Havstigninger, Klimarealisme i medierne

Øer synker ikke

Det er hyppigt blevet fremført, at øerne i Stillehavet vil blive oversvømmet, hvis den globale temperatur stiger mere end 1,5 grader, som specificeret i Paris-aftalen. Øerne er de såkaldte atoller, primært opbygget af koraller, og de ligger meget lavt over havets overflade. Det konkrete eksempel i artiklen er her Marshall-øerne.

Vil de så blive oversvømmet? Det er der ikke så meget, der tyder på. Havniveaumålinger fra fastforankrede bøjer har ikke vist nogen havstigning de sidste 10 år. Dertil kommer at øerne naturligt hæver deres niveau. Det sker dels ved at korallerne vokser og dels ved at materiale (sedimenter) fra havet samler sig omkring øerne. Dette fænomen er også observeret på Maldiverne i det Indiske Ocean.

https://wattsupwiththat.com/2020/08/05/the-final-years-of-majuro-are-a-long-way-off/

Del på de sociale medier

En kommentar

  1. Marianne Munck

    Det her skulle være gammel lærdom. Øer kan forsvinde på andre måder end ved havstigning. Vulkanøer skyder op fra havbunden når de dannes ved vulkanske udbrud. Derefter synker de langsomt ned i havet igen. Men korallerne der vokser på øerne, atollerne, der ofte er ringformede, bliver ved at vokse i takt med at øerne synker. Da istiden ophørt steg havniveauet voldsomt. Men de landmasser, der havde været dækket af flere km tykke iskapper, hævede sig og gør det stadig mange steder. Til gengæld kan det flere km tykke dybhav tynge jordskorpen ned, så meget af det øgede havvand ophobes her. Hvor meget nogle få graders temperaturstigning betyder er begrænset. Men stenfiskeri og andre ødelæggelser af havbunden og vegetationen i vandet og på land, kan betyde voldsomt øget kysterosion, og det kan få landjord og øer til at blive mindre.

Skriv et svar til Marianne Munck Cancel

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*