Det fremføres, at klimaforandringerne får de største konsekvenser for de fattige, hvilket i USA ofte er de farvede. Derfor er den fortsatte udledning af drivhusgasser en del af en racistisk praksis, hvor ofrene er nogle andre, end dem, der har glæde af forbruget af energi.
Umiddelbart kommer man jo til at tænke på Al Gore, hvis luksusejendom vist bruger mere energi end en hel landsby, eller Leonardo DiCaprio, der futter verden rundt i private jetfly. Men det er selvfølgeligt ikke dem, der er i tankerne.
Men problemet ligger i virkeligheden et helt andet sted ifølge artiklen her. De virkelige ofre for klimapolitikkens racisme er de fattige i den 3. verden, der afskæres fra at opbygge en fornuftig infrastruktur på basis af fossile brændstoffer. Den ville ellers sikre dem den stabile elektricitetsforsyning, der er en hjørnesten i økonomisk og social udvikling. Men nej, de bliver presset til at springe direkte videre til næste skridt, der er en højst ustabil energiforsyning baseret på vindmøller og solenergi. Konsekvensen er, at de mennesker aldrig får en reel chance for at blive løftet ud af fattigdommen og få sig en tålelig tilværelse med nok mad, uden sygdom og et rimeligt niveau af material velstand.
Bistand til den 3. verden er i alt for høj grad drejet væk fra støtte til opfyldelse af basale livsbehov. I stedet for stabil energiforsyning, en fornuftig udbygning af veje og anden infrastruktur, bliver der givet støtte til vedvarende energiprojekter, der heller ikke duer til at sikre energiforsyningen i vores del af verden.
https://wattsupwiththat.com/2020/08/29/the-racism-of-climate-change-alarmists/
Danish