Forfatteren er civilingeniør, tidligere direktør i Danske Fjernvarmeværkers Forening og tidligere forskningschef hos Vølund.
RCP8.5, der forudsiger en temperaturstigning på 5 grader i år 2100, har i 30 år været IPCC’s skrækscenarie og grundlaget for alle deres alarmerende udmeldinger.
RCP8.5 er et produkt af 2 faktorer:
– Forventning om atmosfærens stigende indhold af CO2
– CO2 klimafølsomhed.
Altså, hvor meget stiger temperaturen, når CO2-indholdet fordobles.
Begge dele er naturligvis meget vanskelige at gætte/beregne. Der er derfor brugt mange kræfter på at regne på begge størrelser i de seneste 30 år, uden at man er kommet meget nærmere – før på det allerseneste.
F.eks. bliver alt det kulstof, vi brænder af på kraftværkerne, hængende i luften som CO2 i al fremtid, eller bliver en stor del af det optaget i planterne og i havene?
Hvordan udvikler økonomien i vindmøller sig? Vil det snart blive urentabelt at bruge kul og olie? Hvem havde for 20 år siden forudset, at kloden havde næsten ubegrænsede ressourcer af skifergas til overkommelige priser?
Hvordan udvikler verdens befolkningstal sig? Hvordan vælger verdens befolkning at bruge deres stigende velstand? Vil de fleste på rumvandring, køre Paris – Dakar og køre i Ferrari med den CO2 produktion, der følger hermed?
Eller vil de hellere i teatret eller ligge på ryggen på græsplænen og følge de skiftende skyformationer?
Der er spørgsmål nok, som alle er umulige at svare på.
Men i januar 2020 meddelte IPCC’s forskere så, at RCP8.5 ikke længere var sandsynlig!! For at atmosfærens CO2 indhold skulle blive så højt som forudsat i scenariet, skulle kulforbruget i slutningen af dette århundrede stige til ca. 5 gange det nuværende forbrug, hvilket de anså for urealistisk.
Det internationale energiagentur tvivler ligeledes på, at verdens kulreserver er så store, at det er muligt.
Derfor kunne selveste Berlingske den 1. februar meddele, at ”Her er årets bedste nyhed: Klimadommedag er aflyst”. https://www.berlingske.dk/videnskab/her-er-arets-bedste-nyhed-klimadommedag-er-aflyst
Da var vi mange, der håbede, at der nu ville blæse nye vinde i klimadebatten.
Men sådan skulle det ikke være.
Her på det allerseneste har IPCC meldt ud, at deres forskere er kommet frem til, at klimafølsomheden er en hel del større end hidtil antaget.
Så hvad IPCC tabte på CO2 -indholdet, vinder de på klimafølsomheden.
Ja, de vinder oven i købet mere end de taber!
Det har Søren Hansen skrevet mere om på:
https://klimarealisme.dk/2020/08/08/nye-klimamodeller/.
I de seneste 30 år har man antaget, at klimafølsomheden er et sted mellem 1 og 4,5 grader. Nu er IPCC’s forskere så efter 30 års forskning kommet frem til, at klimafølsomheden nok er et sted mellem 1,8 og 5,6 grader. Med et gennemsnit på ca. 3.5 grader. Det kan man jo undre sig noget over.
I de seneste 50 år har verden gennemført et fuldskala forsøg, hvor atmosfærens indhold af CO2 er steget fra ca. 270 ppm til ca. 410 ppm. Altså med godt 50%, og det har givet en temperaturstigning på ca. 1 grad. Så vil man jo som almindelig amatør forvente, at en fordobling vil give en temperaturstigning på ca. 2 grader. Men det kan IPCC ikke bruge til noget, for deres forskere har forsket sig frem til, at klimafølsomheden er dobbelt så høj!
Er det kun mig, der synes, at IPCC virker lidt desperate?
Danish
Som også nævnt af Erling Petersen er den voldsomme stigning af CO2 indholdet i atmosfæren nok ikke realistisk.
De prognoser over olie og gas reserver, jeg har set, taler om 50 år (kun kul er noget højere). Så hvis der ikke skrues voldsomt op for kullet, vil det med den nuværende stigningstakt være urealistisk med et indhold af CO2 i atmosfæren der overstiger 500 ppm, altså kun 25% mere end i dag, hvilket gør skrækvisionerne urealistiske.
Noget andet er, at det heller ikke er korrekt, at stigningen af CO2 har givet en temperaturstigning på 1 grad. IPCC’s egne publikationer viser klart, at den temperaturen steg 0,5 grader fra 1910 til 1945, mens den store stigning i udledningen af CO2 først fandt sted fra 1950. Så hvis modellerne tilskriver hele stigningen til CO2, må de være ubrugelige.
Det er ikke påvist noen sammenheng mellom CO2 og temperatur i atmosfæren. Fysikkforsøk viser at den såkalte klimafølsomheten for CO2 er 0 !
“The CMIP5 models featured in the most recent IPCC report have ECS values ranging from 2.1C to 4.7C per doubling, with an average sensitivity of 3.1C”
Når man refererer til klimafølsomheden per fordobling af CO2, giver det ingen mening at se bort fra den logaritmiske vækst i temperaturen, feedback trylleri eller ej. For at få samme temperaturstigning må vi hele tiden fordoble CO2. Derfor er effekten faldende per ppm CO2 ved stigende atmosfærisk indhold.
IPCC ved godt, at der ikke er nogen simpel sammenhæng mellem CO2 og temperaturen, hverken lineær eller logaritmisk. Der er videnskabelig evidens for, at CO2 som drivhusgas er ved at nå et mætningspunkt, hvor yderligere tilførsel til atmosfæren kun har en meget ringe effekt. IPCC forestiller sig så, at CO2-en virker indirekte ved at forøge mængden af vanddamp i atmosfæren, og vanddamp er jo langt den mest effektive drivhusgas. Alt dette kan naturligvis underbygges med klimamodeller, de kan jo bevise hvad som helst.
Men det er tydeligt, at IPCC prøver at holde panikken i gang, som Erling så fint beskriver.
Hvis atmosfærens indhold af CO2 er steget fra 270ppm til 410ppm over en periode, hvor temperaturen er steget 1K, og man tror der er logaritmisk kausalitet mellem CO2 og temperatur, er CO2s klimafølsomhed = dT / ln(ppm2/ppm1) × ln(2) = 1 / ln(410/270) × ln(2) = 1.6593K per fordobling af CO2.
Enten behersker man ikke matematik, eller også tror man ikke selv på begrebet klimafølsomhed, når man opererer med [1.8 – 5.6K] i det nyeste horoskop.
Hvis man analyserer temperatur og CO2 i iskernedata, ser man ikke den kausalitet – tværtimod. Her er det temperaturen der driver CO2 som hest for vogn.
Hvis CO2s klimafølsomhed var 3.5K, skulle temperaturen være steget dT = CO2s klimafølsomhed × ln(ppm2/ppm1) / ln(2) = 3.5 × ln(410/270) / ln(2) = 2.1K ved de 410ppm CO2.
“Er det kun mig, der synes, at IPCC virker lidt desperate?”
Nej, vi er mindst to c”,)