirkningerne fra bylivet omkring målestederne (urban heat effect).
  5. Aktivister manipulerer med data
  6. Vi kender altså ikke jordens temperatur med 0,01 grads nøjagtighed

Det påpeges, at vi ikke engang kender temperaturen med 0,1 grads nøjagtighed. Justeringer af fortidens temperaturer er ofte på 0,2 grader eller mere, så hvordan kan man så påberåbe sig en sådan præcision?

Hovedparten af opslaget er endnu et generøst uddrag fra Marc Morano’s bog: ”The Politically Incorrect Guide to Climate Change”, og som altid yderst læseværdigt.

https://www.climatedepot.com/2020/10/15/warmists-recycling-warmest-year-claims-again-for-2020-dont-be-conned/

Please follow and like us:
Del på de sociale medier

2 Comments

  1. Lars Thomsen

    Temperaturstigninger er ikke vor værste frygt. Havstigninger må vi frygte mest. Vandet stiger ikke i Nyborg Havn, det kan havnemesteren bevidne. Det gøre oceanerne derimod med hele 3,5 mm om året. Det lyder ikke af så meget, men over tid vil der opbygges så meget vand derude, at det en dag vil vælte ind over os som en flodbølge og lægge landet øde. Regeringen bør etablere en målestation og nedsætte et udvalg, der følger højdeforskellen og kan advare os mod den fremtidige flodbølge i tide. Der er da det mindste regeringen kan gøre for alle os, der frygter!

  2. Søren Hansen

    Lars Thomsen, jeg har set påstanden om at havniveauet midt ude i havet skulle være meget højere end inde ved kysten. Det lyder nu ikke så sandsynligt, fordi vand har en tendens til at jævne sig ud mest muligt. De 3,5 mm/år kommer fra satellitmålinger, mens målinger ved havoverfladen ligger mellem 1½ og 2 mm. Der er ikke nogen god forklaring på denne forskel og meget tyder på, at satellitterne måler forkert af én eller anden grund. I hvert fald har vi ikke udsigt til nogen katastrofale havstigninger de næste 100 år, og hvad der kommer, kan vi håndtere for en brøkdel af de penge, det vil koste at nedbring CO2-udslippet. Og det værste ved sidstnævnte løsning er jo, at selvom vi ofrer pengene og nedbringer CO2-udledningen, så er der ingen garanti for, at det vil stoppe havstigningen. Så meget styr på tingene har klimaforskernes modeller altså ikke.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*