Arktis, Klimarealisme i medierne

Havis i Arktis

Havisens udbredelse omkring Nordpolen har nået rekordlave arealer i år, har man kunnet læse i aviserne og på nettet. Udbredelsen i juli måned var den laveste nogensinde for den måned.

Men i realiteten endte 2020 ikke værre end 2012. Nu er isen ved at brede sig igen, og det absolutte minimum i slutningen af september lå lidt højere end det tilsvarende i 2012.

Det er korrekt, at isens areal har været støt faldende siden 1970. Imidlertid har faldet været meget begrænset siden 2007, i gennemsnit er isens udbredelse faktisk uforandret, men der er store udsving fra år til år. Før da var der det kraftige fald fra 1970 og fremefter.

Normalt vises kurver over isens udbredelse med 1970 som udgangspunkt. Går man imidlertid længere tilbage, vil man se, at udbredelsen var stærkt stigende i perioden 1930-1970, og i 1930erne var den på samme niveau som her i 2020. Havisens areal har således nogle variationer, der ikke umiddelbart kan sættes i forbindelse med den støt stigende koncentration af CO2 i atmosfæren.

https://notrickszone.com/2020/09/23/arctic-sea-ice-stability-extends-to-14-years-long-term-arctic-has-been-stable-since-1900/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=arctic-sea-ice-stability-extends-to-14-years-long-term-arctic-has-been-stable-since-1900

Del på de sociale medier

3 Comments

  1. Sven Ove Thimm

    Du har ret i, at satellitmålingerne startede på et tidspunkt, hvor den varierende ismængde toppede, så svindet kommer til at tage sig ekstra stort ud. Dog er der nogen uenighed om, hvor store variationerne har været de sidste 100 år. Den viste graf er blot en blandt flere i den angivne reference Conolly et al 2017 (dækker over Ronan og Michael Conolly samt Willie Soon). Se også https://www.washington.edu/news/2019/08/08/more-than-100-years-of-arctic-sea-ice-volume-reconstructed-with-help-from-historic-ships-logbooks/
    Vi skal nok et par tusinde år tilbage, hvor temperaturen var højere end nu, for at finde mindre is. Se f.eks
    https://www.researchgate.net/publication/233624790_Holocene_fluctuations_in_Arctic_sea-ice_cower_Dinocyst-based_reconstructions_for_the_eastern_Chukchi_Sea

  2. allan astrup jensen

    Jeg mener ikke at de rekonstruerede data fra 1979 passer med satellitmålingerne.
    Hvorfor bruger I ikke det diagram om havisens udvikling fra 2007 til nu, som jeg har indsendt til Jens Morten Hansen? Et diagram siger mere end ord.

  3. Karin Egede

    KlimaEvolution: Jeg tror at temperaturen i havet, der smelter isen nedefra, har meget at gøre med Jordens indre varme, som har noget at gøre med den glohede Magma, der altid er i bevægelse og giver Jordskælv og Vulkanudbrud, som på flere måder kan føles og ses på alle kontinenter og i havbunden og som i samarbejde med Solen og Meteornedslag, er og altid har været Jordklodens helt naturlige Klima Evolution, lige siden tiderne morgen!

    Derfor skal vi KlimaNomader i min optik, også anno 2020, lære i tide at forstå Videnskaben, tilpasse os de forandringer, der sker i vort lokalområde – bygge Sluser og flytte os længere op og væk fra kysten, i stedet for hele tiden at genopbygge på de samme oversvømmelsestruede, lavtliggende områder, her i vort lille moræne øsamfund Danmark!
    Alt godt fremover!

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*